Frigørelsen i mennesket

Lasse Hoeg von Essen arbejder som performer, moderne danser og skuespiller. Han har skabt en performance, "In The Belly Of The Beast", som han selv beskriver som en symbiose af live musik og danseteater. 

Han beskriver det også som en ”opponering mod systemet og autoriteter i al almindelighed”. Og han siger, at han slår et ”slag for selvstændighed og individualitet”.

Frigørelsen har et tilsyneladende ensomt udgangspunkt.

Forestillingen indledes i mørke. En mand står foran en cirkel. Han er sortklædt. Han har ryggen til publikum.

Vi hører lyden af Timothy Leary, der taler: ”Think for yourself. Question authority”.

Den sortklædte lægger sig på knæ og beder til cirklen i flere omgange.

En elektrisk sitren breder sig i hans krop, og han rejser sig og vender sig frem mod publikum.

Musikken, der før var diskretlyd bag Timothy Leary’s stemme, bliver højere: Det er elektronisk støj i hjerterytme. Savtakkede syntetiske klange, der skærer ind i hjernen.

Den indestængte krop bliver mere desperat og udadrettet.

Musikken ændrer karakter til industriklange med kvindevokal med en tekst, der synges: ”Let me out – I don’t want to be trapped in here”.

Den kropslige sitren, de vilde spjæt og spring og fald udtrykker den frigørende vildskab. Og den kropslige ekvilibrisme er imponerende.

Med dansen får frigørelsen krop, med lydsiden bliver frigørelsen musik.

Lydsiden leveres af to elektroniske operatører:  Mette Marie Hoeg von Essen og Jens Bach Laursen.

Næste skridt

I de tyve minutter, ”In The Belly Of The Beast” varer, er der flere gange, hvor man afventer næste skridt – pauser og anspænding i den ellers liniære forestilling.

Restriktionerne, der gøres oprør imod, er ikke håndgribelige, men imaginære, symboliseret ved den store cirkel. Og befrielsen symboliseres ved dansen. I en del af forløbet opleves danseren som værende i kramper, før eftertanken sætter ind.

Måske er det frigørelsens fødselskramper.

Under hele processen er det tilbedte objekt, cirklen, hele tiden til syne med sin opmærksomhedskrævende insistens.

Danseren ender i samme position som i udgangspunktet. Med front mod cirklen, tavs og i ro.

Vi hører en anden stemme end i indledningen: ”The only real danger is Man himself”. Og lidt senere ”We don’t really know anything about Man”.

Denne stemme stammer fra en optagelse med Jiddu Krishnamurti, der mener, at konflikten mellem samfundet og mennesket er en konflikt i mennesket selv.

Dermed gives forestillingens udtryk en dobbelttydighed, der til en vis grad kompenserer for fraværet af en egentlig antagonist i fortællingen. Antagonisten er altså inde i protagonisten, den optrædende, så det handler ikke kun om at frigøre sig fra det restriktive, kvælende system, fra autoriteterne og de løftede pegefingre. Men også fra de restriktioner, som er internaliseret i den enkelte. Vi kan jo kalde det over-jeg’et eller biomagten, alt efter hvilket perspektiv, vi har på verden.

Men oveni dette vender forestillingens titel dobbeltheden på hovedet, for mens vi på scenen oplever, at bæstet er i os selv og vore forestillinger, er vi jo også – ifølge titlen - i maven på bæstet. Så frigørelsen står stadig tilbage som en mulighed, medmindre man vil lade sig kvæle og fortære til fordel for bæstet.

Lasse Hoeg von Essens performance er enkel og ekspressiv. Den er endda vildt ekspressiv: Han flækkede et øjenbryn under dansen og måtte takke af med blodet løbende ned i øjnene.

Forestillingen er et led i teater- og performance-festivalen ”Vildskud”, som præsenterer dansk scenisk undergrundskunst. Et godt initiativ, fyldt med visionære vildveje og udtryksfuld sceneleg. Og lad os snart se mere til Lasse Hoeg von Essen.

”In The Belly of the Beast”. Performance af Lasse Hoeg von Essen. Medvirkende Lasse Hoeg von Essen, bevægelse, Mette Marie Hoeg von Essen, harmonier og Jens Bach Laursen, puls.  

Vises også:

fredag, den 17. aug., kl. 20:30-20:50 og
lørdag, den 18. aug., kl. 14:15-14:35

Vildskud festivalen foregår fra 15.-19. august i Huset, Rådhusstræde 13, København K.