Den amerikanske soldat Bradley Manning er anklaget for at have lækket hemmeligtstemplede dokumenter til Wikileaks. USA’s militære anklagemyndighed mener, at han derved har hjulpet fjenden. Det er en forbrydelse, der under den amerikanske militære straffelov kan give dødsstraf.
Den 16. januar får Manning besked om, hvad der kan vente ham. Da beslutter generalmajor Michael Linnington, om Manning skal for en krigsret, eller om hans sag skal prøves ved det almindelige militære straffesystem.
Mannings civile forsvarer David E. Coombs ønsker, at det anklagepunkt, der handler om hjælp til fjenden, afvises, og at de resterende 21 anklagepunkter reduceres til tre, der tilsammen kan give den 24-årige soldat 30 år i fængsel.
– 30 år er mere end rigelig straf i denne sag. For 30 år siden var min klient ikke engang født, siger David E. Coombs ifølge det amerikanske tidsskrift Politico.
Anklageren kaptajn Ashden Fein mener dog, at alle anklagepunkter har bund i Mannings handlinger, og at soldaten kendte til de mulige konsekvenser af sin handling. Det er en skærpende omstændighed.
– Beviserne i denne sag er overvældende. Menig Manning vidste udmærket, at det han gav til Wikileaks ville havne i fjendens hænder, erklærede kaptajn Fein i forbindelse med en høring i sagen i december.
Læs artiklen »Defense: Bradley Manning was ‘overcharged’« på Politico.com
Manning er anklaget for at være den person, der gav Wikileaks en video, der viser hvordan besætningen på en Apache kamphelikopter skyder mod ubevæbnede civile. Blandt ofrene for angrebet i Baghdad i 2007 var to journalister fra nyhedsbureauet Reuters.
Manning er også anklaget for at stå bag et læk af såkaldte war-logs fra Irak og Afghanistan, og mere end en kvart million dokumenter, der er sendt mellem det amerikanske udenrigsministerium og ambassader og konsulater i mere end 180 lande. Ialt er mere end 700.000 dokumenter lækket.
Mannings påståede forbrydelser foregik i 2009 og 2010, mens han var udsendt til Irak. Dér havde han i sit arbejde med efterretninger adgang til et sikret computersystem, hvorfra de mange dokumenter stammer.
Se »WikiLeaks: Collateral Murder« på Youtube.com
Efter sin arrestation i maj 2010 sad Manning totalt isoleret i 9 måneder på Marinekorpsets base i staten Virginia. Dér blev hans psykiske tilstand stadigt dårligere. Amnesty International kaldte hans betingelser for »brutale« og udtryk for straf uden rettergang.
Siden blev Bradley Manning overført til mildere betingelser i Fort Leavenworth i Kansas, hvor han har siddet indtil nu.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96