Valg 2011: Musikken er budskabet (2)

Dette er så anden samling af politiske musikvideoer i anledning af folketingsvalget 2011.

Læs også »Valg 2011: Musikken er budskabet (1)«

Det er uden tvivl første gang, at musiklivet og videokunstnere i den grad har været involveret i en valgkamp.

Og denne gang er det ikke i første række styret af de opstillede partier. De fleste ordinære partivideoer byder ikke på megen nytænkning. Men via de sociale netværk og især YouTube boltrer mange kunstnere og få politikere sig som aldrig før i en valgkamp.

Som i den første samling anmeldelser, handler denne arrtikel først og fremmest om, i hvilken grad musikken taler med, når ordene synges eller rappes.

Da det vælter frem med sange og tracks, kan vi ikke få det hele med her.

Hvis man kender et godt track, som ikke er medtaget, så skriv linket i kommentarfeltet under artiklen.

Prinsesse Liv & Jake Juke

Prinsesse Liv & Jake Juke har med »Medisterroulade 2011« skabt et track, der sveder af livsglæde og optimisme. Musikken er sydamerikansk, lyden af modstandsharmonika og dansevenlig uro. Teksten kalder til samling om mangfoldigheden og modstanden uden at fokusere på det, der slår os ned:

Sangen taler direkte til den enkelte om, at der er noget her, der skal tages stilling til, fordi vi må skabe et alternativ til det borgerlige regime. Selv om Prinsesse Liv & Jake Juke tydeligvis ikke har meget til overs for parlamentarismen.

Musikken og teksten er i stemning med hinanden, og mangfoldighed og alternativ understreges af, at de to sangere bevæger sig rundt på Christiania.

Jako

Jako Mott har skabt denne musikvideo »Masseappel«, der har snuppet det meste af billedsiden fra Dansk Folkepartis valgsang, som vi ellers forbigår i stilhed her. Scratch er udført af Dj Master L, bas spilles af Johan, og mixet er foretaget af Femmar:

Jako er vred, musikken er hård, og teksten er uforsonlig. Mens rappen rammer som piskeslag, er musikken bibragt blidere nuancer med et arabisk-lydende tema, der understreger den antiracistiske grundtone.

Jako peger i teksten på, hvor let det er for politikere og medier at manipulere folk. Derfor er vreden en advarsel og en opfordring til at tænke, og musikken skal bringe lytterens blod i kog, ikke blot underholde og skabe god stemning.

Det lykkes fint, og videoen husker os på, hvem der skal stilles til ansvar for de sidste ti års tiltagende mainstream racisme.

Tau Mau

Tau Mau har skrevet en kærlighedssang til »verdens smukkeste politiker«, Johanne Schmidt-Nielsen. Tekst og musik er af Tau Mau, Fayns og Mikkel Nørtoft.

Man bliver jo selv som lytter blødgjort og henført af musikken, og videoen gør én klar til selv at blive forelsket.

Men hverken musikken eller teksten siger noget om, hvilken poltik, det handler om. Derfor forbliver vi i følelsen, hvilket er godt for det musikalske udtryk og for propagandaeffekten, men mindre godt for den politiske bevidstgørelse.

I realiteten fanger Tau Mau meget godt, i hvilken grad Johanne Schmidt-Nielsen appellerer til masserne. Johanne er hermed blevet offer for personkult version 2.0.

Men »Johanne« er stadig en meget smuk kærlighedserklæring.

Mangroova

Mangroova har med »En stille sviner« skabt en hilsen til en - i deres ord - »forhåbentligt, afgående regering - med støtteparti«. Gruppen siger også, at den vil »savne de mange komiske indslag og gode skandaler«.

Mangroova bevæger sig ligesom Tau Mau på personplanet i deres videosang, der er bibragt samples af de sidste ti års skandalesager. Med ansigt på.

Da musikken er meget tilbagelænet, og mindre skæv og vild end noget af det, regeringsmedlemmerne siger og gør, er det lige før, videoen får et strejf af nostalgi over sig. Musikken er blot baggrund og ramme om uhyrlighederne.

Troels Christensen

Troels Christensen er kultur- og idrætsordfører for Venstre. Han har skrevet en sang til fordel for regeringen, der advarer mod den parlamentariske opposition med den oplagte titel »Pas på Helle og Villy«:

Sangen er i typisk tysk dansktopstil. Det er en glad og fornøjelig melodi, der indbyder til at vugge i takt og nynne med.

Det er bare synd, at teksten spænder ben for den glade stemning. Der er jo ingen glæde i ordene, men en bekymret advarsel: Vi skal passe på, for Helle og Villys plan er åbenbart meget farlig. Som udtryk hænger det slet ikke sammen. Følelsen i musikken er i strid med ordene.

Ovenikøbet lyder ordene som tørre, følelsesløse floskler fra en gammel tale. Troels Christensens melodi ville komme mere til sin ret, hvis han sang »Jeg elsker Pia og hun elsker mig« eller »Tillykke til Løkke, hvor vi elsker ham...«, for der er en overgiven, smittende glæde og familiær feststemning i musikken.

Den Satans Mads

Men det er jo ikke en rigtig video, når man bare tager sit plakatansigt og lægger musik til. Troels Christensen kunne vel have sat sig i haven og mimet?

Den Satans Mads satte sig i hvert fald på sin altan og fik ret meget ud af sin enkle optræden med »Tabersangen«:

Den Satans Mads har skabt en farvelsang, hvor han tager regeringens afgang for givet. Det er ment som et optimistisk budskab, men bibragt et glimt i øjet og et stik hjertet.

Det sidstnævnte gives især af musikkens melankoli, der understreger, at der er tale om en afvisning og en afsked. Derfor kan sangen sikkert også nydes af Løkke-fans, hvis de kan lide Den Satans Mads’ kombination af alternativ rocklyd og en Shu-Bi-Dua-agtig melodi.

Sangen er meget iørefaldende og bliver siddende. Men ligesom det er tilfældet med Tau Mau’s sang til Johanne, forbliver vi i følelsen. Det handler egentlig ikke så meget om politik, hvis man ikke ser videoen eller forstår konteksten. Men som kunstnerisk udtryk hænger det hele sammen, også med Mads Geertsens snedige selvironiske smil.

Fuck systemet

Der er selvfølgelig også dem, der ikke gider vælge mellem to administratorer af et kapitalistisk system, når de nu har indset, at det er kapitalismen, der er problemet, eller at de simpelthen er imod ledelse som sådan.

Denne position har lige nu sin stærkeste stemme hos Skarpretter, et punkband, der ikke kan opfatte Danmark som et egentligt demokrati:

»You tell me that I’m as free as can be

That this is a real democracy

that I don’t know my place, I’m out of line

Disagreeing, is in itself a crime«

Musikken er lige så uforsonlig som teksten. En følelse af vrede og lyden af aggressiv modstand. Som lytter med åbne ører, mærker man, at det handler om selve livet, ikke om planer og løfter og taktiske udmeldinger. Der er slet ikke noget valg. Og billederne viser de rå realiteter, som de opleves af de involverede. Undertrykkelsen sat i system.

Den krasse lyd, støjmuren og aggressionen er et spejl på magtens uforsonlighed, og resultatet er det rene oprørs udtryk: blindt, vildt, rasende.

Nanna Lüders

En af bivirkningerne ved, at de sociale netværk spiller en så stor rolle for distributionen af musik og videoer, er, at der ikke nødvendigvis er den store samtidighed. Vi genopdager også ældre sange, der så får ny aktualitet.

Et godt eksempel er Nanna Lüders’ sang »Solidaritet - for hvem?«, som udkom i 2008. I 2009 fik den en visualisering på YouTube, og lige nu, måske som følge af, at Nanna har en ny sang på vej om Enhedslisten, spredes den.

Sangen handler tydeligvis om noget, der er meget dybere end de to statsministerkandidaters dueller om økonomi, nemlig det kulturtab, der følger af, at magthaverne tager ens ord og forvrænger deres betydning.

Stemningen i sangen er smertelig og vred, og det hele hænger sammen som kunstnerisk udtryk, selvom teksten er politisk eksplicit og ikke så poetisk, som musikken lægger op til.

Det skyldes, at Nanna tydeligvis lader sangen styre af en stærk kærlighed til de mennesker, hun forsvarer. Hun har følelserne, indignationen, med i hvert eneste ord.

Nanna Lüders’ sang om Enhedslisten, »Synd og Skam«, udkom efter deadline. Den kan høres her.

MikkelModulererMarius

Til sidst skal det ikke dreje sig om en video, men en single fra den dynamiske wordtronic duo MikkelModulererMarius, der består af digteren Marius Nørup-Nielsen og musikeren Mikkel Meyer.

MikkelModulererMarius har fået en ekseptionelt god modtagelse af deres debutalbum »Ka’ du lege?«, og de har udgivet en speciel valgsingle, »Fidus«, som på lyrisk vis angiver de temaer, som de synes, valget handler om:

MikkelModulererMarius har et sprogligt, digterisk overskud som få andre, og de kombinerer de opfindsomme ordbilleder med funktionelle beats og et samlet set meget overlegent udtryk.

Musikken fortæller os, at i ordene ligger energien og rytmen og overskuddet: Kroppen rykker med, når hjernen begynder at danse med sine indtryk.

Valgsinglen kan downloades gratis indtil den 16. september.

Se også den splinterny video fra Prinsesse Liv & Jake Juke: »Forvelfærd«

Læs også »Valg 2011: Musikken er budskabet (1)«

Se også samlingen af valghumor mm. på »Venstrefløjens valg 2011, kandidater og valghumor«