HVAD VI ALLESAMMEN SÅ INDERLIGT GERNE VIL TRO

Noget satte tankerne i gang. Det var så pudsigt, så indlysende og lige for, så det næsten kunne være løgn. Hvorfor så man det ikke mere klart ? Var man sovset ind i vanens "tusinde mange bånd" ? (PH) Udsagnet lød : "Sandsynligheden for at vinde i Lotto er mindre, end sandsynligheden for at blive kørt ned. Men folk vil hellere tænke, at de vinder i Lotto, end de vil tænke på at de måske bliver kørt ned"
Og hvad nu, hvis det var rigtigt ?

Så begyndte jeg at tænke på tiden før det sidste valg i USA, hvor mange fæstnede lid til forhåbningerne om, at "under Obama blir alt bedre!" Han ville lukke Guantanamo-lejren. Sikre retfærdighed for de indsatte via civile retssager, hvor de ville blive garanteret retten til en forsvarer m.m. Obama var det flakkende håb i skumringen i den vestlige verden, hvor enneskerettighederne, Genevekonventionen, FN m.m. blev reduceret til en irriterende sten i skoen for verdens nye hersker, USA. Alle, der ønskede en ændring mod en større grad ad demokrati , måtte støtte Obama. Ja, det var lige så selvfølgeligt et udsagn, som hvis man advarede mod rygning, der som bekendt ikke har mange advokater i dag.

I hvor høj grad styrer det man ønsker, de valg man træffer ? Oplagt i næsten alle de tilfælde, hvor man har en næsten 100 % formodning om det rigtige og forventelige om det man ønsker. F.eks. kommer der vand ud af hanen, når vi åbner for det. Imidlertid blir billedet mere grumset, når det drejer sig om, det, man ikke har den ringeste anelse om (f.eks. Lotto). Eller Obama. Vil man have Samuel Becket eller Lægeromanen. De fleste ville vælge det sidste, da det giver mindre ubehag at læse. På samme måde, vil Obama være politikkens svar på Lægeromanen, hvor alt ender i fryd og gammen. Obama er en dygtig taler, har kvindetække og legemliggør mange neo-liberales ideal om en omstillingsparat erhvervsvenlig og hensynsløs moderne politiker-gud, der skal komme på den sidste dag og skille de flittige fra de dovne.
Tilståelsens time: jeg troede og håbede da også på noget, der kunne blive bedre, end Bush. (det ER heller ikke svært at forestille sig) Alt andet, end Bush, syntes kampråbet at være. Det kunne vel ikke blive værre ? Jeg havde glemt at tage en israelsk humorist i ed, før jeg tænkte dette. Hvad er en pessimist i Israel? Jo, han siger, "Nu kan det ikke blive meget værre!" Hvortil optimisten svarer,"Jo, det kan det sagtens!"
Efter denne devise, burde vi måske sy de gevandter, vi iklæder vores politiske verdenssyn ? Kan det blive værre efter Bush ? Jo, det kan det sagtens! Under Obama blev Guantanamo IKKE lukket. Antallet af drone-flyvninger (UVA) blev øget. Deres kapacitet moderniseret. Og Folkeretten? Hvem anklager man, hvis ens familie er blevet udslettet af en flyvende robot ? Irak-krigen blev erklæret for afsluttet (det samme gjorde Bush, hvilket gjorde Irak-krigen til en af de første krige i verdenshistorien, der startede i det øjeblik, den blev erklæret for afsluttet...)
De 10 permanente militærbaser, på størrelse med en amerikansk provinsby, ligger stadig delvist intakte. Dertil kommer en af verdens største "ambassader" (egtl. en bunker), nemlig den i Baghdad Bagram Airbase i Afghanistan kan passende tjene til at huse de fanger, der evt. overføres fra Guantanamo, hvis man skulle blive tvunget til at lukke lejren.
Men de såkaldte "skærpede forhørsmetoder" (hele familier forsvandt - ingen ved hvorhen) da ? Er intet nyt, godt nyt ? Jeg ved, hvad vi alle helst vil tro: at da Ridder Obama ankom, fik alle torturbødlerne tørt på.... Vi er i tankerne, allerede på vej ind i en kulørt politisk Lægeroman, godt hjulpet på vej, ikke bare af "de onde medier", men også vores egen inderlige tro på, at vi vil vinde i Lotto og alt det onde forsvinde.
Om det uhyggelige skrev Freud i 1913, at det ikke var tilfældigt, at ordet "heimlich" (hjemligt), var beslægtet med "geheim"(hemmelig), for der, hvor man troede sig sikker, dukkede det uhyggelige op med så megen større effekt, som hvis man havde befundet sig i fjendeland, hvor man dog nok kunne forvente det uhyggelige. En sådan nådesløs akkuratesse var måske på sin plads næste gang, man går til stemmeurnerne.
Venstrefløjen ønsker sig en ny regering. Alt tyder på vi får en ny regering. Men får vi en ny politik? Er markedstænkningen, globaliseringen m.m. blevet så indlejret langt ind på venstrefløjen, at man simpelthen ikke KAN forestille sig et alternativ i en kommende venstre-drejet regering ?
Alligevel vil mange gå til valg i en sikker forvisning om, at der vil blive ført en ny politik. Forhåbentlig, men med stadig større beføjelser til EU, en gældsat stat (Rødvinsreformen= læs det store røveri fra Fælleskassen) og dystre vejrudsigter for det 21. århundrede, hvor meget tør man så håbe ?
Det er nærliggende, at tro på Helle Thorning som en ny og bedre statsminister (alt end Løkke Rasmussen, ikke sandt ?), men hvor meget af dette er ren og skær Lotto-tænkning og hvor meget er realiteter ? Vi kan i sagens natur intet vide om fremtiden og gid mine ord måtte blive gjort til skamme, men sandsynligheden for at det ender med en stor skuffelse, er større end sandsynligheden for at vi får reelle sociale og økonomiske forandringer. Fik vi det, ville denne tekst allerede være censureret bort, da dens ord ville repræsentere en ægte risiko for det bestående.
Farveskiftet i politikken kan være fascinerende at følge på TV, der typisk ikke magter mere end to farver at forstå virkeligheden ud fra, men det har samme karakter som Melodi Grand Prix for befolkningen, antager jeg. Jeg hører i hvert fald sjældent store politiske diskussioner i det offentlige rum mellem helt almindelige mennesker, der ofte har for travlt med deres daglige gøremål til at tage den slags alt for alvorligt.
Den politikerlede, der tales så meget om, er helt på linje med foragten for kunst i det offentlige rum: det er påtvunget, kunstigt og har ikke rod i folks eget univers. Skulle man så ikke stemme ? Jo, naturligvis, men blot ikke tro, at NU skete der noget nyt. Alt vil ligge trygt og godt på sine rette hylder - også efter et valg. De reelle magtforhold vil forblive uændrede.
Den virkelige forandring kommer den dag, politik forlader Lægeromanen og det, vi så inderligt ønsker os og bliver til en realitet, der nok kan synes kynisk, men dog i det mindste er renset for pladder om "de røde"(hvor af dele af deres ledelser prøvede at konkurrere med de borgerlige på et pointsystem for udlændinge) og "de liberale" (der vel at mærke har givet STASI i DDR baghjul med de seneste skud hen i mod et overvågningssamfund.)
Altså drop Lotto. Forlang reelle sociale og økonomiske forandringer og lad de andre beholde Lægeromanen.

Jesper