Lilla presse eller dårlig håndtering af samme?

Gid det var så nemt, hvis jeg bare kunne nøjes med at skrive, at det altid vil være nemmere at være en borgerlig regering, der kan love skattelettelser, nedskæringer på det offentlige og en øget privat sektor og brugerbetaling, og dermed aldrig blive beskyldt for løftebrud.

Det vil altid være sværere, at love bedre folkeskoler og sygehusvæsen, investeringer i uddannelse og mere lighed i samfundet og dernæst gå ud og få det hele til at lykkes – især når der er økonomisk krise, og man i øvrigt er blevet fortalt, at der er flere penge i statskassen, end der reelt er.

I en næsten hvilken som helst anden tid, ville jeg kunne slutte mit indlæg her og skrive: en rød regering har altid sværere kår. Men så simpelt er det desværre ikke.

Som en del af de 16 % der stadig ville stemme på Socialdemokraterne, hvis der var valg i morgen, må jeg hver morgen ruste mig til en dag med dårligere meningsmålinger, kritik i pressen og udmeldinger der også får mig til at ryste på hovedet.

Men jeg ryster ikke på hovedet, fordi regeringen ”løber fra deres løfter” eller ”laver borgerlig politik”. Jeg ryster på hovedet, fordi jeg sjældent har set så dårlig en håndtering af pressen og en opposition, der formår at vinde stemmer, på bare at lave ingenting og se til.

Partisoldaterne håndterer angrebene alene

Dagligt må mine partikammerater, som de partisoldater de er, tage slagene på Facebook og komme med de gode argumenter, for Regeringen selv gør det ikke. Og således vendes potentielle vindersager til tabersager, og således løber oppositionen med dagsordenen og lykkes med at få en lilla, hvis ikke helt blå, presse til at overtage deres retorik.

Hvordan kan det lykkes i over et halvt år at holde en dagsorden, hvor regeringen bliver kaldt løftebrydere, når de er lykkes med at komme igennem med 86 % af deres lovede mærkesager?

Hvordan kan Venstre stå som sejrsherrer i en skattereform, når de har måttet sluge 90 % af Regeringens skatteudkast?

Hvordan kan det være at Enhedslisten kan vinde stemmer på at svigte som støtteparti, der i sidste ende kan få de borgerlige tilbage i Statsministeriet?

Verden af ændret og det må vi flytte os efter

Jeg burde kvitte mit job som lærer, hvis jeg havde alle svarene, men jeg vil dog mene, at de bud jeg har, er ret velkvalificerede.

Først og fremmest har 10 års borgerlig blokpolitik med en gennemgående brug af kontraktpolitik, hvor Danmark er blevet kørt som en virksomhed, overbevist danskerne om at politik er simpelt og kan sættes på formel i form af enkle løfter.

Danmark er ikke en virksomhed og politik må ikke forsimples i andet end sin formidling, og socialdemokrater har længe, og både på godt og ondt, holdt på at lave brede reformer, hvor man må ofre sig for det fælles bedste – og så bliver resultaterne ikke ”rene røde”. Men hvis vi igen skal vinde vælgerne, må vi alligevel rykke på os og komme dem i møde.

Regeringen er ung, og måske er den alt for ung. De laver fejl, er forsigtige når de ikke skal være det, vil ikke skældes ud, og får dermed slag og har ikke erfaringerne med forretningsgangene på Christiansborg. Når det kommer til stykket, vil danskerne hellere have en Teflon-mand, der styrer landet med hård hånd, frem for en der er lyttende, tør indrømme fejl og går på kompromis.

Jeg ønsker ikke endnu en Fogh regering, men jeg vil opfordre til, at man finder det positive ved at være en ung regering. Unge kan være fandenivoldske, komme med vildere forslag, turde gå alternative veje, pisse folk af og charmere sig ud af deres fejltagelser. Det vi skal høre som borgere, er at de selv tror på deres projekt og står fast uanset hvad der sker. For i det mindste kan man så finde en respekt for det.

Hvor rent skal det blive før det er godt nok?

Mange af de der stemte på regeringen, troede at den nu ville komme og vende hele landet på hovedet og annullere 10 års borgerligt styre, men de glemte at landet selv havde ændret mentalitet, og ikke længere ønskede at give afkald på alle de ting de også havde fået igennem en borgerlig regeringsperiode.

De glemte, at hvis man ikke vil gøre som den tidligere regering og føre blokpolitik, så kræver det, at man selv går på kompromis og dermed ikke får det så rødt, som man kunne tænke sig.

Alle røde danskere, jeg har en bøn til jer.

Tag selv stilling til politikken, der kommer fra Borgen, ikke den aviserne formidler eller de dårlige spindoktorer. Nej, den skrevne politik fra partierne.

Spørg jer selv, om I virkelig ønsker den tidligere regering tilbage, der aldrig ville lytte til noget som helst til venstre for de Konservative.

Spørg jer selv, om jeres kritik hjælper eller skader et potentielt godt arbejde, der kunne komme flertallet af danskerne til gode, og ikke kun de der selv har stemt på regeringen.

I min optik er den rene, røde version ikke den bedste i virkelighedens Danmark. I virkelighedens Danmark, skal samfundet bygges op, så det kommer flertallet af danskerne til gode, for vi ønsker jo netop et land med plads til alle.

Et land der vendes på hovedet hvert 4. år, er ikke en tilstand at foretrække, bare spørg amerikanerne.