Den stigende arbejdsløshed i Danmark rammer i særlig grad unge mennesker.
De nyeste officielle beskæftigelsestal viser således, at der i dag er 41.198 arbejdsløse under 29 år modsat bare at 15.000 i 2008. Det mere end en fordobling på tre år.
Ifølge arbejdsmarkedsforskere kan det reelle tal dog være langt højere.
Tal fra Danmarks Statistik, som bygger en international definition på arbejdsløshed, indikerer således, at tallet nærmere er 94.000 arbejdsløse unge, skriver dagbladet Politiken.
Læs artiklen »Unges arbejdsløshed mere end fordoblet« hos Politiken.
I en analyse skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden placerer Danmark i den tunge ende i europæisk sammenhæng, kun overgået af nationer som Spanien, Irland, Grækenland og enkelte østeuropæiske lande.
Udviklingen betyder, at Danmark i dag er tilbage på samme niveau som i slutningen af 1980’erne, hvor ungdomsarbejdsløsheden blev betragtet som et stort problem, skriver AE-rådet.
Læs analysen »Beskæftigelsen for de unge falder fortsat« hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Jeg er dybt bekymret for de unge, som helt åbenlyst må betale den største pris for krisen. De unge må kæmpe med høj arbejdsløshed og mangel på praktikpladser. Vi risikerer desværre at tabe en helt generation på gulvet, siger LO’s næstformand Lizette Risgaard.
– Der er behov for, at politikerne vågner op og indser, at der er et kolossalt problem. Der er behov for en massiv uddannelsesindsats kombineret med fremrykning af offentlige investeringer, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Det vil åbne døren til arbejdsmarkedet for de unge, lyder det.
Læs artiklen »Arbejdsløshed: De unge betaler prisen« hos LO.
Også i resten af Europa er det de unge, som står forrest i arbejdsløshedskøen.
Hver femte EU-borger under 25 år er i dag arbejdsløs, viser tal fra EU’s officielle statistik Eurostat.

Spanien er hårdest ramt med en ungdomsarbejdsløshed på næsten 45 procent, men også i Kroatien, Grækenland og flere andre lande står mange unge uden job. Danmark er et af de lande, hvor antallet af arbejdsløse unge er steget mest i de seneste år, skriver Kommunernes Landsforening i en analyse.
Læs artiklen »Fem millioner unge europæere er arbejdsløse« hos Kommunernes Landsforening.
Hør indslaget »Mange unge arbejdsløse i EU« hos P1.
Den stigende arbejdsløshed betyder, at stadig flere ender på kontanthjælp, da de unge ofte ikke er medlem af en A-kasse og dermed berettiget til dagpenge.
I de seneste tre år er antallet af unge under 30 år på kontakthjælp steget med 20.000 personer.
Det betyder, at knap 48.000 unge er på kontanthjælp i dag, skriver Jyllands-Posten.
Læs artiklen »20.000 flere unge i knibe« hos Jyllands-Posten.
Både i jobcentre og blandt arbejdsmarkedsforskere og uddannelsesvejledere peger man på, at alt for mange unge ryger ud af deres uddannelsesforløb - ikke mindst på erhvervsskolerne. En af grundene hertil er manglende praktikpladser, skriver DR.
Læs artiklen »20.000 flere unge på kontanthjælp« hos DR.
Læs artiklen »S og SF vil tvinge unge ledige i uddannelse« hos Politiken.
Læs artiklen »Erhvervsskole-elever i aktion mod Undervisningsministeriet« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96