Den seneste tids kritik af Erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) rolle i forbindelse med lukningen af Terpo Tryk er helt hen i vejret.
Det mener Maj-Britt Milsted, som var tillidsmand for trykkeriets litografer, da det lukkede. Hun siger, at daværende formand for DKP - Danmarks Kommunistiske Parti - Ole Sohn handlede forsvarligt ved ikke at dreje nøglen om på Terpo Tryk hurtigere end det blev gjort.
– Det irriterer mig grænseløst, at flere medier omtaler det som suspekt, at man ikke bare smed de over 100 ansatte på gaden fra dag ét, men i stedet valgte at overholde kontrakterne. Det er altså bare ansvarlig virksomhedsførelse, siger Maj-Britt Milsted til Modkraft.
Hun er i dag daglig leder for mediebureauet Monsun, der blandt andet driver Modkraft.dk.

Ole Sohn er blevet kritiseret for, at han i sin tid som formand for DKP tillod, at Sovjetunionen betalte en høj pris for ordrer til trykkeriet. Penge som indirekte kom de danske kommunister til gode.
Læs artiklen »Redaktør afviser ny Ole Sohn-forklaring« hos Kristeligt Dagblad
Ole Sohn blev i 1987 formand for DKP, og overtog fra 1990 også kontrollen med partiets økonomi. På dette tidspunkt igangsatte han, efter eget udsagn, en proces med hurtigst at afvikle partiets aktiver. Det gjaldt også trykkeriet Terpo Tryk, der blandt andet udgav DKP’s publikationer.
Imidlertid er der blevet sat alvorligt spørgsmålstegn ved denne påstand i den seneste uge af det tidligere centrale DKP-medlem Kurt Jacobsen og andre, der anklager Ole Sohn for at forhale lukningen af trykkeriet - og for at tale usandt om det til offentligheden.
Efter Maj-Britt Milsteds overbevisning var der dog aldrig nogen tvivl om, at den daværende partiformand arbejdede målrettet på at afvikle blandt andet trykkeriet, til fordel for det bredere venstrefløjssamarbejde, der siden blev til Enhedslisten.
– Vi var nogle ansatte, der legede med idéen om at fortsætte trykkeriet som en medarbejderstyret virksomhed, men det løb var kørt. Det var der tydeligvis ingen interesse for i DKP, som havde en klar dagsorden om at lukke os. Det tog ganske rigtigt måneder, men det var fordi, der skulle sikres anstændige aftrædelsesvilkår, forklarer hun.
Den tidligere tillidsrepræsentant ser ikke noget problem i de priser, som Sovjetunionen betalte til Terpo Tryk for at få produceret PR-magasinet Glasnost. Hun tilføjer, at Terpo Tryk, udover at lave publikationer for DKP, også havde en række andre kunder.
– Trykkeriet var en virksomhed, der også havde mange andre kunder end DKP, eksempelvis en række fagblade og Børsen Tillæg. At trykkeriets ledelse solgte deres produkter så dyrt som muligt, er der ikke noget odiøst i, mener Maj-Britt Milsted.
Hun mener, at DKP behandlede sine ansatte korrekt ved lukningen, og at fratrædelsesaftalerne var i overensstemmelse med de gældende overenskomster.
Læs Troels Mylenbergs kronik »Så gik der hul i Ole Sohn-laget« hos Fyens.dk
Da det blev klart, at trykkeriet skulle lukke, forhandlede tillidsfolkene for de over 100 grafikere, journalister og kontorarbejdere sig frem til en fordelingsnøgle for afviklingen sammen med repræsentanter fra DKP, fortæller hun.
– Man kan ikke bare afvikle så mange folk i et snuptag. Det var vigtigt for os, at de fik det med sig, som de havde krav på. Blandt andet afspadsering og diverse tillæg. Det var ganske rigtigt nogle ordentlige vilkår vi blev enige om, men absolut inden for lovens rammer. Og det tog altså et stykke tid at få det på plads, for der er jo tale om ganske mange ansatte.
Ifølge Maj-Britt Milsted var flertallet af de ansatte på Terpo Tryk ikke medlemmer af partiet.
– I min afdeling var der ikke mere end et par stykker, der var medlemmer af DKP. Man skal huske på, at det her skete før arbejdsformidlingen tog sig af at formidle job, som de gør det i dag. Mange af Terpo Tryks ansatte, inklusiv mig selv, havde fået arbejdet anvist gennem deres fagforening, siger Maj-Britt Milsted, der selv var DKP-medlem.
Hun tilføjer, at DKP i øvrigt krævede at de virksomheder, som bød på at overtage Terpo Tryks kontrakter, at de skulle overtage en række af trykkeriets medarbejdere.
Den fremstilling bakkes op af Mai-Britt Olsen fra Eks-skolens Trykkeri, der efter lukningen af Terpo Tryk overtog produktionen af den danske udgave af det sovjetiske Glasnost-magasin.
– Det var et krav, at vi skulle overtage nogle medarbejdere, hvis vi ville give tilbud på at trykke magasinet, forklarer hun til Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96