Terroranklaget IRA-mand favorit som irsk præsident

Den 27. oktober er der præsidentvalg i den Irske Republik.

Det har medført stor opstandelse, selvom posten som irsk præsident mest er ceremoniel.

Selvom de kriseramte irere ikke står på nakken af hverandre for at mene noget om, hvem der skal præsidere over dem, er det alligevel kommet til kontrovers på den grønne ø.

Striden gælder Martin McGuiness, der oprindeligt stammer fra Nordirland.

Den irske forfatning tillader borgere i Nordirland at stille op til præsidentposten i republikken, men det er ikke McGuiness nordirske oprindelse, der bliver taget fortrydeligt op blandt irske politikere.

Den irske præsidentkandidat Martin McGuiness (th) har fortid i IRA. Foto: Merion Street/Flickr

Kontroversen handler ikke om, Martin McGuiness er uerfaren i politik. Han har været valgt tre gange til det britiske parlament for partiet Sinn Fein. Fem gange har han været valgt til det nordirske lokalparlament, hvor han har tjent som undervisningsminister og senest som viceførsteminister.

Det, der gør McGuiness til svært slugelig kamel for det irske politiske establishent og den irske presse er, McGuiness er forhenværende IRA-mand, og at han i den egenskab har været indblandet i organisationens væbnede kamp mod britiske tropper, nordirsk politi og loyalistiske (pro-britiske) paramilitære grupper.

Krigen mellem IRA på den ene side, og britiske tropper, nordirsk politi og loyalistiske paramilitære på den anden kostede i løbet af de sidste 29 år af det sidste årtusinde mere end 3.000 menneskeliv, heraf mange civile.

Også på den store britiske Ø gennemførte IRA bombeangreb. Målet var løsrivelse fra Storbrittannien og et opgør med den efter Sinn Feins og IRAs opfattelse kolonialialistiske politik, der priviligerede den protestantiske og probritiske majoritet over den katolske majoritet.

Se interview med Martin McGuiness

»Upassende kandidatur«

I de irske medier lægges stor vægt på, at Martin Guiness er forhenværende »terrorist og morder.« Han erkender at have været medlem af IRA, men afviser at have slået nogle ihjel. Han betragter IRAs væbnede kamp som en krig, og nægter iøvrigt at diskutere organisationens militære aktiviteter.

I de kriseramte Irske republik er der stor utilfredshed med de etablerede partier, og de bløder blandt andet til Sinn Fein. Set i det lys er det måske ikke så mærkeligt, at de falder over hinanden for at falde over McGuiness.

Således Alan Shatter, justitsminister fra partiet Fine Gael, der sammen det irske Labourparti udgør regeringen i den irske republik. Han har, skriver Irish Times, kaldt McGuiness kandidatur ”upassende”, og stiller spørgsmålstegn ved McGuiness evne til at arbejde for forsoning af hele Irland.

Desuden peger Shatter på, at McGuiness havde afvist at komme til en officiel middag, som den engelske dronning havde deltaget i.

Læs »McGuinness ’unsuitable for Áras’« hos Irish Times

– Jeg var især rystet over, at Sinn Fein boycottede middagen og anså det for upassende at deltage. Jeg synes, at det ville have været en meget værdifuldt for vejen mod yderligere forsoning, både havde haft førsteministeren og viceførsteministeren for Nordirland havde været til stede, siger Shatter til Irish Times.

Arkitekt bag fredsproces.

Hos IRAs gamle fjender blandt probritiske politikere i Nordirland ser man betydeligt mere positivt på McGuiness kandidatur.

Blandt andet har den nuværende førsteminister fra det demokratiske Unionistpart(DUP) ifølge Orienterings Niels Lindvig sagt, at han største bekymring med Mcguiness som irsk præsident ville være tabet af ham som forhandlings- og samarbejdspartner.

Hør Niels Lindvigs indslag i Orientering på P1

Også i brede loyalistiske kredse anses McGuiness for at være en af de centale figurer i den irske fredsproces, der har ført til afvæbning af både republikanske og loyalistiske paramilitære grupper, til en markant deeskalering af volden og til en politisk proces.

Dette mellem partier, der for ikke mange år siden absolut ikke kunne være i stue sammen.

Mest markant ses McGuiness evne politiske tæft og evne til at bygge bro over brede kløfter i hans samarbejde og markkerskab med den presbyterianske præst og DUP-politikere Ian Paisley, der i et halvt århundrede var den mest stålsatte modstander af magtdeling og minoritetsbeskyttelse i Nordirland.

Se Interview med Ian Paisley fra Al-Jazeera

Det er blevet sagt om Ian Paisley, at han kun kender tre ord: Nej, nej og nej. Han er nu gået på pension som førsteminister, og er blervet afløst af hans næstkommanderende i DUP, Peter Robinson.

Læs McGuiness brev »A New Beginning – Tús Nua« i An Phoblacht

I et brev offentliggjort i den republikanske avis An Phoblacht skriver Martin McGuiness om fredsprocessen, at han er ”stolt af at have været i regering sammen med unionister”:

– Og i særdeleshed skatter jeg det forhold, jeg har udviklet til Ian Paisley. På mange måder har dette venskab
symboliseret min politiske filosofi om, at intet er umuligt og at intet problem er uløseligt, skriver Martin McGuiness.

Måske ikke i den irske republik.