Annonce

20. januar 2012 - 1:20

Padder og krybdyr

Kristina Nya Glaffey er født i 1979 og debuterede i 2007 med prosasamlingen ‘Lykkejægere’. Det følgende uddrag er fra bogen ‘Padder og krybdyr’, som udkommer på Gyldendal d. 20. januar. Bogen handler om en lesbisk kvinde, der er i fertilitetsbehandling hos Nina Stork, men den handler også om den private fertilitetsindustri som sådan, om homoseksuelle der sælger ‘frigørelse’ og ‘empowerment’ til andre homoseksuelle gennem alt fra “lesbiske badeænder” til “homovenlige krydstogter”, og så handler bogen om det danske homomiljø og fortællerstemmens helt igennem særegne sympatier og i særdeleshed antipatier, hvad dette miljø angår.


PNG - 174.4 kb
‘Padder og krybdyr’ udkommer på Gyldendal d. 20. januar.

Ikke for at være politisk korrekt, men kan vi ikke begynde at inddele hinanden på en ny måde, så vi andre ikke skal ligge på samme hylde som kvinder, der ville ønske, de kunne gro overskæg og hår på inderlårene og lange, snoede gedebukkehorn i panden. Vi synes også, de har en aggressiv fremtoning, og behøver de at rende rundt med et skilt i panden, hvor der står lesbisk, så må vi ikke godt være med ovre hos jer i stedet, og så kan slagterholdet fra Teknisk Skole få deres egen plads i hakkeordenen. Fint nok, at folk faldt i gryden med trylledrik som små og har brugt hele deres opvækst på at tvangsfjerne deres bryster og udstoppe deres badebukser, men derfor behøver de ikke at kompensere for det ved at gå rundt med øjenbryn så store som skovsnegle og friluftsshorts i jættestørrelse, så vi andre ikke kan være her uden risiko for at blive suget op i deres bukseben eller snuble i deres kønsbehåring. Prøv og hør: Vi er nogle, der i forvejen har det svært med den halvdel af homo sapiens sapiens, der stadig den dag i dag har hårvækst selv de mest utænkelige steder på kroppen, så hop lige op af abegrotten, Peter Pedal, og nedlæg potensforlængeren fra Toys “R” Us: Nej, vi vil ikke med hjem at se din samling af schweizerknive og ekstraudstyret til fiskestangen, tag på kanindræberkursus med de andre fra Bjørnebanden og helst til et sted, som ingen af os andre nogenlunde dannede mennesker ved, hvor er. Hvis det endelig er, kender vi et udmærket sted nord for polarcirklen fyldt med bivuakker og pindebrænde, hvor I kan opbygge jeres alternative samfund og partere jeres regnbueørreder i naturskønne omgivelser. Så på med myggenettet og af sted med jer i en fart, før vi andre får Spejder Sport-vanden i den gale hals. Som om lebbekolonien af udtørrede kønsforskningsstuderende ovre fra modpolen var meget mere bevendt: Ja, frøken kartoffeltryk, vi er godt klar over, at man ved et og andet om tissemanden og tissekonen, der blev væk i Langtbortistan, når man har siddet med snuden oppe i Judith Butler siden dengang, man flyttede hjemmefra Maos Lyst i 70’erne. Og nej, vi vil ikke med til fællesspisning i folkekøkkenet der, hvor Ungdomshuset engang lå, og indtage den tilberedte bønnepostej fra Irmas skraldecontainere. Behold jeres bælgfrugter og jeres lusebeboede dreadlocks for jer selv, og lad os andre nyde vores maskinopvaskede Bodum-kander i fred for jeres dragking-seminarer og kunstige genoplivninger af performancekunst, fra da Røde Mor gik med ble. Vi indrømmer godt nok, at verden er af lave og fyldt med alle mulige grimme ismer, som skulle have en eftersidning og få skrevet hjem i kontaktbogen til deres forældre, men derfor behøver vi måske ikke at demonstrere utilfredsheden ved at undlade at gå i bad og stjæle rotternes aftensmad. Det er faktisk muligt at gå i Illums Bolighus med jævne mellemrum og bruge godt 10 procent af sin månedlige nettoindkomst hos frisøren og samtidig være modstander af patriarkatet og kapitalismen. Vi er i hvert fald nogle, for hvem det har fungeret aldeles upåklageligt indtil videre. Så kom ikke her og sig, at vi ikke står sammen i kampen for sexarbejdernes rettigheder og fred på jorden og i mennesker velbehag. Amen. Vi er bare nogle, der tilfældigvis får det skidt af hjemmelavede flyers og indiske gryderetter til mere end 10 personer ad gangen, men derfor kan man altså godt være frontløber i kampen mod den store stygge kolonialisme og omstyrte den bestående orden i de personlige pronominer han og hun. For hvem siger, at det er Tomboy og Tooldyke, der danner revolutionens fortrop, bare fordi de lider af forplantningsforskrækkelse og indånder støvet fra Max Webers fuldskæg til morgenmad. Nej. For 117. gang: Vi vil ikke med ud på KUA for at gro mos på vores æggestokke og drømme om at blive genfødt som russisk riffel i Colombias regnskov. Så luk arret, Sørøver Sally, og pas på, vi ikke kommer og piller din mor, mor og kæledyrskonstruktion fra hinanden og skyller din placebofamilie ud i toilettet. Kære Gud og skaber, kan man eventuelt få bemyndigelse til at dømme levende og døde for en kort bemærkning, så frøene af ugræs kan blive føget tilbage på klippegrunden, hvor de kommer fra, og vi andre kan få lov til at lege med blomsterne og bierne på den rigtige side af hegnet for os selv. Vi er nogle, hvis arvingers skattebilletter på sigt kommer til at finansiere deres gammeljomfrunalske aftenskolekurser og midtvejskritiske terapiforløb, så hit med børnepengene, og fri os fra Sex and the city på urtete. Vi trækker godt nok en streg i sandet, når det kommer til at iføre os garderoben med bevingede ord fra Gay Pride Incorporated, [1] men ellers vil vi hellere dø af kernefamilieforsnævring end at få så meget som et milligram af hundelortene fra brostenene på Nørrebrogade op under vores nyklippede negle til deres hætteklædte klimabølleoptog.


JPEG - 31.5 kb
Kristina Nya Glaffey er født i 1979 og debuterede i 2007 med prosasamlingen ‘Lykkejægere’.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce