Grundlovstale: Er Grundloven tilstrækkelig?

Hermed min tale til Grundlovsdag. 

Se nu er det jo ofte sådan, at vi bruger grundlovsdag på at sige noget pænt om den danske grundlov, men i dag er ikke dagen for ros.

For under en uge siden vedtog Folketinget EUs finanspagt, på trods af folkelige protester og på trods af, at finanspagten overdrager markant magt til EU. I en demokratisk forståelse, hvor det er befolkningen igennem bl.a. Grundloven der bestemmer, hvordan demokratiet skal være – ja, der er det et seriøst problem, at Folketinget kan slippe af sted med at overgive så meget magt uden at holde en folkeafstemning. Derfor må vi kraftigt overveje, om grundloven ikke bør skrives mere klart, så den bedre beskytter befolkningen mod politikernes arrogance!

Det er naturligvis ikke en undskyldning for politikkerne, de burde have respekt nok for demokratiet til at de som minimum spørg befolkningen før de overdrager magten over vores økonomiske politik. Ja faktisk kan man vel sige, at Grundlov eller ej, så burde de danske folketingspolitikere som minimum tænke sig om to gange, før de binder Danmark til en nedskæringspolitik, der vil betyde øget arbejdsløshed, og uden mulighed for at ændre det igen.

Det er nemlig essensen af Finanspagten; Vi lover at føre en bestemt økonomisk politik, der betyder, at man f.eks. ikke må lave økonomiske kickstarter – på trods af f.eks. høj arbejdsløshed. Og EU får magten til at kigge os over skulderen og sætte os på plads, hvis vi ikke gør, som de synes vi skal.

Det er som sådan lidt skørt; den nuværende regering gik jo til valg på, at de ville lave en kickstart af økonomien, men nu vedtager de altså en traktat, der betyder at fremtidige regeringer ikke kan gøre det samme.

Og her kommer Grundloven så ind igen; betydningen af finanspagten er nemlig, at uanset hvem vi vælger til Folketinget, ja så skal de i store træk fører den samme økonomiske politik. Se, det har jo ikke meget med demokrati at gøre. Hvad er pointen lige med at vælge et Folketing, hvis de alligevel kun kan gøre hvad EU siger ja til? Men ideen med Grundloven er jo netop at sikre vores demokrati – og derfor burde den også forsvare os imod den slags idioti.

Jeg har hørt jurister tale for og imod, hvorvidt vi bør have en folkeafstemning, men tilbage står to ting; dels er det åbenbart ikke krystalklart i Grundloven, at hvis man vil overlade den økonomiske magt til andre, så skal man have en folkeafstemning – og det er ærgerligt! Og dels at politikerne inden på borgen mangler respekt for os som borgere og for vores demokrati!

Og selv om Grundloven kan fortolkes sådan, at det ikke er nødvendigt med en folkeafstemning, ja så er det jo bestemt ikke det samme som at vi ikke må!

På en eller anden måde så gør det kun farsen være, at den primære begrundelse for, hvorfor vi ikke skal stemme er, at politikerne er blevet valgt til at bestemme og det vil de altså gøre. Men altså helt ærligt; det er jo flere af de samme politikere, som i ramme alvor har forslået folkeafstemning om betalingsringen eller alle mulige andre mindre ting – men når det handler om den økonomiske politik, ja så skal vi åbenbart ikke høres som befolkning!

Selv om det står slemt til i Danmark, så er vi såmænd ikke det eneste land, der kaster magt over til EU, som om det var en konkurrence. Næ langt de fleste andre EU-lande er gået med i pagten, og det er kun Irland, der har afholdt en folkeafstemning. Det har de gjort, netop fordi deres Grundlov meget tydeligt krævede det.

Den irske befolkning blev udsat for et voldsomt pres op til afstemningen, og blev bl.a. truet med, at der ikke ville være penge til at betale løn til de offentligt ansatte, hvis de stemte nej til finanspagten. Og de endte da også med at stemme ja. Vi må respektere deres valg, selv om der nok er nogen i Irland der godt kunne tænke sig en mere fornuftig valgkamp – men det ændrer ikke på, at befolkningerne i de andre lande stadig bør spørges.

I Frankrig har de valgt en præsident, der har lovet at genforhandle Finanspagten. Noget som han ikke ser ud til at gøre alvor af, og hvor alt tyder på, at det blot var tomme løfter.

Og sådan kunne man blive ved – det tegner på alle måder et ikke særlig kønt billede af, hvordan EU tiltager sig magt uanset folkets protester. Men det er farligt at lade følelsen af ligegyldighed sprede sig; det er farligt at give befolkningen en fornemmelse af, at det ikke nytter noget – det er ikke med til at skabe et aktivt og godt demokrati, tværtimod udvikler det sig til en trussel mod demokratiet.

Om ikke af andre grunde så derfor, af hensyn til vores demokrati, burde politikerne tage sig sammen, og begynde at gå mere op i hvad befolkningen ønsker end hvad EU ønsker. Det ender måske nok med at kræve nogle helt nye politikere, men har vi så ikke fortjent det?

Jeg håber, at vi kan mødes til næste år og konstatere, at det går bedre med demokratiet, frem for dårligere – i mellemtiden må vi alle kæmpe for det! Det er det værd!

Rigtig god Grundlovsdag.