Annonce

21. september 2011 - 18:39

Højrefløjens hofpsykolog beskyldes for uredelighed

Undervisningsadjunkt ved Aalborg Universitet Jens Kvorning samt professor emeritus Jens Mammen og lektor Morten Kjeldgaard fra Aarhus Universet har
anmeldt den kontroversielle psykologiprofessor Helmuth Nyborg til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Det sker efter at Helmuth Nyborg tidligere i år fik offentliggjort en artikel i det britiske tidsskrift Personality and Individual Differences, hvori han hævder, at udlændinge har lavere IQ end etniske danskere ligesom tilflytterne over en årrække vil udgøre et flertal af befolkningen.

– Som forskere har vi en pligt til at oplyse om plagiatet, og at der vildledes ved at give et budskab en falsk autoritet, siger Jens Mammen til dagbladet Information.

Læs artiklen »Omstridt forsker anklages for plagiat og vildledning« hos Information.

Samarbejde med Den Danske Forening

Helmuth Nyborg var ansat på Aarhus Universitet fra 1968 til 2007, hvor han måtte trække sig efter hård kritik af manglende dokumentation i forbindelse med hans daværende forskning.

Dengang hævdede han, at mænd er mere intelligente end kvinder.

Hør radioprogrammet »- Mænd ER mere intelligente end kvinder« hos P1.

JPEG - 48.8 kb
Helmuth Nyborg (i midten) til Den Danske Forenings møde på Aarhus Bibliotek den 15. juni 2010. Foto: Redox.

Den omstridte psykolog er i den aktuelle sag mistænkt for at have benyttet sig af tvivlsomt statistisk materiale fremstillet af cand.oecon. Jørn Ebbe Vig, der har tilknytning til den stærkt højreorienterede gruppe Den Danske Forening.

Helmuth Nyborg erkender i et interview med Information, at han har samarbejdet med Ebbe Vig omkring sin forskning, men afviser samtidig, at have plagieret Den Danske Forenings materiale.

Læs artiklen »Helmuth Nyborg har betalt for hjælp til forskningsartikel« hos Information.

Talte for nazister

Det er ikke første gang, at Helmuth Nyborg sættes i forbindelse med den yderste højrefløj.

Han deltog således i et offentligt debatmøde på Aarhus Bibliotek den 15. juni 2010 arrangeret af Den Danske Forening.

Mødet blev ifølge researchgruppen Redox planlagt og afviklet af den højreekstreme loge ORG.

Helmuth Nyborg var desuden taler på seminaret »Revolt against Civilization« i Fjerritslev i Nordjylland, arrangeret af det historie-revisionistiske og Holocaust-benægtende Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, den 28.-29. maj i år.

JPEG - 31.6 kb
Nazisten Daniel Carlsen (til venstre) og psykologiprofessor Helmuth Nyborg (i midten). Foto: Redox.

Her talte psykologiprofessoren for medlemmer af den ny-nazistiske gruppe Danmarks Nationale Front og lod sig fotografere sammen med formanden for Danskernes Parti - tidligere ledelsesmedlem i nazistpartiet DNSB - Daniel Carlsen.

Læs artiklen »Kendisprofessor talte for nazister« hos Redox.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce