Annonce

30. september 2011 - 2:36

Aktivist hylder spontant ROJ TV på Venedig Biennalen

Aktivisme, Dokumentation

Venedig, 27. september 2011

Den kurdiske tv-station ROJ TV med dansk sendetilladelse i spil blev 27. september spontant genstand for en aktivist-aktion gennem to anerkendte kunstværker på verdens største og ældste internationale kunstscene for samtidskunst, Venedig Biennalen.

En aktivist fra den danske internet-portal Modkraft greb megafonen på Den Danske Pavillon og revsede både den danske stats igangværende retssag mod ROJ TV og den dalende danske ytringsfrihed. Ligesom hun skabte hyldest-graffiti på hvide vægge i den centrale kunstpavillon.

JPEG - 81.1 kb
Kunstneren Thomas Kilpper’ overdimensionerede megafon på Den Danske Pavillon fra Venedig Biennalen 2011 blev brugt til et opråb for ytringsfriheden og den kurdiske tv-station ROJ TV, foto:lilsim

- Danskere har i århundreder været stolte af at kunne sige ude i verden, at i Danmark må man sige alt. Men jeg er ikke mere så sikker på, at det går så godt med ytringsfriheden i Danmark, råbte aktivist Lilsim, alias blogger Lillian Simonsen fra den danske internetportal MODKRAFT.DK.

- For den danske stat er nemlig godt i gang med en retssag mod den kurdiske tv-station ROJ TV, der har dansk sendetilladelse, og målet med retssagen er at få tv-stationen lukket!

- Er det ytringsfrihed?

Sådan gjaldede nogle af ordene ud over Giardini, på den del af verdensbegivenheden ”Den 54. Internationale Kunstudstilling Venedig Biennalen 2011”, hvor den danske pavillon befinder sig under temaet ”Speach Matters”.

JPEG - 89.5 kb
En aktivist fra den danske internet-portal Modkraft greb megafonen på den danske pavillon på Venedig Biennalen 2011 og revsede både den danske stats igangværende retssag mod ROJ TV og den dalende danske ytringsfrihed, foto:lilsim

Via kunstneren Thomas Kilpper’ overdimensionerede megafon, opsat på et træstillads som del af et større kunstværk om ytringsfrihed i Danmark, råbte Lilsim et opråb for ytringsfriheden i en tale på to gange to minutter, på dansk og engelsk, om undertrykkelse af kurderne og deres basale ret til at drive den uafhængige tv-station ROJ TV til global formidling af journalistiske nyheder og kultur.

Hun rettede blandt andet sin anklage direkte mod den danske stat, som hun beskyldte for ”at have lovet sine NATO-venner, særlig Tyrkiet, at ville lukke tv-stationen, fordi ROJ TV siger det, magthaverne ikke vil høre”.

Se dokumentationen og læs hyldesttalen i sin fulde længde:

Her på dansk:

And in english:

Grafittihyldest for ROJ TV som for det arabiske forår

Og med rød plastik-skrift skrev hun hen over en hvid væg i kunstudstillingens centrale pavillon:

”Længe Leve ROJ TV”

JPEG - 91.9 kb
Lilsim så sit snit til at dokumentere og manifestere undertrykkelsen af den kurdiske tv-station ROJ TV og det kurdiske folk på Venedig Biennalen 2011, hvor der indtil videre har været 251.000 besøgende fra hele verden,foto:lilsim

Grafitti-gerningen fandt sted i den centrale udstillingspavillon på Giardini-området, rum 14 på kunstværket ”#Jan 25 (#Sidibouzid, #Feb 12, #Feb 14, #Feb 17 ….)” af kunstneren Norma Jean, pseudonym for en anonym amerikansk kunstnergruppe, 2011.

JPEG - 97.9 kb
foto:lilsim

Kunstværket hylder først og fremmest de vigtigste og skæbnesvangre tweeds fra egyptiske oprørere udsendt via internetmediet Twitter i foråret 2011 som rapporterede til hele verden fra kampene mellem oprørere og den faldende regering og militær/politi.

Men værket er i sig selv en opfordring til publikum om at skrive egne budskaber med plasticine (modelervoks) i farverne hvid, rød og sort, de farver som indgår flest i arabiske flag.

JPEG - 118 kb
Kunstværket ”#Jan 25 (#Sidibouzid, #Feb 12, #Feb 14, #Feb 17 ….)” af kunstneren Norma Jean, er i sig selv en opfordring til publikum om at skrive egne budskaber med plasticine (modelervoks) i farverne hvid, rød og sort, de farver som indgår flest i arabiske flag,foto:lilsim

Netop i den ånd så Lilsim sit snit til at dokumentere og manifestere undertrykkelsen af den kurdiske tv-station ROJ TV og det kurdiske folk på en af de fornemste internationale kunstudstillinger for samtidskunst i verden.

Venedig Biennalen 2011 har indtil videre haft besøg af 251.000 besøgende fra hele verden. Biennalen har været afholdt 54 gange og har åbent indtil 27. november.

JPEG - 114 kb
foto:lilsim

Læs om Den 54. Internationale Kunstudstilling Venedig Biennalen

Læs om Den Danske Pavillon ”SPEACH MATTERS”

Annonce