Onsdag den 17 oktober er det 10 år siden, at landkrigen imod Afghanistan blev indledt.
Det skete, da 200 amerikanske specialstyrker blev nedkastet med faldskærm som de første i landkrigen mod Taleban.
Få måneder senere, den 14. december, vedtog det danske folketing at gå med i invasionen af Afghanistan ved at stille specialoperationsstyrker til rådighed for den amerikanske Operation Enduring Freedom.
Alle partier med undtagelse af SF og Enhedslisten stemte for dansk krigsdeltagelse i Afghanistan.

Dagen er også et jubilæum for fredsvagten, der i dag har stået foran Christiansborg med deres karakteristiske Peace-flag i ti år.
I dagens anledning indkalder de derfor til en fælles protest imod Danmarks fortsatte krigdeltagelse.
Se mere om arrangementet på Facebook
»Vi iklæder vores stand sort klæde i betragtning af, at det jo ikke bare er os, der har 10-års jubilæum… det har krigen i Afghanistan også. Vores afsky for militariseringen af Danmark er ikke blevet mindre i de 10 år, men vi indrømmer, at mange har givet op. Det virker unægtelig ørkesløst at stå der og blafre dag ud og dag ind«, skriver talsmand Bo Richardt på Fredsvagtens hjemmeside.
Se Lasse Lunds interview med fredsvagt Jørgen Manniche her
Her langer han ud efter de politikere, der er ansvarlige for den danske krigsdeltagelse, som, han mener, er i lodret strid med grundloven. Og imod de medier, der efter hans mening har ignoreret sagen.
»Fogh og Per Stig løj lodret for folk og tinge for at få os ind i Irakkrigen. For denne statsmandskunst blev Fogh forfremmet af USA. På trods af den åbenlyse foragt for grundloven blev repræsentanter for folket nægtet en retssag. Folketingets flertal var i Foghs hule hånd, og heller ikke medierne har med adækvat energi og vedholdenhed forfulgt emnet«, tilføjer han.
Se linksamlingen »Afghanistan - Krig og besættelse« på Modkraft.dk
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96