Annonce

20. oktober 2011 - 10:03

En køn filmfestival

I 25 år hed festivalen Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival. Sidste år var der sølvbryllup. Og som med alle gode historier om sølvbryllup er der altid brug for en mere i sengen, når hverdagen banker for meget på døren – og fylder alle lagnerne. Festivalen havde stille og roligt vokset sig for stor til kun at være en ”lukket” fest for alle dem, der i forvejen var inviteret. Man ønskede at invitere endnu flere, fordi alt der ikke inkluderer tosomheden i sengegærdet trods alt er sjovere – i det lange løb. Så er der flere muligheder. For et mix.

MIX Copenhagen går i luften fredag d. 21. oktober og fylder diverse københavnske biografer med gode historier til og med søndag d. 30. oktober. Små 10 dage med filmperler af enhver afart. Og heldigvis for det. Og med et filmprogram, der er større i omfang end tidligere. Og med nedslag i en samtid om netop alt, hvad der rører sig og hvad, der ikke rører sig, fordi politikerne gang på gang stikker små pinde i ilden, der kun holder flammerne i gang, men på ingen måde får bålet til at vokse – eller sprede sig.

Transkønnede går til filmen

En større debat om transkønnede og regnbuefamilier er på tapetet. Udstillinger, events, performances, shows og en engelsk te-salon ligeså. Desuden er tre juryer sammensat på tværs af nationaliteter og køn, så de hver især udpeger henholdsvis den bedste spillefilm, den bedste dokumentarfilm og den bedste kortfilm. En publikumspris er også i skjorteærmet, men den må publikum bestemme. Alt afsløres under filmfestivalens store galla lørdag d. 29. oktober i Empire, hvor løjerne styres af ingen ringere end Miss Love, som vist er en blanding af det hele, men i bund og grund adlyder alle navne.

Se filmfestivalen MIX Copenhagen’s hjemmeside

Som de sidste par år har filmfestivalen udstukket et par overordnede tematikker, som filmene tilpasser sig. Som allerede nævnt har transkønnede en særlig plads under festivalen, fordi vi skriver 2011, men stadig opererer i et lommelygteland, hvor mørket huserer, når et land som DK betragter transkønnede som psykisk syge. Kun 20% af transmænd og 3,3% af transkvinder, der opsøger Sexologisk Klinik ender med tilladelse til en egentlig operation.

LGBT Danmark har med Vibe Grevesen i spidsen sat et netværk i søen, der vil stoppe sygeliggørelsen af transkønnede. Det vil filmfestivalen selvfølgelig gerne bakke op om og viser blandt andet den rørende dokumentar om Chaz Bono, der skifter køn. Chaz Bono, barn af Cher og Sonny, var først lille danser i baggrunden af sine forældre, som gang på gang optrådte i tv. Da var han en pige. Nu har han fået fjernet bryster og indgået en testosteronbehandling. Han er ved at blive Chaz. »Becoming Chaz« fra 2011 er festivalens åbningsfilm i år.

I samme boldgade kan nævnes »Victor & Georgina« fra 2009, der er en film om to transkønnede aktivisters arbejde i Uganda.

Gys og gru – på film og i virkelighedens verden

Af andre temaer kan nævnes horror og sci-fi-film, hvor sex, stoffer og besynderlige konspirationsteorier flyder som honning, sæd og andre kropsvæsker – »Beam me up, hottie« hedder kategorien – og hvem havde forestillet sig at se en film om isenkræmmeren Jane, der forelsker sig pladask i robot-Zonix fra det ydre rum. Det sker i filmen »Codependet lesbian space alien seeks same« fra 2011.

JPEG - 14.2 kb
I filmen »Codependent Lesbian Space Alien Seeks Same« kan man møde lesbiske rumsvæsener på datingtogt

En tysk afdeling er der også blevet plads til, hvor blandt andet »Harvest« er en film om kærlighed mellem to fyre på en landbrugsskole. »We were here« er en dokumentar om det blomstrende, homoseksuelle miljø i San Francisco, der en dag får uventet besøg. Det er en sygdom, ingen kender, men som breder sig med lynets hast. Kammerater og elskere falder fra. Kærligheden bliver noget, man bliver syg af. En dyb og rørende historie, som AIDS-aktivist Bent Hansen introducerer mandag d. 24. oktober kl. 19.00 i Cinemateket.

JPEG - 17.1 kb
I filmen »Weekend« danner Nottinghams sociale boligbyggeri rammen om et one night stands udvikling og vekslen mellem flirt og virkelighed

Tre film kredser på hver sin måde om diktaturets væsen. Det sker i den brasilianske »DZI Croquettes«, ”108” fra Paraguay og »Strawberry & Chocolate« fra Cuba, 1994, hvor handlingen udspilles mellem den unge studerende David og kunstneren Diego, der udsættes for spionage, fordi hans flamboyante livsstil og åbenlyse homoseksualitet ses som en trussel mod den kommunistiske regime.

Sexarbejde og sene udspring

Andre nedslag er en række film, der sætter spot på sexarbejderen. Under paraplyen »Red Light District« følges for eksempel en transkønnet sexarbejder i Ecuador, som arbejder i Frankrig for at forsøge sin familie. Eller »Rent boys«, hvor instruktøren Rosa Von Praunheim følger trækkerdrengenes fra Berlin, der i 1980erne slår sig ned på Bahnhof Zoo. Instruktøren kommer både tæt på drengene og deres kunder, der i høj grad bliver skildret med en sjælden nerve, hvor tvivlen altid kommer en til gode, for hvad er rigtigt og forkert? Moral er en svær ting i visse situationer.

Desuden kan anbefales »The real Anne Lister«, der bygger videre på sidste års gigantiske succes ”The secret diaries of Miss Anne Lister” – det er en humoristisk tv-dokumentar, hvor den lesbiske komiker Sue Perkins dykker ned i Anne Listers berygtede og berømmede dagbøger, hvor små 400 millioner ord er skrevet i indirekte koder, så ingen hemmelig afsløres. Og dog. For Sue Perkins opsøger en forfatter, der har brugt intet mindre end 25 år på at bryde kodernes betydning. Og det er ikke småting, Anne Lister skrev – dengang. I 1800tallet.

Og »Jan´s coming out«, der følger en 50-årige Jan, der i kraft af tv-serien The L Word selv springer ud. Det er dokumentar, der på alle måder hylder livet, for det er aldrig for sent at finde sig selv.

En verden?

For ikke at glemme den sindssygt rørende dokumentar om Chip og Ovi, der møder hinanden på et rumænsk børnehjem for handicappede og udvikler en kærlighed til hinanden, som til tider er ordløs. »Chip & Ovi – two prides, two worlds, one Europe?« sætter i høj grad fokus på at de Europæiske Union fremskynder sine medlemslande til at bekæmpe homofobi, men virkeligheden i de baltiske lande er noget helt andet, hvor dagsordnen til tider har sin egen agenda. Nynazister marcherer i gaderne og den baltiske Pride angribes, så den må gribes an på helt nye måder for at få lov til at være der. Men ingen opgiver uden kamp.

Den thailandske »Insects in the backyard« fra 2010 handler om teenagerne Johnny og Jennifer, der bor sammen med deres storesøster Tanya, en transkvinde, der for det meste sygner hen foran en flimrende drøm om Hollywood-film og kun er optaget af ting fra Vesten og arbejder som sexarbejder. Det er hendes to yngre søskende ikke ligefrem pavestolte af, så de gør alt for, at Tanyas liv ikke er lutter lagkage. Men Tanya har en trumf i baghånden. Og familien smelter på en eller anden uforklarlig måde alligevel sammen igen i en sælsom forståelse og respekt for og af hinanden. Som netop den, man er. En lille perle af en film, der skubber til fordomme og moralske kodekser på en måde, der berører – og rører.

JPEG - 33.3 kb
I »Insect In The Backyard« skildres forholdet mellem den transkønnede Tanya og hendes søskende Johnny og Jennifer

På samme måde er filmen »Off world«, der udspilles som en dokumentar, men er en spillefilm om Lucky, en canadier af filippinsk oprindelse, som rejser tilbage til hans fødested, Smokey Mountains, der er et gigantisk slumkvarter. Lucky finder sine søskende, der ernærer sig som sexarbejdere, men filmen har på ingen måde ønsker om at moralisere eller komme med løftede pegefingre, snarere fungerer filmens optik som en katalysator for menneskelige relationer, hvor køn og seksualitet er flydende størrelser.

»And the Lili goes to...«

MIX Copenhagen er i luften. En køn filmfestival, der også har stiftet deres egne priser, to mindre søskende til de gammelkendte Bodil, Robert og Oscar. Hos MIX hedder de Lili og Bent. Lili er opkaldt efter den danske kunstmaler Einar Wegener, der i 1930 blev til Lili Elbe efter den første kønsskifteoperation nogensinde. Bent er opkaldt efter den homoseksuelle hovedperson i Flemming Edwards »Lille Spejl« fra 1978. Desuden er man på engelsk en bent, hvis man er åben bøsse. Lili går til bedste spille-, kort- og dokumentarfilm. Bent gives til et filmmenneske, der i årets løb har skabt troværdige homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede figurer. Det er dokumentaristen og billedkunstneren Saskia Bisp, der har udformet årets statuette.

Udover de nævnte filmnedslag, har MIX Copenhagen også – som vanligt – et omfattende program for de større skoleklasser og gymnasier, hvor der blandt andet vises »Transamerica«, »Milk«, »Patrik 1,5«, »Beautiful thing« og nyklassikeren »Fucking Åmål«.

Vi ses i mørket.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce