Annonce

23. januar 2012 - 11:22

LGBT politik - ny regering, nye muligheder - eller flere løftebrud ???

Seminar: LGBT politik - ny regering, nye muligheder?

Arrangør: Enhedslistens Queer Udvalg

Lørdag 11.2.2012 kl. 11.00 - lørdag 11.2.2012 kl. 15.00

Sted: Studiestræde 24, st., København

Fri adgang

LGBT POLITIK – NY REGERING, NYE MULIGHEDER?

LGBT politik er et område der er blevet forsømt i mange år, og et af de steder hvor Enhedslisten i dag har store muligheder for både at bevirke betydningsfulde forandringer, og profilere sig selv. Flere vigtige sager har fået opmærksomhed i løbet af det sidste år, men for mange er det et område der ikke findes meget politisk overblik over. Her er mulighed for at få gjort nogle grundlæggende og aktuelle problemstillinger klare, og diskutere hvad vi kan gøre for at fremme de nødvendige forandringer.

Søndag 11.02.2012, Studiestræde 24, st.

11.00 – 11.45 Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem fra LGBT Danmark, sygeplejerske stud: Hvem undersøger undersøgerne?

Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet er nationalt behandlingssted for transkønnede. Der er en velkendt, udbredt utilfredshed blandt patientgruppen. Men hvordan varetager klinikken egentlig opgaven i forhold til lovgivning, internationale anbefalinger for behandling, og patient-tilfredshed?

11.45 – 12.30 Ole Markussen, LGBT Sundhed, projektleder, Videnscenter for LGBT sundhed

LGBT Sundhed har udarbejdet en rapport med overblik over LGBT sundhedsproblemer i Danmark www.stopaids.dk/uploads/pg_c... . På baggrund af den er et forslag til oprettelse af et nationalt videnscenter for LGBT sundhed blevet indsendt til hovedbestyrelsen. Hvorfor har vi behov for sådan et, og hvilken betydning vil det have?

12.30 – 13.00 Frokost pause

13.00 – 13.45 Chris, socialrådgiver: Tavshedens magt: Vi har slet ingen problemer her!

Det danske socialvæsen beskæftiger sig meget lidt med LGBT problemer, bl.a. fordi virkeligheden bliver usynliggjort gennem tavshed. Det er nødvendigt at sætte ord på hvad der foregår for næsen af os. Hvordan bryder vi tavsheden?

13.45 – 14.30 Stine Brix, sundhedsordfører, stud. med: Den aktuelle politiske situation

Hvad sker der lige nu på Christiansborg på LGBT området, i forhold til dagens emner og iøvrigt. Hvor kan menige medlemmer gøre en indsats?

14.30 – 15.00 Debat

Diskussion af dagens emner, og forslag til handling.

Annonce