Annonce

9. november 2011 - 20:49

Bøssen får skylden, fordi han er bøsse

En ting var overfaldet. Det gør ondt at blive slået i hovedet med en flaske. Noget andet var politiets reaktion, da han fortalte, at overfaldet udsprang af homofobi. Når mænd kysser hinanden offentligt, må de forvente, at den slags sker, lød beskeden.

27-årige Andreas Lund Andersen er ishockeyfan, og hans yndlingshold havde lige vundet en kamp. Ligesom resten af Odense Bulldogs fanklub, var han fuld og glad, da sejren blev fejret i klubhuset om aftenen. Andreas Lund Andersen er homoseksuel, og på dansegulvet gav han sin kammerat et kys på munden. Det resulterede i fire slag i hovedet med en flaske, en knytnæve på næsen plus diverse variationer af ordene »klamme bøsse«.

Da han dagen efter overfaldet forklarede politiet, hvad der var gået forud, fik han oplevelsen af selv at være ude om det.

»Betjenten sagde, at når man er bøsse, skal man måske heller ikke kysse offentligt,« fortæller han.

Betjentens kommentar var helt urimelig, mener den 27-årige fynbo, for han kyssede ikke sin ven for at provokere.

»Jeg mener bare, at alle skal have lov at vise kærlighed, lige meget hvor, man er henne i verden.«

Når skylden forskubbes

Betjentens reaktion står ikke alene. Faktisk har Institut for Menneskerettigheder (IMR) et navn for den tendens nemlig skyldsforskubbelse. Ifølge undersøgelsen »Hadforbrydelser i Danmark – vejen til en effektiv beskyttelse«, som instituttet har lavet i år, fortæller flere minoritetsforeninger og organisationer om tilsvarende oplevelser. Rapporten sætter ikke tal på omfanget, men samme historie kommer både fra LGBT Danmark, Mosaisk Trossamfund og European Network Against Racism (ENAR) og Sabaah, som er de foreninger, instituttet har brugt i sine undersøgelser.

Forestillingen betyder, at kun få orker at anmelde hadforbrydelser, mener Kenneth Engberg, talsmand fra LGBT Danmark, der repræsenterer homo-, bi- og transseksuelle.

Det er en gængs opfattelse blandt foreningens medlemmer, at homoseksuelle par ikke har samme råderum som heteroseksuelle

JPEG - 30.1 kb
Andreas Lund Andersen blev slået i hovedet med en flaske, da han kyssede en ven offentligt. Hos Odense Politi var beskeden, at det må man forvente, når man som mand kysser en anden mand. Foto: Privat.

»Hvis jeg som bøsse følger min kæreste til banegården og kysser ham farvel, så bliver det opfattet som et manifest og en provokation. Hvis vi var af hvert sit køn, måtte vi gerne gøre det,« siger han.

Derfor får meget diskrimination lov at dø i tavshed, mener han. Fornemmelsen bakkes op af de statistikker, der er lavet på området. Ifølge Justitsministeriets nyeste offerundersøgelse fra 2008, mente 12.000 mennesker det år, at de havde været udsat for en hadforbrydelse, mens PET kun behandlede 173 sager.

Brud på menneskerettighederne

Udover problemet med at meget chikane aldrig bliver anmeldt, er der også et menneskeretligt problem, hvis ikke politi, domstole og anklagemyndighed kan sikre en effektiv beskyttelse, mener Cecilia Decara, projektleder hos IMR. Vold og chikane er nemlig aldrig okay, siger hun. Heller ikke selvom offeret på den ene eller anden måde har været ’uforsigtig’ ved for eksempel at have demonstreret sin politiske holdning, båret religiøse symboler eller brudt de gængse kønsnormer.

»Så snart du har en udsat gruppe, hvor forbrydelser kan virke specielt voldsomme på offeret og personer, der deler karakteristika med offeret, så er det vigtigt, at politiet er særligt opmærksom«, siger hun.

Det handler grundlæggende om retten til at være sig selv, pointerer hun. Derfor kommer instituttet med en række anbefalinger til politi, domstole og anklagemyndighed bl.a. til, hvordan hadforbrydelser kan blive identificeret, registreret og efterforsket mere effektivt.

Bekvemt at skyde skylden på mindretallet

Problemet er stort og nærværende, mener Mira Skadegaard Thorsen, der er ekstern lektor på RUC og seniorrådgiver på mangfoldighed i Global CSR. Det er nemlig mere bekvemt for dem, der har magten.

»I forhold til diskrimination af minoritetsgrupper, har vi i Danmark en tendens til at pege på offeret. Majoriteten vil slet, slet ikke tage skylden på sig, for vi har en national opfattelse af, at vi er ordentlige, og at vi ikke diskriminerer,« siger hun.

Ved at give offeret skylden for den diskrimination eller vold, vedkommende har været ude for, slipper det hvide, heteroseksuelle flertal altså for at stille spørgsmålstegn ved og ændre på samfundets strukturer, mener hun.

Både NGO’er og eksperter mener, politiet må påtage sig ansvaret og blive dygtigere, hvis problemet skal løses.

»Det handler om en voldsom mangel på viden, også hos politiet,« vurderer Mira Skadegaard Thorsen.

Politiet skal have respekt og indsigt

Som myndighed repræsenterer politiet magten, og det er per definition kun den, der har magten, der kan diskriminere. Netop derfor må politiet påtage sig en stor del af ansvaret for at forstå diskrimination og hvordan det optræder skjult og eksplicit, mener Mira Skadegaard Thorsen.

Det er så småt også ved at ske, mener Cecilia Decara fra IMR. Hun bruger sin viden på området til at undervise i menneskerettigheder og ligebehandling på Politiskolens Grunduddannelse, og instituttet tager også rundt i politikredsene for at efteruddanne betjentene i håndteringen af hadforbrydelser.

»Jeg vil rose politiet for at have taget de første vigtige skridt og for at have vist interesse for at få en mere effektiv beskyttelse på området. Og når det er sagt, er der selvfølgelig plads til forbedringer, som instituttet også pointerer i udredningen,« siger hun.

Selvom der er sket meget indenfor de sidste år, mener hun altså ikke, minoritetspersonernes skepsis overfor politiets imødekommenhed er helt uden grund.

»Der er selvfølgelig stadig grelle eksempler på, at politiet ikke har håndteret en anmeldelsessituation korrekt og ikke har haft respekt, viden og indsigt, men der er også mange eksempler på det modsatte,« siger hun.

Også Kenneth Engberg fra LGBT Danmark oplever en større interesse i at bekæmpe diskrimination fra toppen af politiet. Men han påpeger, at der er lang vej igen, før betjentene på gaden og i skrankerne på stationerne, har de nødvendige værktøjer til at beskytte folk, der bliver diskrimineret. Også selvom man, som Andreas Lund Andersen, havde kysset en anden mand helt åbenlyst.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce