Annonce
De kætterske skoler!
Støder det mine muslimske elever at skulle i kirke med skolen op til jul? Næh, slet ikke. Skal skolens juletraditioner reformeres? Absolut!
Som nyuddannet og nyansat lærer er jeg blevet både overrasket og provokeret over, hvor meget julen stadig fylder i den danske folkeskole.
Med henvisning til den (endnu engang) aktuelle debat om lærernes arbejdstid, bruger vi uforholdsmæssigt meget tid på at klippe-klistre, pynte op, julehygge, og så videre. Det meste af tiden lægges fokus på nisse versionen af jul og har således kun få indirekte spor efter den kristne udgave.
Og eleverne elsker det, også de der ellers ikke fejrer jul derhjemme. De elsker at være nisser for hinanden, de elsker at have mere tid til at hygge sammen og bruge tid på andet end lektier og skolebøger.
Det kan jo i princippet ikke undre nogen, jeg vil tro at de fleste voksne også elsker, at der er mere chokolade på kontorerne og flere julefrokoster, hvor man kan slå sig løs med kollegaerne om kopimaskinerne.
Religiøse ceremonier er aldrig neutrale
Jeg selv har altid elsket julen, men på en meget ateistisk facon med spyd på toppen af træet og julesange uden Jesus og Betlehem. Jeg har været vant til altid at sætte spørgsmålstegn ved de kristne traditioner, ikke for at være imod dem, men for at være bevidst om, at det er religiøse ceremonier, man kan vælge til og fra, noget man kan vælge at tro på eller lade være, og noget ikke alle deler.
Mine elever sætter ikke spørgsmålstegn. De færreste lærere har taget tiden til at tale med dem om, hvorfor en folkeskole, der er for alle børn i Danmark, vælger at bruge så meget tid i skolen på en enkelt religion, når den nu ellers ikke må indoktrinere og når der også er børn der ikke tror, eller tror på noget andet.
”Men Line, det er jo bare sådan noget vi gør”, lyder svaret samstemmende, når jeg stiller dem spørgsmålet.
Journalister og Dansk Folkeparti er i dag gået skoleledernes formand, Anders Balle, på klingen, da det er kommet frem at kætterske skoler vælger at ændre i juletraditionerne. Nogle lader det være op til elever og forældre at vælge, om de skal med i kirke, man udelader vers i julesalmer eller man sløjfer helt turen til den nærliggende kirke.
Kritikken lyder på, hvordan han kan være med til at udhule ”den vigtigste højtid” vi har for bare for ikke at komme til at støde enkelte muslimske elever.
Skolerne bryder folkeskoleloven
Børne- og undervisningsordføreren, Alex Ahrendtsen, fra Dansk Folkeparti har på News tordnet mod Christine Antorini, lærerne og skolelederne, om hvordan de har pligt til at følge love og bekendtgørelser, og derfor ikke må ændre den førnævnte kirketradition.
Tydeligvis er landet med dens folkeskoler af lave og man prøver at trække børnene væk fra deres elskede kirker, som de desperat prøver at komme ind i, for i fredelig ro at synge julen ind.
Jeg har derfor sat mig ved tasterne for at oplyse folk og fæ (den førnævnte ordfører hører under den sidstnævnte kategori) om virkeligheden og hvad vi egentlig er forpligtet til i folkeskolen. Dette burde faktisk føre til en ændring af de traditioner, der har virket som værende mejslet i cement.
Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.
Ovenstående er loven, den kære ordfører henviser til, og som efter sigende skulle blive brudt i det tilfælde en skole vælger ikke at tage elever i kirke en dag op mod jul.
For os andre der ikke læser folkeskoleloven, som fanden læser biblen, betyder ovenstående, at skolen ikke må forkynde en bestemt religion til eleverne men oplyse om blandt andet den evangelisk-lutherske tro og kultur i kristendomkundskabsundervisningen.
En tur i kirke er ikke en del af denne undervisning, men en del af skolens traditioner, ligesom skolens fødselsdag eller 9.klassernes sidste skoledag. Skulle man alligevel se det som en del af undervisningen, strider det ikke mod nogen regler at fritage elever fra traditionen, da dette eksplicit er indskrevet i loven (om man så synes om loven eller ej..)
Dernæst har vi et stort problem med at den årlige tur til kirke faktisk kan være overordentligt forkyndende.
Kirken som bygning er et religiøst rum, og uanset hvor fri og frisk præsten så kan være, er rummet ikke neutralt og kræver bestemte måder at opføre sig på.
Samtidig forholder det sig sådan, at så snart en præst tager sig af ”undervisningen”, skal vi være opmærksomme på, at han bliver betalt for at skaffe flere medlemmer til sin klub, ergo bliver det ikke et frit og demokratisk rum med plads til alles tro og tanker.
Vi kan jo også prøve at lave tankeeksperimentet: Hvis de lokale Jehovas Vidner tilbød at stå for den årlige julegudstjeneste under den påstand, at de ville tone forkyndelsen ned, ville vi så tro på dem og tage vores elever derhen?
For de af jer, der ikke har været med deres skoleklasse i kirke i nogle år, vil jeg gerne invitere jer med.
Vi går samlet til kirken og sætter os. På hver bænk ligger et papir med sange på hver side. Sangene er hhv. ”Et barn er født i Betlehem”, ”Dejlig er jorden”, og et udvalg af de andre julesalmer der i øvrigt er de længste og mest langsomme (dårligt match til målgruppen).
Præsten fører an fra sin trone forrest i kirken i sin lange præstekåbe, han både beder Fadervor og velsigner os, kort sagt, han gør alt det, han bliver betalt for.
Oveni købet fremfører han en lille gimmick med en mobiltelefon (et forsøg på at ramme førnævnte målgruppe bedre), hvor han får understreget, at der ikke findes nisser og julemænd, da det er noget menneskerne har skabt, det rigtige at tro på, er at Jesus blev født for længe siden, og det skal vi fejre.
Så DF gør faktisk ret i at tordne mod landets folkeskoler, dog er deres timing meget ringe. De burde have tordnet for længe siden og nu begynde at juble.
Det er nemlig først nu, at nogle skoler begynder at være tro mod folkeskoleloven og dens forbud mod forkyndelse, i stedet for at være tro mod forældede traditioner.
Tænd et lys
Dette handler altså ikke om, at der er elever, man ikke må støde, som nævnt synes mine egne elever, på trods af, at de også går i koranskole, at det er meget hyggeligt at gå med og synge de der lange sange. Det handler om, at vi skal have en demokratisk folkeskole, der ikke hæver nogen religioner og trosretninger over andre med eneste argument, ”at det, har vi altid gjort”.
Landets skoler burde tage til grundig overvejelse, hvilket formål det årlige kirkebesøg egentlig tjener. Hvis formålet er at skabe et rum til fordybelse og fællesskab, hvilket absolut er fornuftigt, så tænd nogle lys i den største sal I har, tal om kærlighed, fællesskab og solidaritet.
Syng sange om den mørke tid vi har om vinteren, hvor de mindste lys, skinner allerstærkest, og vis hinanden at vi kan være fælles om vores tro, når vi skræller alt det religiøse væk.
Annonce
