Spontan vidneafhøring afslører blank anklagemyndighed

Amed Dicle, chefredaktør på ROJ TV. foto:lilsim

- Er chefredaktøren for ROJ TV, Amed Dicle, terrorrist, når han i egenskab af sin profession som journalist besøger en PKK-lejr i Qandil-bjergene iført den klassiske kurdiske mandsdragt for at skildre livet dér i en dokumentarfilm?

- Var Lars Lykke Rasmussen terrorrist, da han lod sig afbilde på den fotoplakat, der har været opklæbet på plankeværker og søjler rundt omkring i København gennem flere år, hvor vores måske snart forhenværende statsminister poserer iført den klassiske afghanske klædedragt og en kalasnikow i hånden, som en anden Osama-Bin-Laden-hang-around?

(Foto af dansk/kurdisk ægtepar i kurdisk tøj på vej til fest - foto redigeret ud, 10. aug/16)

Er disse pæne danske statsborgere, til fare for staten Danmark iklædt deres oprindelige folks traditionelle dragt? foto:lilsim

Eller er Massoud Barzani, i 2005 1. præsident i Kurdistan Regional Government i Irak og leder af Kurdistans Demokratiske Parti (PUK), der på besøg i Det Hvide Hus deltog i et pressemøde, hvor præsident Bush om sin ven, sagde:

"Det er mig en ære at byde hr. Barzani af Kurdistans Regionale Regering i Irak til det Ovale Kontor. Han er en mand af mod, han er en mand, der har stået op til en tyran. Han er iført dette outfit, fordi det ikke er så længe siden, at hvis han havde båret dette outfit og blev fanget af Saddam Husseins bøller, ville han have været slået ihjel for at bære det. Han føler det behageligt at bære det her sæt tøj, fordi vi er et frit land, og han føler sig behageligt at bære det i sit hjemland, fordi Irak nu er et frit land.”

pressefoto fra Det Hvide Hus, USA

PKK’er eller kurder

Der var i al fald terrorisme anklagemyndigheden ville bevise med femte retsmødes række af foto-dokumentationen, formodentlig forberedt via politiets efterforskning igennem knapt et år, til brug for bevisførelse for anklagerne mod ROJ TV:

Mennesker iført den traditionelle kurdiske klædedragt er terrorister.

Men pludselig kunne en spontan afhøring af en central person blandt tilhørerne aflive det farlige look af den kurdiske klædedragts betydning på stedet, nemlig selveste chefredaktøren for ROJ TV NV (ROJ TV-studierne i Belgien), Amed Dicle, der ikke var indkaldt som vidne på forhånd, men da han blev spurgt, om den dragt han bar på det foto anklagemyndigheden fremviste på tv-skærmene, var en PKK-uniform, kunne svare:

-  Nej, det er ikke en PKK-uniform!

Amed Dicle fortalte retten, at han havde undret sig i mange dage og fundet det mærkværdigt, at anklagerne på alle de forrige fire retsmøder, som Dicle også havde overværet, gang på gang havde omtalt den klassiske kurdiske klædedragt som ”en PKK-uniform”.

-  De ved ikke noget om kurdere. Tusindvis af mennesker bærer den slags tøj i Kurdistan. Det er gammelt traditionelt tøj, som også musikgrupper, politikere og børn går i oplyste Amed Dicle, der er uddannet journalist og er fungerende chefredaktør på ROJ TV NV (i Belgien).

40 millioner kurdere er terrorister

Det vil altså sige, at hvis en terrorist kan spottes via denne kurdiske traditionelle dragt, som i de senere år er blevet endnu mere udbredt at bære sideløbende med kurdernes større dristighed for at stå ved deres oprindelse, så er nok omkring halvdelen af den globale kurdiske befolkning på 40 millioner terrorister?

Og de mange kurdere jeg så i foråret i Diyarbakir i Tyrkiet, ved deltagelse i den kurdiske nytårsfest Newroz, som var iklædt den kurdiske festdragt, således også er terrorrister?

Læs også tidligere blogindlæg "Glæden, Smerten og Håbet bor i Diyarbakir"

Holder den mon i retten?

Nej, kære anklagermyndighed, det er en ommer!

Og en flovert, bommert og demonstration i enten uhørt uvidenhed eller frækhed.

Men går den, så går den. Eller provokerer.

Eller også er påstanden en direkte import og instruktion fra Tyrkiet. Hvad ved jeg. Måske er det noget den ene af anklagerne har hørt en sen nattetime under hyggelige omstændigheder i løbet af sin fire ugers ferie i Antalya denne sommer?

De Forbudte Bogstaver

Den allerførste lysende uvidenhed anklagemyndigheden afslørede overfor dommere og alle i retslokale 27 denne onsdag 24. august, var den offentlige hemmelighed, at kurdere generelt altid har flere navne, fx et kurdisk og et tyrkisk. Nogle kurdere bosat i Danmark har endda tre, idet de også har taget sig et dansk navn.

Anklager gjorde et stort nummer ud af at beskrive Amed Dicle som en nærmest tophemmelig agent med kode- og dæknavne via foto og dokumenter fundet ved politiransagninger i Belgien.

Det var da nærmest også som at se syner eller have modtaget 3D-briller af Københavns Byret, da forsvarsadvokat Bjørn Elmquist et kvarter inde i anklagemyndighedens udredning af den mystiske agent med dæknavne, foreslog dommerne at få den omtalte person i vidneskranken, idet han faktisk sad på 2. stol til venstre i første række af tilhørerstolene.

Amed Dicle, som anklager ville bevise var ”terrorist”, kunne derfor i egen lyslevende person, forklare retten, hvordan anklagemyndighedens rebus hang sammen:

Kurdere som flygter eller flytter til Europa vælger ofte at tage deres eget kurdiske navn, eller finde på et kurdisk navn, i stedet for deres oprindelige tyrkiske. Det er mere passende, forklarede Dicle, der selv har skabt sit navn ud fra ”Amed” som den kurdiske storby Diyarbakir (det tyrkiske navn) hedder på kurdisk, og ”Dicle” som er navnet på hans fødeby. Han bærer også det tyrkiske navn ”Vahdettin Tayfur”.

For eksempel er navnene ”Kawa”, ”Dilan” og ”Xabat” er kurdiske, bemærk ”w” og ”x” som sammen med ”q” er de forbudte bogstaver i Tyrkiet, som adskiller det kurdiske sprog fra det tyrkiske sprog og alfabet, der ellers begge benytter det latinske alfabet.

Kurdiske bynavne, landområder, seværdigheder og lignende har ofte også både et kurdisk og et tyrkisk navn.

For kurdisk er jo som bekendt ilde set i det officielle Tyrkiet – og mange andre steder, hvor kurderne bor. De risikerer nemlig fængsel for deres kurdiske navn og for brugen af det kurdiske sprog. Selvom det i visse sammenhænge i dag tillades.

Af samme grund vælger mange kurdere også selv at tage et andet navn, så de kan være i fred på fx en arbejdsplads, og ikke føle sig udsat for pression og mobning eller det, der er langt værre.

Kurdere har generelt ikke kodenavne, som anklager Jacob Buch-Jepsen påstod, eller dæknavne, kunne chefredaktøren afkræfte.

Kurdistan, kamp og kultur

Og så lige den tredje større og ret underholdende fejl anklagermyndigheden også flashede, ved at spørge Amed Dicle, om det ikke osse var hans Kalasnikow, der lå bag ham i græsset på det billede, anklager viste på tv-skærmen?

Ahmed svarede, at det udpegede våben ikke var hans.

Billedet stammede fra en reportagetur, han havde foretaget til PKK-lejren i Qandil-bjergene som journalist for at skildre forholdene for de kurdiske peshmergaer (frihedskæmpere) dér i en dokumentarfilm.

Læs “PKK inviterer dansk anklager til hemmelig bjergbase” hos Modkraft

I Sydkurdistan er der forbud mod at bære våben, når man køber ind i det lokale supermarked. foto:lilsim

Kan det virkelig passe, at anklagemyndigheden ikke ved, at våben i lande med den slags borgerkrig, som Tyrkiet har, er lige så normale at bære, som mange i dag har en smartphone? Og at bærere af våben altid lige letter bukselinningen for håndskydevåben eller sætter kalasnikow’en op ad den nærmeste væg, når de fx sætter sig i en stol for at drikke the?

Sådan har jeg i al fald oplevet det, da jeg besøgte min dansk kurdiske mands familie i Kirkuk, Irak i 2003, kort efter Saddam var faldet. Jeg så mange våben i gadebilledet, på restauranter og i private hjem –også hvor vi boede – så jeg til sidst næsten ikke registrerede deres eksistens.

Blandt kurdernes mange kulturelle karakteristika er blandt andet kampen for rettigheder og kampen for den kurdiske kultur med karakteristisk musik, dans, klædedragt og sprog.

Den slags informationer er i al fald meget offentligt tilgængelige oplysninger – især på internettet – og dyrkelsen af den kurdiske identitet er kun blevet større i takt med den eksplosive udvikling i kurdiske samfund de seneste årtier.

200 computere konfiskeret i Belgien

Amed Dicle kunne også afkræfte anklagers spørgsmål, om han var forfatter til et af de dokumenter, som er fundet ved ransagninger i Belgien. Hensigten med at anklager viste dokumentet frem på skærmene, mere end én gang, var at dokumentet skulle afsløre, at Dicle var medlem af PKK og modtog direktiver og kritik fra PKK vedrørende produktion af tv-programmer.

Men i ingen af de dokumenter anklager viste på skærmene i retssalen, stod ROJ TV nævnt bare en eneste gang. Der var heller ingen angivelser af navne, hverken afsender eller modtager.

-  Der er hundredvis af medarbejdere, der render ind og ud af tv-studierne i Denderleeuw i Belgien, sagde Dicle, der også fortalte, at politiet ved forskellige ransagninger i Belgien havde konfiskeret mange computere (over 200) som svar på anklagers spørgsmål, om han kunne forestille sig, hvor dokumentet kunne stamme fra. Der findes nok 13 større kurdiske medier, tilføjede han.

Dicle måtte også afkræfte at kende til de excell-ark med lønninger og tilbageførsel af beløb, som anklager mente han figurerede på. Og han måtte endnu en gang forklare, at han havde været i Qandil-bjergene for at lave reportage om soldaterlejren, ligesom flere andre tv-selskaber efterhånden er hyppige gæster hos PKK, blandt andre BBC, journalister fra Italien, Irak og andre lande. Hvorfor andre tv-selskaber heller ikke så ofte mere beder om billeder fra den slags reportager fra ROJ TV, fordi de selv besøger og laver reportagerne fra PKK-lejre.

Er disse to børn, der er på vej til den store kurdiske nytårsfest Newroz i marts 2011, mon drabelige terroristspirer? foto:lilsim

Dicle blev af forsvarer bedt om at forklare strukturerne i ROJ TV, og hvilken slags programmer den daglige sendeflade bestod af.

Dette fik anklager-drengene til at vride sig uroligt rundt på stolene. Og hvis Anders Risagers ansigt kunne krølles sammen til bare at fylde en håndfuld, ville hans ansigt være gemt i egen håndhule. Sådan så det i al fald ud fra tilskuerpladserne.

Og lige da chefredaktøren var ved at forklare om de 15 % af kulturfladen på ROJ TV, som han var chefredaktør for, blev det for meget for Riisager. Han placerede sine lange arme stramt over kors foran brystkassen, mens han pressede ud af mundvigen, at han ikke kunne genkende emnet i anklageskriftet og mumlede, at han ikke kunne forstå, hvorfor retten skulle høre på vidnets forklaringer om programfladen på ROJ TV.

Beriget med viden om den kurdiske kultur

Dommer, domsmænd, anklagere og måske nogle få af journalisterne i retslokalet fik på dette femte retsmøde mulighed for at blive beriget med viden om den kurdiske kultur.

Alle andre, repræsentant for tiltalte selskaber, forsvarer, tyrkiske og kurdiske journalister, tyrkiske ambassadefolk og det slæng af unge interesserede danskere med kurdiske rødder, der var til stede på denne minderige dag, betragtede måbende dette mærkværdige danske fænomen om uvidenhed og manglende respekt og forberedelse af en retssag.