Annonce

3. februar 2012 - 15:04

Politiet erkender COP15-nederlag

Politiet tager fredag til efterretning, at præventive anholdelser og mange timers bagbundne tilbageholdelser i hård frost i »futtog« ved den store COP15-demonstration den 12. december 2009 var ulovlig.

De har netop meddelt, at de ikke vil anke Østre Landsrets dom om at masseanholdelselserne var i strid med både både dansk lov og internationale menneskerettigheder.

Samtidig er der erstatninger på vej til de mange aktivister.

JPEG - 141.3 kb
Politiet bekræfter, at der er erstatninger på vej til de mange tilbageholdte klimaaktivister. Foto: Asger Ladefoged

»Vi har netop talt med Københavns Politi, og kan hermed overbringe jer den gode nyhed, at Københavns Politi har besluttet, at de ikke vil anke Østre Landsrets afgørelse af 25. januar 2012. Det betyder, at Københavns Politi snarest muligt og forhåbentlig inden for de næste par uger, vil udbetale den idømte erstatning«, skriver de anholdtes advokater Christian Dahlager og Knud Foldschack i et brev til derers klienter fredag den 3. februar.

Omkring 479 erstatninger forberedes

– Erstatningerne bliver udmålt efter rigsadvokatens takster og ligger mellem 2.000 og 10.000 kroner. Derudover får de 178 demonstranter, der uberrettiget og i strid med alle konventioner blev tilbagehold på Amagerbrogade yderligere 4.000 kroner i erstatning, forklarer advokat Marc Jørgensen fra Foldschack og Forchhammer til Modkraft.

Læs artiklen »232 demonstranter vil også have erstatning efter politiaktion« hos Politiken.

Københavns politi oplyser til Modkraft, at der er erstatninger på vej til de 247 demonstranter som hev politiet i retten.

Kravet fra 232 personer som efterfølgende har klaget er endnu ikke færdigbehandlet, men ifølge politet er »langt hovedparten« berettiget til en erstatning.

– Erstatningsbeløbet vil blive endeligt opgjort og udbetalt snarest muligt, udtaler vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller.

Læs artiklen »Klima-demonstranter vinder over politiet i landsretten« hos Modkraft

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce