Omkring årtusindeskiftet var Dansk Folkepartis kandidat til Folketinget Alex Ahrendtsen fra Odense en central del af det stærkt indvandringskritiske netværk »No-Kay«.
Det fremgår af dokumentationsgruppen Demos nyhedsbrev.
Læs mere om No-Key i Demos’ Nyhedsbrev nummer 65 og 66 her
Alex Ahrentsen, der de seneste dage har skabt debat med en kontroversiel valgvideo om vold i den fynske Vollsmose-bydel, stod angiveligt som arrangør af en demonstration mod indvandring i Odense i efteråret 2001.
Her talte han sammen med blandt andre medlemmer af den voldelige racistiske hooligangruppe White Pride deltog.

»Et af deres (No Kay, red.) mere rabiate forslag er at dele det nuværende Danmark i to uafhængige stater for at undgå en kommende borgerkrig. Muslimerne og de, der vil betale milliarder af kroner om året til indvandring af muslimer, skal så have København og Østsjælland, og resten af landet tilkommer »de oprindelige danskere« som deres stat«, skriver Demos blandt andet om Odense-netværket, som blev nedlagt i 2003.
Oplysningerne om Dansk Folkeparti-kandidatens højreekstreme forbindelser bekræftes ligeledes af researchgruppen Redox.
»Demonstrationerne (arrangeret af No Kay, red.) blev besøgt af flere hooligans fra White Pride og aktivister, der senere endte i Dansk Front. Gruppen samlede en række højreradikale enkeltpersoner fra Fyn. Efter den seneste demonstration i august 2001 blev gruppen offentligt stemplet som højreekstremister, da en delegation af racistiske hooligans deltog«, fremgår det af Redox’ oversigt over højreradikale grupperinger i Danmark.

Alex Ahrentsen ramte overskrifterne i denne uge, da han udsendte en valgvideo, som er blevet beskyldt for at være fremmedfjendsk.
Læs artiklen »DF’er efter skandalevideo: Den er ikke fremmedfjendsk« hos Ekstra Bladet.
I videoen bliver folketingskandidaten kaldt racist af en ung mand med et stereotypiseret »indvandrersprog« mens en anden ung mand bortfører en ældre dame i baggrunden.
Alex Ahrendtsens kontroversielle valgvideo har medført massiv kritik
Det er heller ikke første gang, at Alex Ahrentsens valgkamp vækker forargelse. I hans første video om polske hjemmerøvere, blev folketingskandidaten truet med en lommekniv af en aggressiv og polsktalende mand.
En anklage som efterfølgende blev tilbagevist af Jyllands-Posten, som påviste, at i løbet af de seneste 16 måneder er 44 ud af de i alt 50 dømte for hjemmerøveri danske statsborgere.
Af de seks udlændinge var der i øvrigt kun tale om én enkelt østeuropæer.
Læs artiklen »Dansk valgvideo viser knivoverfald« hos Jyllandsposten
– Jeg har 30 sekunder, det er jo ikke en spillefilm eller dokumentar. På 30 sekunder skal man få dig og vælgeren til at tænke mest på de åbne grænser. Og det gør man bedst på denne måde, synes jeg, forsvarede Alex Ahrendtsen sig overfor avisen.
Sammenkædningen af hjemmerøverier og den polske befolkning faldt dengang Marek Kozon, som er formand for Forbundet af Polske og Polsk-Danske Foreninger i Danmark, for brystet.
– Jeg synes, det er sørgeligt, at et folketingsparti kan finde på sådan noget for at vinde stemmer. Og det er trist, at Dansk Folkeparti synes, det er i orden at tilsvine en hel befolkningsgruppe på det groveste, sagde han til Modkraft.
Læs artiklen »Polakker raser over DF« hos Modkraft
Se også linkboxen »Folketingsvalget 2011 og venstrefløjens valg«
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96