De hader at høre om skatteforhold, erhvervslivet og lokale spørgsmål. De læser fortrinsvis gratisaviser eller Ekstra Bladet, og når de tænder for fjernsynet er det TV3 eller Kanal 5, de zapper hen til. De spiser færdigretter eller lammekød, og så er penge en målestok for succes.
Vil man i kontakt med dem, så bør man tænde for computeren, for de chatter livligt og klikker gerne på en bannerreklame. Sådan lyder karakteristikken af den arketypiske dansker, der ikke fik afgivet sin stemme ved folketingsvalget i 2007, som er udarbejdet af analysebureauet Geomatic for Ugebrevet A4.

Ved at analysere en lang række statistiske kendetegn, har Geomatic udarbejdet 32 arketyper af danskerne, som afspejler alt fra boligforhold, lønniveau og fritidsinteresser til holdninger, indkøbsvaner og politisk observans. Sofavælgerne er altså analyseret på baggrund af disse arketypetræk.
Ekstern lektor i kommunikation ved Roskilde Universitet, Rasmus Jønsson, forklarer, at gruppen af sofavælgere udgør en stor og blandet skare, men særligt tre grupper udgør en større del af sofavælgerne.
- Det er dels indvandrere, som måske ikke har så megen interesse for dansk politik. Dels er det en gruppe af danskere med en udbredt politikerlede. Det gør dem svære at få fat i, og der skal meget til at hive dem ind i stemmeboksen,« siger han og tilføjer den tredje gruppe:
- Så er der citysinglerne. Det er en gruppe som har uddannelse og som følger lidt med, men som ikke har tradition for at gå til stemmeboksen. Det er en gruppe sofavælgere, som der er større chance for at få til stemmeurnen. De kan nemlig godt tændes på en enkeltsag eller en konkret sag de brænder for, såsom en sag om hvorvidt staten hjælper barnløse par.

Sofavælgerne skal ikke bare findes i ghettoer, på campingpladser og klubværelser. Ser man på kommunerne, er der også stor forskel på stemmeandelen ved seneste folketingsvalg. Mens hovedstaden og Midtjylland har størst valgdeltagelse, klumper den største andel af sofavælgere sig sammen i Udkantsdanmark.
Ved valget i 2007 blev 13,4 procent af de stemmeberettigede danskere hjemme på valgdagen. Det betyder i praksis, at det tredjestørste parti – efter Venstre og Socialdemokraterne – var sofavælgernes.
Rasmus Jønsson mener ikke at det giver anledning til et stort demokratisk problem – men kalder det »tankevækkende«.
- Man kan undre sig over, at vi bryster os så meget af demokratiet samtidig med, at den minimale handling det kræver at gå op til stemmeboksen, ikke kan opnå fuldstændig opbakning. Men der er nok nogle, der oplever den politiske debat som en størrelse, de ikke kan forene sig med, og i den forbindelse kan man godt tillægge medier og politikerne et vist ansvar.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96