Annonce

10. januar 2012 - 11:16

Demokrati i Ungarn?

Ulla Jessing beskriver rigtig godt situationen i Ungarn lige nu. Det er frygteligt at følge med i, og ønsket om at stoppe de voldsomt udemokratiske tiltag er stort.
Tiltagene fra den ungarske regering tæller blandt andet en valglov, der gør det yderst vanskeligt at forestille sig, at oppositionen en dag kan få flertal, ligesom det tæller censur og andre ubehagligheder.

Faktisk er det så grelt, at USA har blandet sig, og opfordret til at man besinder sig. Det samme gælder i midlertidigt ikke fra EU’s side (selv om Ungarn er medlemmer af EU). Her har man stort set valgt en strategi, hvor man intet siger.

Man kan jo undre sig over, om EU egentlig er optaget af demokrati i egne medlemslande – de protesterer åbenbart ikke over det der sker i Ungarn, ligesom de teknokratiske regeringer i Grækenland og Italien i store træk er indsat af EU.

Jeg synes eller jeg ofte høre EU-tilhængerne snakke om, hvor godt EU er for demokratiet og i særdeleshed hvor meget EU fremmer demokrati i de nye lande.
Måske gælder det bare ikke, når EU har andre dagsordner (f.eks. at beskytte bankerne mod gældskrisen i Sydeuropa)…

Annonce