Kære Enhedslisten, der er noget, vi ikke forstår

Kommentar. Med vedtagelsen af næste års finanslov er det blevet fremhævet som en sejr for Enhedslisten og venstrefløjen generelt, at der er blevet afsat 65 millioner til at bekæmpe ‘misbrug af udenlandsk arbejdskraft’. Pengene skal gå til en særlig enhed under SKAT, politi og arbejdstilsynet og samtidig skal muligheden for at indføre ID-kort på byggepladser undersøges.

På QueerKraft har vi sådan set ikke noget imod en frisk lille jagt på virksomheder, der fusker med skat og moms eller skider på arbejdsmiljøloven. Men vi har noget imod den sammenhæng, det bliver kørt ind i – nemlig i en generel fiksering på ‘truslen fra øst’. En fiksering, der får det til at fremstå som om, det kun eller primært er udenlandske virksomheder, der ikke vil overholde overenskomsterne, og at det kun er udenlandske arbejdere, der er »villige« til at lade sig underbetale og udbytte.

Sorry to break the news, men den ‘danske model’ er ikke virkeliggjort socialisme. Og arbejdere i byggebranchen er ikke de eneste, der er pressede af arbejdsgiverne - ofte i samarbejde med staten - i de her år. Ligesom man sandelig ikke behøver være fra Polen for at »lade sig« underbetale. Vi kender desværre ikke mange, der er kommet ud på arbejdsmarkedet inden for de sidste 15 år, som ikke har prøvet enten at arbejde gratis eller til langt under overenskomsten, eller har arbejdet på arbejdspladser, hvor indmeldelse i fagforening var fyringsgrund. Det er hårde tider for os alle. Det er bare ikke nogen undskyldning for fagbevægelsen og venstrefløjen for at stikke hovedet op i røven.

Læs mere om Enhedslisten og vedtagelsen af finansloven for 2012

Vi ved godt, at tilhængerne af »Enhedslistens sejr«, der vil bekæmpe såkaldt social dumpning med stat og politi, vil anføre, at det også er udenlandske kollegers vilkår, der skal sikres af denne vej. Men det er desværre mere end tvivlsomt, at det er det resultat, man vil opnå. For hvem mon den øgede statslige kontrol vil ramme mest? Arbejdsgiverne eller ‘de udenlandske arbejdere’? Bemærk i øvrigt, at der ordret står i finanslovsteksten:

»Indsatsen for at sikre, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere overholder lovgivningen, styrkes gennem øget kontrol og tilsyn og koordinering på tværs af relevante myndigheder.«

Vi mener, at Enhedslistens aktuelle »sejr« – og den politiske strategi omkring arbejdsmigration, som ‘social dumping på finansloven’ ligger i forlængelse af – er et udtryk for, at den danske venstrefløj tilsyneladende er ude af stand til at lære af sine historiske fejl. Fagbevægelsen i Danmark har altid haft svært ved at håndtere forskellige arbejdsgiverstrategier til løntrykkeri (omend idiotien lader til at være særligt sejlivet, når det gælder ‘udlændinge’). Siden det 19. århundrede har rygmarvsrefleksen været: Hold de sårbare arbejdere ude! Hold kvinderne ude, hold ‘udlændingene’ ude. Som bekendt lykkedes det ikke til fulde at holde kvinderne ude, og med tiden begyndte fagbevægelsen også modvilligt at organisere dem.

Det tog i omegnen af 50 år fra kvinderne begyndte at vælte ud på det synlige arbejdsmarked under industrialiseringen, til fagbevægelsen fattede, at det ikke kunne lade sig gøre at få disse »løntrykkere« ud igen. I mellemtiden var kvinderne så gået i gang med at lave egne fagforeninger, på samme måde som migranter i f.eks. USA og Sydkorea gør det i dag, mens de venter på, at den nationale fagbevægelse får hovedet ud af den omtalte røv.

Kvinder fungerer i øvrigt i praksis stadig som løntrykkere og reservearbejdskraft. Men vi går ikke ud fra, at ret mange fagforeninger går ind for at lave blokade mod kvindedominerede arbejdspladser og kaste kanonslag efter dem, sådan som man f.eks. har gjort ved byggepladser med såkaldte ‘østarbejdere’? Eller hvad med parolen: »Ungarbejdere er velkomne i Danmark - så længe de arbejder på den ‘voksne’ overenskomst«?

Vi anerkender ikke ‘danske’ og ‘udenlandske’ arbejdere som beskrivende kategorier, der kan begrunde en forskellig ret til at tjene til livets ophold. Hvilket bliver konsekvensen, når venstrefløjen og fagbevægelsen ikke bekæmper, men tværtimod ofte arbejder for yderligere stramninger af retten til arbejds- og opholdstilladelser for migranter.

Men vi anerkender, at ens juridiske relation til staten Danmark i praksis gør en helvedes til forskel på mulighederne for at kræve sin ret. Det er bare ikke venstrefløjens opgave at forstærke de strukturelle uligheder ved at jage ‘udenlandske arbejdere’ under dække af at jage ‘udenlandske virksomheder’. Det er venstrefløjens opgave at analysere og forstå de strukturelle uligheder ikke blot mellem samfundsklasser, men også inden for arbejderklassen og at arbejde solidarisk på at undergrave arbejdsgivernes mulighed for at profitere af, at visse dele af arbejderklassen står i en særligt sårbar position.

Hvad er alternativerne til at bruge SKAT og politi mod ‘social dumping’, spørger de tilhængere, der trods alt godt kan se det problematiske i at alliere sig med staten. Tja, et langt og sejt træk med organisering af alle arbejdere, herunder ‘østarbejdere’, og bekæmpelse af det statsracistiske regime, der gør, at ekstremt mange mennesker som bor og arbejder i det her land ikke har nogen eller ikke ret mange rettigheder som borgere. Hvis vilkår som arbejdere bliver individualiseret gennem en evig trussel om deportation. Og som dermed har stærkt begrænsede muligheder for at organisere sig og kæmpe kollektivt mod arbejdsgiverne – og som måske mere end nogen andre arbejdere har behov for en solidarisk fagbevægelse, der kan beskytte dem.

Med vedtagelsen af næste års finanslov var Enhedslisten med til at afsætte 65 millioner kroner til at bekæmpe såkaldt ‘social dumping’. Men kan det virkelig kaldes en sejr i venstrefløjens favør? Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Nogen fiks og færdig pakke, der virker i morgen, har vi ikke. Ligesom vi heller ikke endnu er lykkes med at organisere alle vores kolleger med dansk statsborgerskab til fælles front mod arbejdsgiverne. Vores levebrød er derfor konstant truet af kontraktliggørelse, daglejervilkår, grov underbetaling, ‘frivilligt arbejde’, ‘praktikanter’, folk i ‘løntilskud’, ‘aktivering’ osv.

Og helt ærligt – ID-kort til arbejderne? Nammenam, det kunne 1800-tallets såkaldte arbejdspoliti også rigtig godt lide. Det første og mest indlysende argument imod sådanne kort er, at det flytter kontrollen over på den enkelte arbejder. Det bliver arbejderen, der kontrolleres. Et andet argument er, at ethvert skridt i retning mod et mere gennemreguleret samfund er potentiel gift. Hvis du bruger din fantasi, kan du sikkert komme på mange ubehagelige ting, som kvikke folk kan finde på, at et sådan arbejder-ID kort også skal indeholde af oplysninger. Stat og politi er IKKE vores venner, men venstrefløjen opfører sig forbavsende tit, som om det var. Gråzoner har historisk været livsvigtige for venstrefløjen – hvis vi vel og mærke bruger dem som platform for kollektiv kamp. Ideer som ID-kort til arbejdere kan kun fremføres som venstrefløjsprojekt i lande, hvor årtier med socialdemokratier som statsbærende har indgivet arbejderklassen illusioner om, at nationalstatsligt ‘fællesskab’ og ‘sammenhængskraft’ er i vores interesse. Kom nu for fanden, de bærende principper for revolutionær socialisme er da totalt nemme at huske: Selvorganisering, Internationalisme og Klassesolidaritet.

Når stat og politi bruges som hurtigt fix og gives ekstra ressourcer til at gå på jagt, så kan man bide sig selv i næsen på, at det kommer til at ramme alle arbejdere lige i smasken. Uanset om der i Enhedslistens verden tænkes i jagt på arbejdskøbere frem for arbejdere, kommer disse tiltag til at betyde, at udenlandske arbejdere bliver endnu mere jagede, end de allerede er. Og jo mere jaget, desto mere villige til at holde kæft i stedet for at kræve sine rettigheder.
Så værsgo, mere løntrykkeri for pengene. Kære Enhedslisten, tillykke med resultaterne af den nye finanslov. Vi undrer os langt mere over denne »sejr« end over jeres kompromisser.

PS: Kære Enhedslisten, vi har lært på dagpengekontorene og af de arbejdskøbere, der har udbyttet vores arbejdskraft gennem årene, at i senkapitalismen handler det om at være konstruktiv og samarbejdsvillig. Så nedenfor er en idé til, hvordan I kan bevæge jer væk fra praktisk racisme og i retning mod praktisk socialisme.
Da vi også har lært, at det er godt at fedte og smart at springe over, hvor gærdet er lavest, har vi taget udgangspunkt i noget, I selv har lavet. Den 6. december udsendte I et nyhedsbrev til medlemmerne underskrevet af Christian Juhl, der satte fokus på de borgerlige løgne om, at arbejdsløse selv er skyld er deres situation. Tænk hvis I anlagde samme solidariske stil overfor såkaldte østarbejdere... med en lidt kreativ omskrivning af »Stop hetzen mod de arbejdsløse« har QueerKraft forsøgt at forestille sig, hvordan det kunne lyde. I er velkomne til at lave en copy-paste:

Læs Enhedslistens udspil »Stop hetzen mod de arbejdsløse«

Stop hetzen mod østarbejderne

De seneste år er tusindvis af arbejdere fra Østeuropa søgt til Danmark på grund af kapitalismens globale uligheder. Det er for flertallets vedkommende mennesker, som passer deres job og betaler deres skat til fællesskabet på trods af, at de ikke selv har adgang til fællesskabet, mens de er i Danmark. De skal ikke hetzes og mistænkeliggøres. De skal have en hjælp og støtte til at kæmpe for deres rettigheder. Og de skal have rimelige økonomiske forhold på de danske arbejdspladser.

Underbetaling er ikke østarbejdernes skyld

Det er en ubehagelig tendens at give østarbejderne skylden for den underbetaling og udnyttelse, de udsættes for. Og til at antyde at de »vælger« at arbejde for mindre end overenskomsten. For overhovedet at kunne opholde sig i Danmark skal de tage de job, der findes og selv aktivt søge job. Ellers udvises de.
Problemet er ikke, at østarbejderne er usolidariske. Problemet er, at der ganske enkelt ikke findes en fagbevægelse, der er god nok til at organisere dem. I øjeblikket er der måske omkring 8-10 fagbureaukrater pr underbetalt ‘østarbejder’.

Grænserne er ikke for åbne – men for lukkede

Migranters muligheder for at slå sig ned i Danmark er ikke for lempelige. De er for begrænsede. En almindelig migrantarbejder bliver udvist, hvis hun/han mister sit job og de har ingen mulighed for at komme på dagpenge. Omkostningerne er endnu større, hvis han/hun har opholdt sig i landet uden papirer.
I de seneste årtier er udbytningen af migrantarbejdere blevet værre og værre. En af årsagerne er, at fagbevægelsen – med enkelte undtagelser – besluttede at lade nationalchauvinismen overskygge parolen om ‘arbejdere i alle lande, foren jer’. Det betyder, at migrantarbejdere år for år bliver mere og mere isolerede på arbejdspladserne, mens den danske fagbevægelse vender dem ryggen.

Kan ramme os alle

At måtte forlade sit hjem for at finde arbejde kan ske for os alle, og derfor har vi alle en interesse i, at der findes en solidarisk fagbevægelse, der byder os velkomne, der hvor vi slår os ned. Det er ikke udtryk for nasseri. Det er udtryk for det solidariske fællesskab, som gør arbejderklassen til en stærk modmagt.

Med venlig hilsen
QueerKraft forklædt som Christian Juhl