Opsang til det danske folk

ANMELDELSE: Med en puslen ved øret og en lille stemme, som skriger inden i hovedet på én, råber »Christiania du har mit hjerte« højt og længe.

»Christiania du har mit hjerte« er noget så sjældent som sci-fi placeret i Danmark og omhandlende Danmark. Vi er i 2018, og Danmark er ved hjælp af den psykopatiske statsminister Valentin Guld-Dreyer blevet et samfund, som minder mest om Hitlers begyndende Tredje Rige.

Med forbilleder og idoler som Hitler, Napoleon Bonaparte, kendte slavehandlere og berømte torturbødler tegnes Valentin Guld-Dreyer som den oplagte ondsindede despot, der står i direkte kontrast til de frihedselskende og altfavnende christianitter, som tror på »Frihed, lighed og fri cannabis« anført af den unge gøgler Hans.

Christianitterne bliver nu de eneste, som kan bekæmpe Guld-Dreyers planer om verdensherredømme og en evigt grå verden. Anført af røde og gule nuancer må de tage kampen op. Men hvordan slår man en hårdtslående magt tilbage uden at anvende fysisk vold selv?

De onde og de gode

Der er ingen tvivl om, hvem der er det onde, der skal bekæmpes, og hvem sympatien skal falde hos. Allerede på side 8 udnævnes Freja til den smukkeste pige i verden, og med sit evige smil og skønne ydre står Hans i kontrast til den forfængelige Guld-Dreyer, som kun kan opretholde sit falske smil og evige ungdom gennem plastiske operationer og jomfrublod fra småpiger.

Romanen spiller generelt meget på kontraster, men desværre i en sådan grad at det grænser til en kliché.

»Christiania du har mit hjerte« er en roman om kærlighed. Kærlighed til sine medmennesker, kærlighed til Danmark og kærlighed til mikronationen, fristaden over dem alle; Christiania.

Personificeret knejser Christiania sig op over menneskeheden som »Englen på cyklen«, som en kvindelig christianit allerede i første kapitel kalder hende. Og derved gives en lille henvisning til, hvordan bogen skal læses. Gennem øjnene på Christiania – englen på cyklen.

Utopisk fantasi

Hans bliver det nærmeste, vi kommer en hovedperson. Den unge idealist, som ikke tror på ledere, men i stedet bekender sig til kærligheden til Christiania, fører sin nye forelskelse Freja gennem både København, men også gennem fristadens mange kringelkroge og hemmeligheder – på cykel.

Gennem utopisk fantasi, skræmmebilleder værre end den værste statsminister kunne forestille sig og malende, lyse og lette beskrivelser af fristaden Christiania, fortæller John Life flere historier, som er fortalt mange gange før, men pakket ind i helt nyt papir og modificeret, så man nærmest ikke kan kende dem igen.

Der er historien om kærligheden mellem mænd og kvinder, omvendt til et christianiansk forbillede bliver det til fortællingen om Hans og hans tre elskerinder, Zara, Lea og Britta, mens Freja ser på - på sidelinjen.

Og mens denne historie om mulig og umulig kærlighed finder sted, møder man den onde Guld-Dreyer, statsministeren, som ingen midler skyr for at blive en ny Napoleon Bonaparte, med mere held i sprøjten end originalen.

Snilde og grådighed

Man hører, hvordan han med bestikkelse, snilde og grådighed har overtaget magten over Danmark, hvordan han ingen midler skyr for at blive enevældig hersker, og hvordan han voldtager, myrder og nedværdiger alle, som kommer i vejen for ham.

Han kravler lige så stille ind ad alle sprækker i samfundet og overtager den ene ministerpost efter den anden, for på den måde at overtage magten og fjerne demokratiet.

Med sine sideløbende handlinger får »Christiania du har mit hjerte« mulighed for at give flere moraler. Der gives en opsang til det danske folk og ligegyldigheden overfor det samfund, som de er en del af. Der opildnes til pacifisme og anarkisme og slås hårdt ned på hygge-mentaliteten.

Bogen stiller spørgsmål ved det danske samfund og den danske overlevelsesmulighed i en meget stor verden. Den påpeger, at Danmark altid er landet på benene, men ved indførelsen af et samfund, inspireret af den engelske tv-serie The Wave, vil det falde til jorden.

Hvis danskerne ikke involverer sig i deres eget land, vil en enkelt mand kunne overtage landet og køre det direkte i sænk.

Sprogforvirring

Bag denne tankevækkende roman står et internationalt kunstnerkollektiv med en irsk reporter i spidsen.

Men hvem og hvad, John Life er, giver pressematerialet ikke mange hints om, for her er det romanen, som skal stå frem og bære historien.

Desværre giver dette nogle problemer. Det gælder for eksempel i sproget, hvor romanen kommer med flere bud på, hvordan man fortæller en historie.

Dele er skrevet med forstærkende ord som »totalt« og »enormt« i bedste talesprogsstil, mens andre dele maler vægge op og stolper ned, så man ikke er tvivl om omgivelsernes mindste detaljer i handlingen.

De store skift i sproglig stil forstyrrer desværre læsningen og giver et indtryk af at være skrevet af flere forfattere, med hver sin ide om hvad bogen skal fortælle, og hvor den skal hen. En generel sprogforvirring.

Moralen

Bogen fokuserer desværre også lidt for meget på sin morale frem for at koncentrere sig om den gode historie. Også derfor halter fortællestilen og giver læseren en oplevelse af at blive talt ned til i bedste børnebogsstil.

Men når det er sagt, så er »Christiania du har mig hjerte« en vigtig bog. Den er ikke stor litteratur, og havde den ikke fristaden som omdrejningspunkt, er jeg ikke sikker på, at den ville komme til live overhovedet.

Men den stiller sig på bagbenene og kæmper for sin berettigede overlevelse som det bedste oppositionsparti, der har sin ret, fordi det stiller de vigtige spørgsmål.

John Life: »Christiania - du har mit hjerte«. 2. udgave. 
Paperback, 294 sider
. Det poetiske Bureau 2011. 
Oversat af Colbjørn Ristesen