Regeringens beslutning om at fjerne prisloftet på den almene voksenundervisning giver bagslag for forsøget på at tiltrække højtudannet arbejdskraft.
Mange veluddannede udlændinge med behov for danskundervisning eller erhvervskørekort har ganske enkelt ikke råd til at betale de nye priser.
– Det er forfærdeligt, fordi det er en gruppe, som er uforagtede i integrationsdebatten. Det er ikke nogen der volder problemer. Det er dem som har børn i folkeskolen og ønsker at integrere sig helt. De har bare ikke kunnet komme til det, udtaler undervisningsdirektør Anne Jelsøe til Politiken.
Den 1. Januar 2011 trådte loven om ændringer i mængden af brugerbetaling på almen voksenundervisning og AMU-uddannelser nemlig i kraft, og dermed ryger det tidligere loft for uddannelse på 110,- kr pr kursus på gulvet, og erstattes med fuld deltagerbetaling for veluddannede personer.

Også dem, hvis den videregående uddannelse ikke anerkendes i Danmark, og som skraber point sammen til en opholdstilladelse
Loven siger nu at betalingen »udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kursister med en videregående uddannelse opkræves dog fuld deltagerbetaling for alle fag«
Læs mere hos retsinformation.dk
Så let kan det siges. Og så svære kan konsekvenserne blive for de tusindvis af veluddannede indvandrere, som står udenfor arbejdsmarkedet.
– Den lov var rettet mod pædagoger, folkeskolelærere og akademikere, som har taget fransk, spank eller italiensk om aftenen. Det regeringen ikke havde tænkt på er den store gruppe etniske indvandrere, som det her kommer til at ramme. De har en uddannelse, som de simpelthen ikke kan bruge i Danmark og derfor starter de forfra, men det kan de ikke komme til længere, siger Anne Jelsøe.

– Hvis man resignerer og tænker at man alligevel skal have en uddannelse, og så vælger et af de klassiske indvandrerfag, så som taxa, kantine eller buschauffør, så kan du heller ikke det på grund af det obligatoriske AMU-kursus. Men loven gælder også for AMU-kurser, så det kan du heller ikke. De folk sidder helt fast, fortsætter hun.
Også her gælder det altså, at det er ligegyldigt om din uddannelse anerkendes, blot at du har en uddannelse.
Læs artiklen »Prishop bremser veluddannede udlændinge i at lære dansk« hos Politiken
For et gaffeltruckcertifikat, som kan være den direkte indgang til job i industrien, bliver det ca. 6.000 kr. hos AMU-syd i Kolding. Et kørekort til bus, løber hurtigt op over de 30.000, som skal findes i løbet af de 6 uger, undervisningen løber over. Det er langt fra de almindelige 118,- kr. pr dag.
Det samme gælder danskundervisning, som kan være afgørende for opholdstilladelsen. G-niveau, som svarer til 9. Klasse, koster altså nu 17.000, hvis man ikke har ret til taksameterpenge fra staten. Meget mere end det tidligere beløb på 110.
Hos undervisningsministeriet har man allerede været klar over at flere personer kunne komme i klemme, bekræfter en fuldmægtig fra undervisningsministeriet, men understreger, at man har valgt at prioritere folk uden fuld uddannelse.
– Det er i forbindelse med at regeringen har skåret ned på området, at vi har været nødt til at lave disse ændringer. Det er et spørgsmål om økonomi, siger en ansat til Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96