Den omstridte bageri-kæde Agnes Cupcakes skrev fredag den 16. december overenskomst med fagforeningen HK Handel.
Det sker efter at unge aktivister fra blandt andet HK Ungdom og netværket Fremtidsfighters har aktioneret og lavet blokader mod kædens butikker i København med krav om en forbedring af de ansattes arbejdsforhold.
– Jeg er glad for at kunne fortælle medarbejderne, at vi nu har sikret dem ordentlige arbejdsvilkår. De får ret til betaling for overarbejde, og der er bestemmelser om arbejdstid og vagtplaner. Så medarbejderne får en god julegave, siger formand for HK Handel, Jørgen Hoppe.
Læs artiklen »Agnes Cupcakes indgår overenskomst med HK« hos Politiken.
Agnes Cupcakes er blevet kritiseret for at have et meget hårdt arbejdsmiljø og trusler om saganlæg mod ansatte, der udtaler sig offentligt om virksomhedens opskrifter.
Læs artiklen »Faglig konflikt mod københavnske kagekonger« hos Modkraft.

Den nye overenskomst betyder at kæden tiltræder den landsdækkende butiksoverenskomst mellem HK Handel og Dansk Erhverv. Det betyder, at de unge ansatte blandt andet får ret til overarbejdsbetaling, tillæg for ubekvem arbejdstid, pension, barsel, fem ekstra feriedage, en opsparingskonto med frit valg mellem pension eller løn.
Direktøren i Agnes Cupcakes Christian Vangsgaard mener, at han blev presset til at indgå en aftale med HK.
– Jeg har ikke andet valg end at gå med til at tiltræde overenskomsten allerede fra den første januar, siger han til Arbejderen.
– De unge græsrødder bliver jo brugt af HK til at lave et mediestunt der skal stoppe medlemmernes flugt fra deres organisation. Så sender HK alle deres græsrodsorganisationer på gaden for at ødelægge min forretning, siger Christian Vangsgaard.
Læs artiklen »Overenskomst på Agnes Cupcakes« hos Arbejderen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96