Annonce
Hvis retsmøde 23 var en film, ville titlen være: ”Mænd og Kvinder i Khaki XXIII”
Først på 23. retsmøde i Københavns Byret, i sagen ”den danske stat mod den kurdiske tv-station ROJ TV”, bliver det endelig slået fast af forsker, Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet, at ”kurdiske mænd og kvinder i ”kahki” er mennesker, der kæmper for multikulturalisme og rettigheder”.
Der har ellers været en komisk og konstant tvist mellem anklager og forsvarer om dresscode for kurdere siden retssagens start 15. august 2011.
- Unge Massoud Barzani (nuværende præsident for Region Kurdistan, Irak) i den klassisk kurdiske mandsdragt, nævnt som "kurdisk habit". Se og læs mere på Nationalmuseets e-museum (http://islam-natmus.e-museum.dk/tem...)
Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist kalder konsekvent det kurdiske folks nationalitetsdragt for ”Khaki”, mens anklager igen og igen benævner det varmeventilerende sommersæt for en militant ”PKK-uniform”.
Men først på 23. retsmøde lykkes det Daniella Kuzmanovic, med adskillige akademiske grader og ekspert-anseelse i ryggen, at afgøre dresscode-striden om den historisk klassiske kurdiske mandsdragt, bestående af bukser med megen vidde og lavtsiddende skridt og en jakke i samme kaki-farvede stof, sammenholdt med et tørklæde bundet om kroppen på en særlig måde.
Anklagemyndigheden opnår ny læring
Nu ved også anklagemyndigheden det, som ellers er en offentlig kendt sag for alle os andre:
Mange kurdere trækker ofte i kurdisk fest- og fritidstøj, som særlig for mænd er et khaki-farvet jakkesæt skåret med et mellemøstligt snit. Den klassiske kvindedragt glimter af guld og farver, selvom også kvinder de sidste årtier er begyndt at trække i det bjergvenlige fritidssæt i kurder-kaki.
- Foto af dansk/kurdisk ægtepar iklædt kurdisk traditionelt festtøj (bortredigeret, 21.08.16)
- Billedtekst: To danske akademikere med gode jobs, ses her i kurdiske dragter købt i en butik i Diyarbakir i foråret 2011. foto:lilsim
Den nutidige kurdiske nationaldragt, som i dag fås i mange nuancer af kaki og i forskellige moderigtige designs, er altså en holdningspræget klædedragt, særlig brugt af mennesker, der sympatiserer med ideologien om, hvordan samfundet bør håndtere kulturel diversitet.
- Kurdiske mænd og kvinder i kahki er mennesker, der kæmper for multikulturalisme og rettigheder.
Sådan udtaler den assisterende professor fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier sig klart og tydeligt, da forsvarer Bjørn Elmquist viser hende fotos dels fra Nationalmuseet af den klassiske kurdiske klædedragt og billeder af Massoud Barzani, præsident for den føderale region Kurdistan i Nordirak, der også iført kurder-khaki, trykker hånd med tidligere præsident George Bush på besøg i det ovale værelse i oktober 2005.
Læs tidligere blogindlæg ”Spontan vidneafhøring afslører blank anklagemyndighed” hos Modkraft)
- Præsident Barzani i sit hjemlands nationaldragt, der før Saddams fald i 2003, kunne være blevet dræbt for at bære den klassisk kurdiske mandsdragt. pressefoto fra Det Hvide Hus
Senere hen på 23. retsmøde mod-lancerer anklager så en anden tøj-trend i Tyrkiet ved at vise kornede billeder af mennesker iklædt T-shirt eller skjorte og jeans, på en unavngiven gade, der grangiveligt ligner videooptagelser fra et overvågningskamera.
Anklager må da også indrømme på spørgsmål fra forsvarer, at billederne er nogle, han havde fået forærende af de tyrkiske myndigheder.
Vi er altså ude i noget modediskussion om klædedragtens betydning, kan man så konstatere fra de billige tilhørerrækker.
Besynderligt.
Jeg troede denne sag handlede om presse- og ytringsfrihed.
Kemalismen benægter kurdernes eksistens
Nu tror man som tilhører så måske, at de milde argumentationsgaver fra Daniella K slutter med at strømme kurderne og forsvarer i møde.
Den anerkendte forsker er jo anklagemyndigheden vidne, så lige om lidt kommer hun med kompromitterende udsagn og afsløringer, der støtter anklagers/den tyrkiske stats konspiratoriske teorier om de fæle kurdere, tænker en tilhører måske.
Daniella Kuzmanovic er af anklagemyndigheden blevet bedt om at skrive en redegørelse om kurderne. Den har hun færdigskrevet og indleveret til anklager i juli 2011.
I dag er hun så i Københavns Byret for at uddybe indholdet af denne.
Daniella Kuzmanovic beskriver kemalismen, den tyrkiske nationalstats officielle ideologi, og betegner den stadig gældende statsideologi som direkte inspireret af den tyske nazisme.
- Kemalisme, (efter Kemal Atatürk), den tyrkiske nationalstats officielle ideologi. Kemalismen blev officielt formuleret i 1931 og har siden 1937 været indskrevet i den tyrkiske grundlov
(Kemalisme kan kort karakteriseres således: Etno-nationalismen (tyrkisk og kun tyrkisk identitet og kultur er gældende), sækularismen (adskillelse af religion og stat) og etatismen (den centraliserede bureaukratiserede stærke stat). Ifølge kemalismen er kurderne et ikke-eksisterende folk. Siden Erdogan er kommet til magten, er der sket en opblomstring af kemalismen, hvor også flere og flere islamiske tiltag er kommet til med fx. moralske forbud og fratagelse af borgerrettigheder).
Læs også ”Peter Plys dømt for druk i Tyrkiet” hos Politiken
Læs også ”Kritisk journalist risikerer 95 års fængsel efter ny kurs fra Erdogan” hos Politiken
Læs også ”Tyrkiet lukker adgangen til Google-sider” hos Politiken
Statslige og private TV-stationer og radiokanaler er under kontrol og censur i Tyrkiet
Daniella Kuzmanovic forklarer blandt andet,
- at hvis du som borger i Tyrkiet anfægter den tyrkiske forfatning, bliver du fængslet
- at der eksisterer en indædt tyrkisk modstand til lokal- og regionalstyre, sådan som mange kurdere gerne ser de kurdiske områder forvaltet
- at 10% spærregrænsen for politiske partier netop forhindrer det kurdiske mindretal i at komme demokratisk til orde
- at TRT6, kurdisk stats-tv, er til for at den tyrkiske stat kan formidle deres budskab på kurdisk til den kurdisktalende del af befolkningen.
Hun forklarer indgående om ”de grå ulve” (myten om det tyrkiske folks opståen) og ”den dybe stat” (undergravende konspiratorisk stat i staten), da Bjørn Elmquist spørger ind til Ergenekon-sagen.
- Actionfilmserien ’Ulvenes Dal’ er voldsomt populær i sit hjemland Tyrkiet. Flere spillefilm af samme navn, med forskellige temaer bliver jævnligt vist i Danmark, senest ’Kurtlar Vadisi: Filistin’ (’Ulvenes dal: Palæstina’), der er blevet anklaget for at være antisemitisk. Ifølge Lars Aslan Rasmussen, BR-medlem for Socialdemokratiet, er ’Kurtlar Vadisi: Filistin’ en nationalistisk, tyrkisk film med en politisk agenda. pressefoto.
Militæret opfatter sig selv som ”forestillingen om det tyrkiske folk”, generaler føler sig hævet over samfundet, fortsætter forskeren.
Hun fastslår, at alle officielle politiske begivenheder i Tyrkiet skal ske på tyrkisk. Kurdiske vælgermøder er forbudt, og der må fortsat ikke tales kurdisk i parlamentet.
Der er sket fremskridt, siger Kuzmanovic; der er altid forhandlinger i gang mellem staten og kurderne, men lige i øjeblikket er forhandlingerne gået ret meget i hårdknude. Der er direkte konflikt og kamp, nu hvor de pro-kurdiske parlamentsmedlemmer ellers endelig har stoppet deres boykot af parlamentet og parterne skulle til at forhandle om den nye forfatning.
Der er en skærpet tone overfor kurderne, siger Daniella.
Og endelig bekræfter Daniella, at både statslige og private TV-stationer og radiokanaler er under kontrol og censur i Tyrkiet og dermed begrænser ytringsfriheden:
- Ja, der er en censurpraksis i Tyrkiet.
Kuzmanovic´s beretning om kurderne cementerer ROJ TV ´eksistensberettigelse
Der er nærmest tavst på anklagersiden.
Fætter JB (politiassessor Jakob Buch-Jepsen) stirrer med vidt åbne øjne på sit vidne, der med den ene konstatering efter den anden tegner et billede af samfundsstrukturen i Tyrkiet og hvordan udviklingen mod en tiltagende undertrykkelse af det kurdiske folk er blevet til.
JB ser ud som om han ikke tror sine egne ører.
Heller ikke da han selv læser op af Daniella´ redegørelse, er det som om han forstår de ord, han udtaler eller i al fald betydningen af dem.
Vicestatsadvokat Anders Riisager er tavs som graven.
Da Bjørn Elmquist overtager vidnet, får han straks vidnet til at bekræfte, at det er første gang, de mødes, her i retssalen. Måske han ikke helt stoler på den gode regn af fakta, der nu pludselig lander i hans turban.
For første gang i denne sag, på 23. retsmøde, bliver det beskrevet af en uvildig forsker, hvilke undertrykkende forhold mennesker lever under i Tyrkiet, kurdere, som tyrkere, men særlig berørt er alle ikke anerkendte minoriteter, hvoraf kurderne udgør knapt en tredjedel af befolkningen.
Udsagn - som Elmquist formodentlig ellers har satset på, at hans 11 vidner skulle komme med, men som tidligt i sagens forløb bliver afvist som ”ikke relevante for sagen” af både anklager og dommere - bliver nu sagt frit ud i det offentlige retslokale. Og endda med hjælp fra anklager.
Gang på gang forsøger politiassessor Jakob at stoppe Bjørn Elmquist i at afhøre anklagemyndighedens vidne.
Jakob stirrer måbende fra dommeren til forsvareren. Han holder til sidst øjnene stift rettet mod den spørgende Elmquist for at udbryde:
- Elmquist, hvad har det med sagen at gøre?
ALT, kære Jakob Buch-Jepsen, alt. Indholdet i Daniella Kuzmanovic´s beretning om kurderne giver netop grundene til at ROJ TV har så stor en eksistensberettigelse.
Viden er magt
Den danske læge, Negin Nasrallah, fra Skejby Sygehus vidner på 24. retsmøde om et sundshedsprogram, hun siden 2006 er med til at producere for ROJ TV.
Uden at få løn for det, fortæller hun om sygdomme, besvarer direkte spørgsmål fra seere på telefonen og giver gode råd om , hvordan kvinder for eksempel undersøger sig selv for brystkræft.
- Det er svært at få lægehjælp, når du bor langt ude på landet i de kurdiske områder, forklarer Negin Nasrallah, der altid har betragtet sin uddannelse med devisen : “Knowledge is power”. Derfor giver hun frivilligt sin viden videre til de kurdere, som er afskåret fra at få hjælp.
Læs også ” Terrorsigtet tv-station sender om sukkersyge og brystkræft” hos Arbejderen
BONUS: Se Peter Plys i gidseldrama med Tyrkiet som løsesum;-)
Annonce
