Amnesty International kræver at canadisk politi arresterer og enten udviser eller retsforfølger den tidligere amerikanske præsident George W. Bush i forbindelse med hans besøg i landet den 20.oktober.
Organisationen mener han er meddelagtig i tortur.
– Canada er forpligtet til at arrestere og retsforfølge tidligere præsident Bush på baggrund af hans ansvar for brud på den internationale lov, og det inkluderer tortur, siger den amerikanske leder af Amnesty International, Susan Lee.
– Siden de amerikanske myndigheder endnu ikke har været i stand til at stille præsident Bush for en dommer, må det internationale samfund træde til. Hvis Canada ikke formår at handle på dette under hans besøg, er det ikke bare en overtrædelse af FN konventionen mod tortur, men også et udtryk for foragt for fundamentale menneskerettigheder, fortsætter hun

Amnesty international har den 21. september fremsat et klageskrift på over 1000 sider til de canadiske myndigheder , som de mener giver belæg for en sag mod den tidligere præsident for hans ansvar for en række overtrædelser.
Overtrædelserne af menneskerettighederne skulle have foregået under CIAs hemmelige fængslinger mellem 2002 og 2009, der både skulle inkludere tortur og planlagte kidnapninger.
De hemmelige fængslinger er foregået i forbindelse med krigen mod terror.
Præsident Bush anklages derfor for at have godkendt brugen af »forbedrende forhørsteknikker« mod de tilbageholdte i det hemmelige CIA fængsel. Han forsvarer dog brugen af waterboarding, og kalder det en måde at undgå en gentagelse af 11. September.
Bush har efter afsløringen af CIA fængslet medgivet at have godkendt brugen af »waterboarding« på flere personer. Disse personers underkastelse af denne torturform er senere blevet bekræftet.
Waterboarding er en hvorved man tvinger vand ned i lungerne på en fastbundet person. Under processen tvinges personen til at holde munden åben, og ansigtet er dækket med et stykke klæde, således at vandet ikke kan spyttes ud.
Ifølge læger er der i praksis tale om en form for slowmotion- eller kontrolleret kvælning.
At tale om simuleret drukning er derfor misvisende, da der reelt er tale om regulær drukning med den undtagelse, at processen stoppes umiddelbart før personen dør.

Ud over waterboarding anklager Amnesty International også præsident Bush for at have godkendt torturmetoder som at tvinge CIAs fængslede til i timevis at være placeret i smertefulde positioner eller holdt vågne i flere døgn.
En undersøgelse af forholdene i det hemmelige fængsel viser nu, at Khalid Sheikh Mohammed, der planlagde angrebet på World Trade Center 11. September 2001 og Zayn al Abidin Muhammed Husayn, også kendt som Abu Zubaydah tilsammen blev underkastet waterboarding 266 gange mens de sad fængslede mellem 2002 og 2003.
I Amnesty Internationals klageskrift fremhæves også beviser for tortur begået af de amerikanske militær i Guantánamo, Afghanistan og Irak.
– Det er nu, Canada skal vise at de er klar til at leve op til deres forpligtelser over for menneskerettighederne, fortæller Susan Lee
– Canada har tidligere været foregangsland når det kommer til at styrke det internationale retssystem, og nu må de vise at når det kommer til menneskerettigheder, er alle personer og alle lande lige for loven, fortsætter hun
George W Bush har tidligere aflyst et besøg i Schweiz efter lignende anklager.
Den tidligere præsident skal den 20 oktober deltage i en økonomisk konference i Surrey, British Columbia sammen med tidligere præsident Bill Clinton.
Canadas konservative regering har gjort det klart at de ikke
– Amnesty International sammensætter usammenhængene brudstykker, så de kan publicere noget på baggrund af deres ideologi. Denne her slags stunt er med til at underbygge årsagen til at mange menneskerettighedsadvokater har forladt organisationen, siger Immigrationsminister Jason Kenney til Yahoo News.
Anklageskriftet bygger på både Røde Kors’ informationsarkiver, offentlige anklager samt George W. Bushs selvbiografi »Decision Points«, hvor han blandt andet fortæller at han har givet tilladelse til waterboarding.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96