ModKulturRefleksioner i den levende kultur
7. november 2011 - 15:04

At forbedre verden med politiagenter

ANMELDELSE: »Better This World« er dybdeborende, afslørende journalistik. En dokumentarfilm, der ovenikøbet fungerer som en ægte thriller.

Hvis man gerne vil se filmen og ikke vide noget om plottet på forhånd, skal man ikke læse denne anmeldelse. Men filmen anbefales på det varmeste.

Overvågning

To unge fyre, Brad Crowder og David McKay, deltager i en demonstration imod det republikanske partikonvent i 2008. De anholdes af politiet og tiltales for terrorisme. Ifølge politiet har de haft til hensigt at kaste molotov-cocktails imod uskyldige mennesker for at skade dem.

De to har været overvåget af det amerikanske forbundspoliti, FBI, gennem længere tid. I løbet af filmen finder man ud af hvorfor.

I filmen forklarer en FBI-ansat, at »forhindring af terrorisme er det primære mål for FBI«. Og de to aktivister havde, ifølge FBI, planlagt at »forstyrre det republikanske partikonvent med voldelige midler«.

JPEG - 89.6 kb
De tiltalte aktivister til demonstration imod republikanernes partikonvent i 2008. Foto fra »Better This World«.

De to tiltalte fortæller, hvordan de blev involverede i aktivisme og demonstrationer. De var vrede over Irak-krigen og kunne ikke tage medansvar for de amerikanske bombninger af civilbefolkningen der.

I de indledende møder op til demoerne imod det republikanske partikonvent, deltager Brandon Darby, en lidt ældre, erfaren aktivist, som lægger vægt på, at aktivisterne skal være beredte på at blive mødt med vold.

Han har stor autoritet hos de øvrige aktivister, fordi han havde spillet en stor rolle som hjælper for Katrina-ofrene, og han var i den forbindelse fremstillet som en »helt« i flere medier.

I filmen fremstilles han dog som en lidt ubehagelig ledertype og manipulator, der hele tiden lægger vægt på, at der ikke skal diskuteres og skabes konsensus, men satses på »direct action«. På et tidspunkt henvender han sig til den ene af de senere tiltalte aktivister, tager hans hovede mellem sine hænder og presser til for at se, om han kan klare presset.

Nogle gange er det oppe at vende, om man skal benytte molotov-cocktails mod politiet. Det er Brad Crowder imod, men Brandon vedholder, at de kan være nødvendige nogle gange.

Brandon forbereder aktivisterne på, at de skal kunne tåle modstanden fra politiet. Samtidig får de fremstillet nogle hjemmelavede skjolde, der kan beskytte dem imod knippelslag og peberspray.

Da disse skjolde bliver opdaget og konfiskeret af politiet, foreslår Brandon, at de fremstiller nogle molotiv-cocktails, og på dette tidspunkt går gruppen med til det, da de betragter sig som forsvarsløse i forhold til den vold, de efterhånden er blevet forberedt på.

Undercover

FBI overvåger gruppen og hvert eneste skridt, den tager. De har også overvågningsoptagelser fra det supermarked, hvor gruppen køber ind til molotov-cocktails. De ved allerede, at det skal købes.

FBI-folkene fortæller, hvordan de siden 11. september angrebet har benyttet »undercover informanter« ekstensivt i aktivistiske grupperinger på venstrefløjen.

Og filmen fortæller nu, at Brandon Darby, der hele tiden styrede gruppen i en mere og mere voldelig retning, var FBI-agent.

Efter, at de to aktivister er blevet tiltalt for terrorisme, står Brandon Darby selv frem og indrømmer sit dobbeltspil.

For FBI er Brandon Darby interessant som hvervningsobjekt efter Katrina-orkanen og hans optræden i medierne i forbindelse med hjælpearbejdet, da man opfatter ham som en mand, der har »lyst til at være en helt«.

Sikkerhedens logik

FBI og andre anti-terrorist organer skal have en grund til at eksistere. Der bliver brugt mange penge på terror-bekæmpelse, og derfor må man også fange nogle terrorister engang imellem, som en af aktivisternes familemedlemmer siger i filmen.

FBI-informanterne sikrer, at aktivisterne lever op til deres modstanderes fjendebilleder, så der også kan fanges nogle fjender.

Mens FBI-agenten Brandon Darby går fri og i dag kan leve af at være kommentator på højrefløjens medier, står de tiltalte aktivister i et dilemma.

Hvis de vil føre en retssag, hvor de vil forsøge at føre bevis for, at de er blevet manipulerede af en FBI-agent, kan de få op til 30 års fængsel, hvis de alligevel dømmes skyldige. Da der ikke er foretaget en terror-handling, men kun mistanke om en terror-plan, kan retssagen gå begge veje. Det er jo aktivisternes hensigt, juryen skal vurdere.

Hvis de derimod erklærer sig skyldige, kan de nøjes med to års fængsel. Men dermed frikender de reelt FBI-agenten.

I sagen vælger Brad Crowder at erklære sig skyldig, selv om han ikke mener, at han er det. David McKay vælger at tage retssagen, men den fører til, at juryen står splittet med stemmerne 6 imod 6 i spørgsmålet om hans skyld. Der skal altså endnu en retssag til, hvor der kan lægges flere beviser frem.

I sidste øjeblik vælger David McKay under indtryk af den store usikkerhed - og pres fra statens side - også at erklære sig skyldig.

Men han nøjes ikke med to års fængsel som sin kammerat. Han får fire år for at have »obstrueret rettergangen« ved at erklære sig uskyldig i første omgang.

FBI har altid ret

McKay gik ind for at bruge molotov-cocktails, siger FBI, men det fremgår af andre aktivister, at han argumenterede imod dette i lang tid.

For at få hardcore beviser tager Brandon initiativ til et møde mellem ham og David, hvor førstnævnte, agenten, prøver at få David til at sige, om han i bestemte situationer ville kunne kaste en molotovcocktail imod en parkeret politibil. Det kan han godt gå med til. »Hvad hvis der sover en politimand i bilen«, spørger Brandon. »Så vågner han«, svarer McKay. Denne samtale regnes af FBI som afgørende bevis for David McKays terroristiske tilbøjeligheder. Men allerede under samtalen opfatter David McKay det som om, Brandon vil føre ham på afveje, og han prøver at undgå kontakt med ham i tiden derefter.

I filmen krydsklippes mellem indslag fra nyhedsmedier og nye interviews med aktivisterne, deres familier og forskellige FBI-ansatte. Deres udtalelser fremstår rå, som de er, især sidstnævnte er helt sikre i deres sag.

Magtens logik

Det geniale ved filmen er, at den afslører, at alle egentlig handler naturligt og fornuftigt ud fra de valg, de stilles over for, og ud fra hver deres forudsætninger.
Og alligevel ender sagen med at gøre alle andre end FBI-agenten til magtesløse ofre for grove manipulationer.

Magtens struktur træder frem i al sin hæslighed, og den har absolut intet med demokrati at gøre.

Men filmen har ikke kun bud til den, der vil bekræftes i sin modstand mod et undertrykkende system.

Der er grund til - også for den politisk aktive - at mærke efter: Hvem lader vi os lede af og på hvilket grundlag? Skal man give efter for første impuls eller bevare sin kritiske sans? Skal man måske sætte sig lidt bedre ind i sine modstanderes verdensbillede og måde at agere på? Hvordan ser højrefløjens og efterretningstjenesternes fordrejede fjendebillede ud? Er der nogen af os, der ligner det fjendebillede lidt for godt?

"Better This World" (Intr.: Katie Galloway & Kelly Duane de la Vega - USA 2011 - 93 min.)

Læs mere om filmen og spilletidspunkt her.

Læs CPH:DOX 2011 program her.

Redaktion: