Erdogan vinder – de fattige taber

I dag regner alle i Tyrkiet med, at landets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, for tredje gang vil gå sejrrigt ud af et parlamentsvalg.

Han islamiske og konservative AKP-parti spås over 40 procent af stemmerne, mens det socialdemokratiske, republikanske folkeparti, CHP, halter efter med omkring 20 procent.

Erdogan er blevet kaldt arkitekten bag »Den anatolske tiger«, som er blevet tilnavnet på den tyrkiske økonomi.

– Tyrkiet har set forbedring indenfor næsten alle dele af samfundet – lige fra infrastruktur til transport, fra økonomi til udenrigspolitik. Med rette eller urette, men mange forbinder disse forbedringer med Erdogan, siger Birol Baskan, en Tyrkiet-analytiker fra det amerikanske Georgetown University School of Foreign Service til nyhedsbureauet Al Jazeera.

De fattige forventes at blive valgets tabere ved valget i Tyrkiet. Foto: Charlotte Lund

Møntens bagside

Mønten har dog en anden side. Rigdommene bliver fordelt meget ulige, mener blandt andet økonomen Sadir Aybar ved Istanbuls Kadir Har-universitet.

– Det ligner mere og mere en fest for det rige bourgeoisi i Tyrkiet, siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Han støtter sig til tal fra OECD i 2008, der viser, at kløften mellem rige og fattige er den højeste blandt OECD-landene, efter Mexico.

En af de fattige, der ikke er inviteret med til den påståede fest, er den 40-årige kvinde Mualla Kazanci fra byen Rize ved Sortehavet, hvor premierminister Erdogan stammer fra.

Hun sælger teblade for fire kroner kiloet på det lokale marked og har to børn at forsørge.

– Selv om Erdogan kommer fra denne region er den blevet forsømt. Mens de planlægger store projekter til Istanbul, kan vi ikke engang få en anstændig asfalteret vej, siger hun til Reuters.

En anden, Yilmaz Nas, 58, kørte engang lastbil, men fortæller, at hans pension »ikke er nok til at leve af og forsørge familien«.

– Erdogan har ikke gjort noget for denne region, og partiet beriger sine egne folk. Mit køleskab er tomt derhjemme«, siger han forbitret.

Hans ord synes at blive bestyrket af egne officielle tyrkiske tal fra forrige år.

Uligheden i indkomst steg i 2009, så de rigeste 20 procent af befolkningen havde en husstandsindkomst 8,5 gange højere end de nederste 20 procent.

IMF’s rolle

Kritikere af regeringen påpeger, at udviklingen er gået så skævt, fordi AKP-regeringen har fået store lån fra Den Internationale Valutafond, IMF, der til gengæld har krævet at hundreder af statslige virksomheder blev solgt til private. Blandt andet tobaksmonopolet TEKEL.

Desuden er erhverslivet blevet forkælet, mens den arbejdende befolkning i by og på land er blevet bedt om at betale gildet, lyder kritikken.

Dét får Tyrkiets revolutionære venstrefløj til at gå på barrikaderne.

Tyrkiets Kommunistiske Parti stiller op til valget i morgen over hele landet. Ved sidste valg fik partiet 77.657 stemmer, hvad der svarer til 0.22 procent.

– Vi vil befri Tyrkiet fra den nuværende markedsorienterede politiske orden, nemlig det system, der skaber arbejdsløshed, gældssætning, politisk og økonomisk afhængighed og alvorlige uligheder, siger TKP-formanden, Erkan Bas til Sol News.

Også arbejderpartiet EMEP, der fik 26.574 stemmer ved 2007-valget, stiller kandidater op.

– De fattige er flertallet og den reelle ejer af Tyrkiet, siger partiets kandidat i Eskisehir, Sensafak Gürsel, til Sol News.