BUSNING AF ETNISKE BØRN

Boganmeldelse

DE UHØRTE STEMMER og BUSNING AF ETNISKE BØRN.

Bogen, ”Uhørte stemmer ” kan ikke anbefales stærkt nok.
Den er et rystende vidnesbyrd om diskrimination og racisme i Danmark. Og det som ryster mest er, at det er små mennesker, vores børn, som det går ud over.

Bogen, med undertitlen ”Sproglige minoritetsforældre og samarbejde med skolen” er fra forfatternes side tiltænkt skolens professionelle og de politikere, som skal lede interkulturelle læreprocesser i skolen. Bogen præsenterer viden og giver ideer til, hvordan der i samspil med sproglige minoritetsforældre kan skabes en bedre skole, skriver forfatterne i introduktionen til bogen.

Men de uhørte stemmer fortæller også om, hvordan det hvide majoritetssamfund sætter aftryk og spor, som rammer mennesker på deres ”selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse”.
Fortællingerne viser, hvordan det foregår meget raffineret og skjult under dække af pæne meninger og pakket ind i pædagogiske vendinger, så det er meget svært at gøre modstand imod.
Især når hele systemet, dvs. kommunen og de fleste politiske partier, er enige om at presse politikken igennem.

Forfatterne Lene Timm og Bergthora Kristjansdottir har interviewet forældre og børn, som har været udsat for majoritetssamfundets diskrete magtmekanismer. Interviewene viser, hvordan det er svært og næsten umuligt at sætte sig op imod denne magtudøvelse

En lille dreng på 7 år består ikke Århus Kommunes sprogtest og tvinges til at gå i en skole, hvor han skal bruge 1½ times buskørsel om dagen, på at komme frem og tilbage. Drengens mor fortæller i bogen, at han slås med store drenge i bussen, græder om morgenen, når han skal af sted, klager over hovedpine og er begyndt at tisse i sengen. Når han er hjemme kl. 16.45 efter en lang dag, startende med at han steg på bussen kl. 7.15, så falder han ofte omkuld af træthed.

Drengen må ikke lære dansk som andetsprog på sin nærliggende distriktsskole, som ligger i 5 minutters cykelafstand, fra hjemmet. Drengen har det problem, at han er vokset op med et andet modersmål end dansk….Selvfølgelig fordi mor, far og barn bedst taler sammen sådan. Drengen ender faktisk med at føle, at det er hans egen skyld….at han ikke kunne bestå sprogtesten….at han er anderledes, og at den kærlighed, som hans forældre har vist ham og fortalt ham om,….at den ikke duer - i det danske samfund.

Drengen er ikke et enestående tilfælde. Århus Kommune henviser en stor gruppe sproglige minoritetselever til en anden skole end distriktsskolen. Det er muligt gennem den borgerlige regerings lov 594 fra 2005, hvor man fik lov til at diskriminere, på en meget raffineret vis. Loven er udformet, så den beskytter lovgiverne mod beskyldninger om racisme, men i praksis tillader det.

Forfatterne giver et meget klart billede af spillet, hvor embedsmænd i 15 år forsøgte at finde en smart formulering, så man kunne tvangssprede to-sprogede elever på flere skoler. I mange år sagde Justitsministeren nej til at diskriminere. Men hovsa i 2005, under Bertel Haarder som undervisningsminister, fandt man frem til, at spredning blot skulle begrundes med pædagogiske hensyn. Vupti så var spredning ikke racisme.

Fakta er, at børn og familier med anden etnisk baggrund udelukkes fra det frie skolevalg, som ”det hvide flertal” har. Fakta er, at sprogscreening og busning særligt rammer denne gruppe. Kort sagt foregår der ensidig testning af tosprogede, efterfulgt af ofte timelang tvangsbusning til fjerntliggende skoledistrikt. Det virker ikke alene diskriminerende, men også brutalt, ekskluderende og moralsk forkert.

Bogen handler også om
forældres kamp for at få modersmålsundervisning af deres børn.
manglende oplysninger til forældre om deres rettigheder og muligheder
store forskelle mellem kommunerne,
at børns tosprogethed er en ressource, selv om staten Danmark klart signalerer det modsatte.
Forfatterne peger på at samfundets således manglende anerkendelse af tosprogede går ud over børnenes skoleresultater, bidrager til at de føler sig mindre værd og gør dem flove over deres forældres sprog.

De sorte præster og kravet om assimilation af ”de fremmede” har ødelagt meget. Vi har brug for en lovgivning som tager højde for og anerkender tosprogethed og det interkulturelle.

Bogen burde være pligtlæsning for vores nye undervisningsminister.

”Uhørte stemmer” er udgivet på VIA SYSTEME 2011.