Kvinder til salg

ANMELDELSE(R): Ved hjælp af laktasker, statistik og akvarel søger John Kørner med udstillingen »Kvinder til salg« at bringe de udenlandske prostitueredes liv på dagsordenen.

Med gribende stemningsfulde billeder af ansigtsløse mishandlede kvindekroppe, dusinvis af kondomer i forskellige størrelser, lægerapporter og tøj fra de unge kvinder fra henholdvis Nigeria, Moldova, Thailand og Litauen - som er interviewet i forbindelse med udstilingen - får man et sjældent indblik i en verden af vold, udnyttelse og desperat fattigdom.

John Kørner har tidligere malet faldne danske soldater og har nu fundet endnu et sprængfarligt emne at skildre. Kørners holdninger er hans kunstneriske drivkraft, og det er også holdningen, der står tilbage hos beskueren.

Kunstner og museum har taget stilling i sagen og opfordrer de besøgende til at gøre det samme. Meget gerne i retning af holdningen hos de private organisationer »Reden International« og »Christians Venner«, der har bistået med tal og rekvisitter til udstillingen.

John Kørner

Af hensyn til den debat om købesex, som venstrefløjen vægrer sig imod at tage, bringes her to anmeldelser af udstillingen »Kvinder til salg«, som kan ses på Arbejdermuseet resten af året.

Læs ikke dette, hvis du er modstander af købesex

Hvis trafficking ikke var så alvorligt et emne, ville det være oplagt at hæfte sig ved omgivelserne. Arbejdermuseet er åbnet af fagbevægelsen og hylder den organiserede kamp imod uretfærdighed.

Derfor virker det unægteligt en kende sælsomt, at de organiserede sexarbejdere i ind- og udland, der - fejl og mangler til trods - kæmper for at forbedre arbejdsvikårene for de prostituerede, er fuldstændig udeladt i udstillingen, der med adskillige plancher, billedserier og en lang række rekvisitter ellers er grundig nok.

På Arbejdermuseet skelnes ikke mellem selvvalgt og tvunget salg af sex. Der er ofre, og der er bødler. Bagmænd og traffick’ede. Mænd og kvinder. Udbyttere og udbyttede. Verden er sort og hvid bag de tykke mure, og den altoverstrømmende medlidenhed med ofrene for den rige del af verden overskygger alle nuancer.

Kunderne mangler også. Udstillingen præsenterer udbuddet ned i de mest intime detaljer fra brugte trusser til glidecreme, som især de omskårne kvinder er fuldstændig afhængige af for fysiologisk at overkomme de daglige 6-12 kunder. Men udstillingen glemmer efterspørgslen: De (primært) mandlige og danske sexkøbere, hvis penge er en afgørende faktor for prostitutionens eksistens.

John Kørner

På et billede er der ganske vist en mand på vej ud til højre, men bortset fra det er der fokus på den nøgne, lidende og ikke mindst passive kvinde, der er fuldstændig prisgivet elementernes rasen.

Hvor medrivende indignation oversat til akvarel end måtte være, medvirker det til at fasttømre det gamle kønsstereotype billede af samleje, som noget, passive og tingsliggjorte kvinder »tillader« aktive og sexhungrende mænd.

Hvad udstillingen har i følelser, mangler den måske i helhed. I sin iver for at dele sin frustration over de traffick’ede kvinders forhold, objektgører udstillingen de traffickede kvinder i næsten lige så høj grad, som bagmændene gør.

Kvinderne skal reddes, og gerne af mænd. Eksempelvis af John Kørner selv eller af manden bag »Christians Venner«, som har bidraget med mange af udstillingens oplysninger.

I udstillingens medfølgende bog, som enhver besøgende bør læse, interviewes kunstneren.

Her forholder han sig både nuanceret og selvkritisk til sin egen fremgangsmåde. Det havde unægteligt klædt »Kvinder til salg«, hvis disse overvejelser havde været en del af udstillingen.

John Kørner

Læs ikke dette, hvis du er tilhænger af købesex

Det hvide lærred fylder det meste i John Kørners billeder. Både fysisk og i den fornemmelse af tomhed, som det efterlader hos beskueren. Sammen med de delvist opløste kvindekroppe og dystre naturlandskaber fylder tomheden de store lærreder på Arbejdermuseet.

»Ligesom den gør i de handlede kvinders sind«, lægges der øjensynlig op til at få beskueren til at tænke.

Billederne omgæres af tommetyk symbolik - de udtværede ansigter, de forvredne kønsdele og den karakteristiske laktaske - effekter, der bedst kan betegnes som galopperende klichéramte.

Hvorfor virker det så? Måske på grund af alvoren i emnet. Vidnesbyrd om de tusinder af kvinder, som dagligt udsættes for ufattelige pinsler, kræver sommetider ligeså desperate modsvar. Måske fordi det store forarbejde, som kunstneren og diverse hjælpeorganisationer har lagt i udstillingen, afkræver en vis respekt. Eller måske bare af den simple årsag, at malerierne er ualmindeligt smukke i al deres rå enkelthed.

Der er som bekendt en grund til, at klichéer bliver til klichéer, og det er ikke i sig selv en dumpegrund, hvis bagtanken, grundlaget og teknikken swinger. John Kørner har noget på hjerte, der er så vigtigt for ham, at samtlige formkrav må træde i baggrunden.

John Kørner

Fokus er netop på de ansigts-, navn- og betydningsløse. De handlede kvinder. Den tekstlige information fortæller deres og kun deres historie, mannequin-dukkerne viser kun deres tøj, og laktaskerne giver et indblik i deres dagligdag.

Det er ikke kunden med skyklappernes, den behjertede socialarbejders eller den kyniske bagmands historie, som kunstneren er ude på at fortælle.

Fokus bliver stramt holdt på kvinderne. Deres historier om knuste drømme, brændemærkning, håbløshed, massevoldtægter, skamfølelse, social udstødelse og den altoverskyggende tomhed. Og det er måske derfor, det rammer så hårdt.

Historierne bliver udfoldet mellem de store akvarelmalerier, fotografier, kundelister, personlige beretninger og dokumentarfilm.

Og ikke mindst i den medfølgende bog. Her oprulles prostitutionens historie i Danmark, her fremsættes argumenter for og imod købesexforbud, og her udfoldes kunstnerens egne etiske overvejelser.

John Kørner

John Kørner: »Kvinder til salg«. Kunstudstilling fra 27. august til 29. december. Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København.