Annonce

31. oktober 2002 - 12:10

Privatiserede skoler solgte elevernes bøger

Børnearbejde – et vigtigt koncept

Få uger senere blev skolernes administration forstyrret af, at Edisons koncernhovedkvarter flyttede ind i skolerne, for at spare på 8.750 dollars i månedlig husleje.

De blev dog hurtigt hældt ud igen af Philidelphias skoleudvalg.

For at føje spot til skade foreslog Edison Education for nylig de forsamlede skoleinspektører, at skolelever bør arbejde gratis en time om dagen på skolekontoret.

– Vi kunne nøjes med mindre voksent personale, sagde direktør Whittle ifølge Toronto Globe and Mail.

Han forklarede, at en skole med 600 elever på denne måde kunne arbejde som 75 voksne ansatte.

– Jeg tror det er et vigtigt koncept i uddannelse og økonomi, sagde han.

Aktiedyk

Inden sommerferien privatiserede Philidelphias skolevæsen 45 skoler for at spare penge. Folkelig modstand førte til, at 25 af skolerne blev overdraget til ikke-kommercielle virksomheder, mens de 20 – der alle ligger i nogle af storbyens fattigste områder – overgik til Edison.

Mod en betaling på 881 dollars per elev lovede Edison at fornye læseplaner og købe nye bøger og computere til de nedslidte skoler.

Men i løbet af sommerferien faldt Edisons aktiekurser fra over 20 dollars per aktie til under en dollar, og firmaet fik travlt med at rejse likvid kapital.

Overvejer ikke at fornye kontrakten

Philidelphias skoledirektør har stoppet en udbetaling på fem millioner dollars til selskabet og overvejer at afbryde kontrakten helt.

– Vi vil være helt sikre på, at de har råd til at drive skolerne året ud, siger han.

Edison insisterer på, at selskabet er sundt, og at skolerne snart vil begynde at vise gode resultater.

– Vi er ikke ved at gå fallit. Der er ingen trussel om fallit. Det er simpelthen ikke sandt, bedyrede Edison overfor embedsmænd i det bekymrede skolevæsen sidste uge.

Edison Education driver 150 skoler i 23 stater i USA.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs artikel på Common Dreams

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce