Annonce

28. november 2011 - 22:22

Fagbevægelsen sætter juicebar på plads

Efter et længere forløb med faglig aktionering, massiv kritik og månedlang intens forhandling med 3F Hotel & Restauration har juice- og sandwichkæden Joe & the Juice indgået aftale om overenskomt.

– De kommer til at indgå en standard ansættelseskontrakt, som følger det, der er normen i branchen. Så det har været rigtig positive og gode forhandlinger, udtaler 3Fs forhandlingsansvarlige Jan Mathisen, som er næstformand for 3F Hotel og Restauration København, til avisen.dk.

Læs artiklen »Juicekonge giver ansatte mere i løn« hos Avisen.dk

JPEG - 151.1 kb
Jue & the Juice acceptere nu at tilbyde sine ansatte »normale arbejdsvilkår«. Foto: Mette Kramer Kristensen

Baggrunden for konflikten er, at man for at komme i betragtning til et job i Joe & the Juice, skulle arbejde gratis i op mod 50 timer på det såkaldte »Juicer Academy«.

Desuden er efterfølgende oplæringsvagter i øvrigt ikke dækket af firmaets forsikring, hvis de skulle komme til skade.

Men det er slut nu.

Læs artiklen »Kampagne mod Joe & the Juice« hos Modkraft.

»Standard ansættelseskontrakt«

3F har forhandlet en ny aftale på plads, som betyder, at juicekædens ansatte fremover skal arbejde på en kontrakt, som følger normen i branchen.

Det betyder, at timelønnen stiger fra 100 til knap 112 kroner i timen. Desuden indføres der tillæg ved søndags- og aftenarbejde og at pensionsordningen forbedres.

Læs artiklen »Juicebar forhandler overenskomst efter massiv kritik« hos Modkraft

Derudover vil introkurser fremover blive lønnet – dermed er de ansatte dækket af juicekædens forsikring hvis de kommer til skade under oplæringen.

JPEG - 206.5 kb
En række faglige initiativer, heriblandt Fremtidfighters, har aktioneret mod juicekædens lønsnyd. Foto: Mette Kramer Kristensen

– For os betyder det, at vi har fået blåstemplet vores ansættelsesforhold af en ekstern part. Det vigtige er, at det er sket på en måde, der ikke går ud over den særlige kultur hos Joe & The Juice. Det kommer til at koste penge - det er der ikke nogen tvivl om. Men det er vigtigt, fordi vi er nødt til at strukturere os i forhold til den vækst, vi har haft, udtaler Kaspar Basse, direktør og stifter af Joe & The Juice, til avisen.dk.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce