»Sammen med århusianske praktikpladsløse gartnerelever har vi klippet din hæk, revet dine blade sammen og luet dine bede, for at gøre dig opmærksom på, at vi også har et problem med mangel på praktikpladser«
Se fotos fra aktionen på avisens hjemmeside
Det skrev ungdomsnetværket Fremtidsfighters i Aarhus i et åbent brev til borgmester Jakob Bundsgaard (S) i dagens udgave af Aarhus Stifttidende, efter den grønne aktion aktion i borgmesterens baghave.
»Aarhus har ikke råd til, at så mange unge må afbryde deres uddannelse. Vi kræver, at du løfter dit ansvar og sørger for at byrådet og de århusianske praktikløse erhvervsskolelever finder en fælles løsning på problemet«, fortsatte de.

Den gordiske knude af arbejdsløse unge kan løses af en målrettet indsats, mener de unge aktivister. Problemet er ganske enkelt mangel på praktikpladser, og løsningen er, at private firmaer skal oprette praktikpladser for at få offentlige ordrer fra stat eller kommune, mener de.
– Der bør gælde et kædeansvar for at uddanne de unge, når private firmaer vinder offentlige udbud. Og det bør gælde i alle led, uddyber Fremtidsfighters’ aarhusianske talsperson Anne Hegelund til Modkraft.
Læs artiklen »Gartnerelever vil servicere byens førstemand« hos TV2østjylland
Det forslag stemmer overens med en beslutning, som Aarhus Kommune traf for to år siden. Der var dog tale om en en såkaldt fleksibel model, som gør ordningen frivillig. Det betyder, at den indtil videre kun har resulteret i ti praktikpladser.
– Det er et kæmpe problem, som har været der alt for længe. Så nu bruger vi alternative muligheder for at få kommunen til at være sit ansvar voksent, tilføjer Anne Hegelund.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96