Roma på Roskilde: Jeg er bange

Roskilde Festival er en af Nordeuropas største kulturbegivenheder. Imens 75.000 betalende gæster deltager i den otte dage lange fest, arbejder 25.000 frivillige for at sikre en mindeværdig totaloplevelse for gæsterne.

Presseopbuddet er enormt, og koncerteranmeldelserne og journalisternes personlige reportage fra festivalen foregår minutiøst ned til mindste detalje.

Derimod er der historier fra festivalen, som nu er faldet i skyggen af festivalpladsens åbning og det officielle musikprograms start.

– Jeg har rejst meget, men jeg har aldrig oplevet at få så mange diskriminerende tilråb som i Danmark, siger pantsamleren Dasurije Kalesi.

»De siger at en gypsie blev slået ihjel i nat«

Ved Refund-boden ved madboderne tæt på Orange scene kan man få ombyttet sin pant til kontanter. En større gruppe romaer på omkring ti personer tager en kort pause efter at have modtaget deres sparsomme timeløn i danske kroner.

Der er børn og unge såvel som gamle og medtagede. Alle sidder de og nørkler med plastickrus eller dåseøl. Med røde plasticposer i den ene hånd og fadølsholdere i den anden. Da de hører, at en journalist vil tale med dem, begynder der straks at opstå tumult og ivrig snakken.

En yngre kvinde sidder på en stol og virker udmattet efter pantsamlingens strabadser. Hun inviterer til at dele stolen hun sidder på, for derefter at byde på en cigaret.

– De siger, at en gypsie blev slået ihjel her på festivalen i nat, siger hun forfærdet.

En yngre dreng, hvis forældre hun kender, kommer for at passe på hendes røde plasticposer.

Dasurije Kalesi har romansk afstamning, men har boet i Sverige siden 1992. Ifølge hende er diskriminationen mest udbredt i Danmark. Foto: Anders Schøerring

Rygter inden og under festivalen

– Der var en ældre kvinde fra en rumænsk familie, som fortalte mig, at der var blevet fundet en død romapige i et telt på campingområdet. Jeg ved ikke, om det bare er et rygte, men historien må være startet et sted. Familien tør ikke henvende sig til politiet, fordi de er her illegalt, siger Dasurije Kalesi.

Den makabre historie viser sig dog at være et rygte, som den vagthavende pressetalsmand for Roskilde Politi kan afkræfte.

– Det var en serbisk kvinde, som henvendte sig til Amnesty International om hændelsen. Vi har undersøgt sagen i samarbejde med en rumænsk politiofficer og har fundet ud af, der ikke var hold i det, fortæller Per Heide til Modkraft. Han har derudover ingen idé om, hvorfor rygtet er startet.

Dasurije Kalesi kommer fra Göteborg i Sverige. Modsat mange af de andre pantsamlende romaer på festivalen har hun statsborgerskab. Hun har levet i Sverige siden 1992, hvor hendes forældre flygtede fra Kosovo-krigen.

Hun kan ikke finde noget arbejde, da en kronisk lungesygdom og migræne forudsætter, at det skal være under særlige omstændigheder.

Nogle usandheder, hun desværre selv har måttet erfare, var rygtet om at kunne tjene mange penge på festivalen. Det fik hende til at tage med sin søster og hendes mand til Roskilde Festivalen. En beslutning, hun fortryder.

– Jeg fik at vide, at et plastickrus var 25 kroner værd, men i stedet er det en enkelt krone. Jeg har ikke engang indtjent pengene til billetten, siger hun opgivende og anslår, at hun har indsamlet for omkring 500 danske kroner.

Læs artiklen »Undercover som roma til 184 kr. i timen« hos Ekstra Bladet.

Ifølge Dasurije Kalesi er der for mange pantsamlere om buddet, og hun ønsker ikke at strides med de andre pantsamlere. Foruden romaerne, fortæller hun, at der er der en del fra Asien, Afrika og Østeuropa.

– Der er ingen, der bliver rige på at samle pant, det er vi for mange til. Hvis jeg havde tjent nok penge til hjemrejsebilleten, var jeg på vej hjem med det samme. Jeg tør ikke sove hernede længere, siger hun.

Kampagne uden synlig virkning

Det er altså ikke kun de fysiske vilkår og den uventede lave indtjening, der er den største udfordring for at Dasurije Kalesi kan udføre sit arbejde. Selvom drabshistorien var uden hold, er der mange forklaringer, der peger i retning af, hvorfor frygten opstår.

Roskilde Festival har i 2011 forsøgt at sætte fokus på romaerne. I samarbejde med research-centeret DanWatch forsøger de at oplyse om romaernes kultur og historie for at nedbryde nogle af de fordomme, der kommer til udtryk på festivalen.

Læs artiklen »Festival til kamp mod romahad« hos Berlingske Tidende

Derudover er der på årets festival iværksat kampagnen »Go’ Pantstil«, hvor frivillige går rundt på festivalområdet og taler med både gæster og pantsamlere med det formålet, at skabe gensidig respekt.

Læs artiklen »»Romaer på Roskilde: »Hvorfor elsker de vores musik, men hader os?«« hos Politiken

Skilte som »fuck off gypsies« og lejre, der afholder konkurrencer, hvor pantsamlerne skal løbe om kap for at få en pose pant, vidner dog om, at den gensidige respekt er fraværende, og at fordommene stadig lever i bedste velgående.

– For et par timer siden købte jeg noget mad og spurgte, om jeg kunne sætte mig for at spise ved siden af to mænd. De sagde bare »no, no, gypsie, go away« og skubbede mig på vej. Jeg har altid været stolt af at være sigøjner, men i dag vil jeg gerne ændre farve, siger hun og bryder ud i gråd.

Alle gypsier er ikke ens

Hun forsøger dog hurtigt at genfinde optimismen og fortæller, at »et sigøjnerliv« er at græde i fem minutter for dernæst at danse og grine.

– Jeg kan godt forstå, at de unge mennesker, der har arbejdet for at købe deres festivalbillet ikke vil finde sig i at få stjålet deres mobiltelefoner og ipods, men fordi nogle romaer stjæler, betyder det ikke, at vi allesammen gør det, understreger Dasurije Kalesi.

En pointe som Per Heide fra Roskilde Politi understøtter

– Vi har anholdt 5 romaer for tyveri, men vi har anholdt ligeså mange andre nationaliteter, inklusive danskere. Man kan ikke skære alle over en kam, siger han.

Dasurije Kalesi indvender flere gange, at hun er bevidst om, at det ikke er alle danskere, der har den opførsel, og at hun elsker al den gode musik på festivalen.

I mens Roskilde Festivalens publikum kan nyde lørdagens koncertprogram med i alt 38 musikoptrædender, samler Dasurije Kalesi pant med en frygt og en undren.

– Hvorfor vil de ikke sidde ved siden af mig, er det fordi, jeg har en anden farve? Eller fordi de tror jeg spiser mennesker. Jeg har rejst i mange lande, men jeg har aldrig mødt så meget diskrimination som her i Danmark, siger hun.

Læs også artiklerne:

Roskilde: Sindsoprivende og sublime oplevelser

»Fællesteltets sidste Roskilde: et tilbageblik«

Drømmende stemninger og ny folkemusik

»Fuck orange, det her det sker!«

Roskilde: Protestaktion mod Love Camp

Fra Modkrafts øvrige dækning af Roskilde Festivalen.

Se også linkboxen om Roskilde Festival gennem årene på Modkraft.dk.