Enhedslisten – Et parti med principper

Enhedslistens regel om ”ingen nye forringelser” bliver for tiden fortolket af mange i lyset af de netop overståede finanslovsforhandling. Men hvorfor har Enhedslisten denne regel? Er der overhovedet behov for den?

Gamle forringelser

Reglen er: Enhedslisten stemmer imod selv den mindste – NYE – forringelse og stemmer for den mindste forbedring.
Det vil altså sige, at Enhedslisten stemmer for store forbedringer. Men stemmer de så for gamle forringelser?

Ja, det er der opstået en større polemik om, som jeg nu vil deltage i.
I dag skriver pol.dk, at Enhedslisten har stemt for forringelser. Det er noget med nogle penge til universiteterne, som bliver sparet væk. Men hov - hvad med reglen? Det vender jeg tilbage til.

Det vigtigste er reglen

Når børn leger, er meget af legen ofte bygget op omkring aftaler om, hvad legen handler om. Børn laver regler, når de leger. Nogle gange kommer børnene aldrig i gang med selve indholdet i legen, fordi reglerne er det, der egentligt er spændende.

Når man bliver lidt ældre, forskyder sporten sig til andre områder af livet: Hvordan skal vores parforhold være? Hvordan kan vi holde et møde, hvor alle kan sige deres mening? Og så videre.

Reglerne er forudsætninger for, at legen kan gå i gang, men samtidig en del af selve legen.

Reglerne er en del af legen

Tilbage til Enhedslistens regler.
Enhedslistens Pernille Skipper udtaler i dag noget spændende om reglerne:
”Vi har tænkt os at stemme for finansloven, fordi disse forringelser, som vi fuldt ud anerkender, tidligere er vedtaget af VK-regeringen. Det er ikke nye forringelser”.

Det står her klart, at betegnelsen ”nye” er vigtigt i denne sammenhæng. Reglerne er overholdt, siger Pernille Skipper. Derfor kan de godt stemme for forringelserne. Reglerne er ikke brudt, trods Enhedslistens løfte om at stemme for forringelserne. Reglerne er således ikke kun tilstede for at sikre sig mod, at man begår en dumhed (læs: forringelser).

Men hvad skal reglerne så til for, hvis ikke de sætter grænser for dumhederne?

Bygger fællesskab om regler

Kigger man igen i børnehøjde, er aftaler om reglerne en del af legen. Det kan endda ske, at legen stopper, når reglerne er aftalt. Det sjove var reglerne, ikke legen.

Legen kan også standses fordi nogen hævder, at reglerne er blevet overtrådt. Så skal reglerne igen op til diskussion. Alle disse afbrydelser og diskussioner om reglernes styrke og virkning kan i stigende grad betragtes som selve legen.
Diskussion om reglerne skaber fællesskabet.

Flere regler

Enhedslisten har mange regler. De har et forretningsudvalg, der træffer daglige beslutninger. De har en hovedbestyrelse, som træffer vigtige beslutninger. De har en folketingsgruppe, som nogen mener bestemmer for meget. Men selv siger de, at de følger reglerne.

De har også en masse medlemmer som mødes og danser og snakker og stemmer om alt muligt forskelligt. Det hedder årsmødet. Jeg har faktisk selv været på besøg. Men jeg var ikke med til at snakke. Jeg drak mest deres øller til 20 kr.

Alle disse organer forholder sig til reglerne.

Reglerne er til for at blive testet. Har vi overholdt reglerne, hvis vi stemmer for en forringelse, som er gammel, og som andre har bestemt for os?
Regelbestemmelserne kan være vanskelige at få fod på. Hvad med regler, der er gamle, men som bliver ved med at være forringelser.

Nulvækst er en gammel ny forringelse

Den gamle regering fandt på en smart regel: Kommunerne må kun bruge det samme antal penge som sidste år. Det lyder ikke så slemt, men det betyder faktisk, at kommunerne skal spare hvert år. Den besparelse, der kom sidste år, bliver herved suppleret af en ny besparelse det næste år. Med denne regel bliver nye og gamle forringelser blandet helt sammen. For reglen er jo opfundet for længe siden (læs: gammel forringelse). Men reglen har en ny virkning hvert år (læs: ny forringelse).

Ingen regler

Et rigtigt parti som Enhedslisten skal ikke have alle de regler. Det virker helt klodset. Især fordi, at alle ved, at de enten ikke kan være med ved forhandlingsbordet, eller at reglerne hele tiden bliver brudt. Der er selvfælgelig også den mulighed, at reglerne bliver lavet om. Det var tilfældet med indførelsen af ”ingen nye forringelser”-reglen.

Tomme regler

Enhedslisten vidste godt, at deres gamle regler ikke ville holde. Reglerne var for principielle. Derfor lavede de dem om. Spørgsmålet er, om de lavede reglen om, fordi det var en dårlig regel, eller fordi reglen gjorde, at de ikke kunne lege med hos Corydon. Eller en tredje mulighed; at reglen skal laves om i det omfang, at den passer til Bjarne Corydons forhandlingsklima.

Hermed bliver reglen til et tomt princip, uden reel virkning. Reglen skal laves så den altid passer til dem, der bestemmer grundlaget for forhandlingerne. Reglen er nu blot et tomt princip.

Hermed har reglen om ”ingen nye forringelser” dog en anderledes afledt ideologisk effekt. Den skaber distance til SF. Ikke fordi reglen har realpolitisk effekt, men fordi Enhedslisten kan hævde at have nogle principper, som de andre ikke har. Reglerne giver ideologisk sammenhold, dog uden at man forfølger reglerne. De skal bare være der. Enhedslisten er dermed det mest principfaste parti. Enhedslisten – Partiet med regler!