Annonce

28. juli 2011 - 12:02

Ventrefløj uenig om forbud mod højre-hatespeech

Det skal nedsættes et ekspertudvalg til at revidere straffeloven, så den i højere grad kan bruges til at indføre restriktioner mod opfordringer til had og vold på internettet.

Det foreslår Socialdemokraterne og SF med afsender til de højreekstremistiske internatfora, som gerningsmanden bag angrebene på den norske regeringsbygning og AUFs sommerlejr på øen Utøya, Anders Breivik, var en del af.

– Det er dybt problematisk, hvis vi bare tillader hadefulde ytringer med henvisning til ytringsfriheden, siger Henrik Sass Larsen til Berlingske Tidende.

JPEG - 80.2 kb
Efter terrorangrebet i Norge vil S-SF stramme reglerne for hatespeach. Foto fra mindehøjtideligheden for de dræbte foran den norske ambassade i København: Mette Kramer Kristensen.

Han mener at det er nødvendigt med en opdatering af reglerne, som efter hans mening ikke længere er tidsvarende, eftersom de er fra en tid »før der var blogs og debatfora på internettet«.

Læs artiklen» S og SF til kamp mod hadefuld debat på nettet« hos Berlingske Tidende

Han bakkes op af SFs retsordfører, Karina Lorentzen, som mener at retsbeskyttelsen halter, når det kommer til injurier.

Forslaget afvises af Enhedslistens Per Clausen, som mener at det er et unødvendigt indgreb over for åbenhed og demokrati. Slækkes der på det, har terroristerne vundet efter hans mening.

– Det ville være fint, hvis vi alle – inklusive ledende politikere og debattører – overvejede hvad konsekvenserne kan blive af vores udtalelser, men jeg ønsker ikke at lægge yderligere juridiske begrænsninger på vores ytringsfrihed, siger han.

»Højreekstremisme er en reel trussel«

Rød blok kan dog blive enige om at højreekstremisme skal tages meget mere alvorligt, da Anders Breivik, efter alt at dømme, næppe har været alene med sine synspunkter.

Læs artiklen »Terroristens holdninger kom fra netværk stiftet i København« hos Politiken

Derfor har retsordførerne fra både SF og Enhedslisten kaldt justitsministeren i samråd for at bliver opdateret på situationen og udviklingen i de højrenationale miljøer i Danmark.

– Vi kan aldrig ruste os 100 pct. men vi har en forpligtelse til at følge alle ekstremister nøje. Tragedien i Norge viser at højrefløjen i en årrække har udviklet sig i ly af andre galninges gerninger. Men vi må være klar til at slå benhårdt ned på nazister og lignende grupperinger, udtaler Karina Lorentzen.

JPEG - 306.2 kb
Samfundets voksende fremmedhad skaber grobund for terrorister, mener venstrefløjen. Foto fra mindehøjtideligheden for de dræbte foran den norske ambassade i København: Mette Kramer Kristensen.

Og det begrænser sig ikke til marginaliserede ekstremister, mener Enhedslistens Line Barfod. Racisme, fremmedhad og diskrimination er ifølge hende blevet en del af den danske hverdag.

– Vi ikke kan ignorere det voksende fremmedhad længere. Det danske samfund skal igennem et langt sejt træk, hvor vi skal styrke undervisning, åbenhed og viden, så vi kan modstå diskrimination, racisme og forhindre udviklingen af ekstremister som Anders Breivik, siger hun.

Ingen »ensom ulv«

I kølvandet på den norske massakre har mange analytikere ellers peget på at Anders Breivik er en såkaldt solo-terrorist.

– Her er hvad vi kalder en ensom ulv. Han har ikke tilhørt et ekstremt miljø og figurerer ikke i nogle af vore registre, siger Janne Kristian­sen, chef for det norske politis sikkerhedstjeneste, til det norske nyhedsbureau NTB.

Den forklaring vækker heller ikke genklang blandt de grupper, der i de seneste år har fulgt det skandinaviske højreekstremistiske miljø tæt.

»Politisk ville Breiviks fremmedfjendske, antimuslimske og antimarxistiske skriblerier kunne samle et bredt spektrum af det ekstreme højre – også i Danmark. Hans hadske syn på islam og venstrefløjen er på ingen måde særegne«, skriver Projekt Antifa i en analyse.

JPEG - 297.2 kb
Breiviks syn på islam og venstrefløjen er på ingen måde særegne, mener Projekt Antifa. Foto fra mindehøjtideligheden for de dræbte foran den norske ambassade i København: Mette Kramer Kristensen.

De bakkes op af Daniel Poohl, chefredaktør for det svenske tidsskrift Expo.

»Breiviks manifest viser meget klart, at han er en del af denne idéverden. Derfor er det fuldstændig forkert at beskrive ham som en ensom galning. Det betyder ikke, at de mennesker, hvis politiske opfattelser han deler, sympatiserer med hans handlinger, men det betyder, at den form for politisk miljø, som de skaber, kan inspirere mennesker som Breivik«, siger han til Information og nævner højreekstreme hjemmesider som Uriasposten og Snaphanen som eksempler.

Læs artiklen »Anders Behring Breivik – en enlig svale?« hos Projekt Antifa

Læs artiklen »Ekstremisme-eksperter: Breivik er ingen ensom ulv« hos Information

Den norske tragedie har desuden medført fornyet interesse for danske terroreksplosioner, som højreekstremister menes at stå bag.

Eksempelvis chrysantemum-bomben, der i begyndelsen af juni måned i år sprængte 18 ruder i den bygning i Mindegade i Århus, hvor Enhedslisten har lokaler. Samt bombeangrebene på Somalisk Forening i Århus i 2006 og på Internationale Socialisters lokaler i Søllerødgade i København tilbage i 1992. Sidstnævnte dræbte en 29-årig aktivist. Ingen af de tre sager er nogensinde blevet opklaret.

Læs artiklen »Århus: Bombeeksplosion ved Enhedslistens lokaler« hos Modkraft

Læs artiklen »Somaliere chokerede over bombe« hos TV2ØST

Læs artiklen »Bomben i Søllerødsgade« hos TV2

Også TV2 Fyns historie fra marts om skydeglade nationalister med tilknytning til gruppen Frit Danmark, der træner i at »beskytte sig imod muslimer«, er kommet i vælten igen. En historie der nu får justitsmister Lars Barfoed til at love at se nærmere på sagen.

Se også links med bl.a. danske og norske reaktioner og baggrundslinks på Modkraft.dk/Tidslinjen, 22. juli 2011

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce