Annonce

18. maj 2011 - 9:50

Ugandas homoer reddet fra livstidsstraf

De homoseksuelle i Uganda kan for en stund ånde lettet op og sammen med tusindvis af internationale menneskerettighedsaktivister fejre en midlertidig sejr. I sidste uge skulle parlamentet i Uganda stemme om en lov, der ville få skæbnesvangre konsekvenser for landets homoseksuelle.

Læs artiklen »Livstid til ugandiske homoer?« på Modkraft

Lovforslaget lagde op til fængselsstraf på livstid til homoseksuelle og 7-års fængselsstraf for at eje materiale, der »fremmer homoseksualitet.

Læs mere om den kontroversielle lovgivning hos Amnesty International

Men i et kapløb med tiden lykkedes det med en verdensomspændende aktivistkampagne med underskriftsindsamlinger og protester at lægge så meget pres på regeringen i Uganda, at afstemningen ikke blev gennemført.

JPEG - 80.9 kb
Menneskerettighedsaktivister skabte så store protester, at parlamentet i Uganda droppede en lov om livstidsfængsling til homoer. Foto: Flickr/reikhavoc

»Modige ugandiske LGBT-aktivister og millioner af mennesker verdenen over, stod sammen og kæmpede mod denne skrækkelige anti-homo-lovgivning. Den globale solidaritet gjorde en afgørende forskel,« udtaler Frank Mugisha, der er LGBT- forkæmper i Uganda, til den internationale menneskerettighedsgruppen Avaaz.

LGBT er den engelske forkortelse for Lesbian-, Gay-, Bisexual- og Transgender.

En langsigtet kamp

Uganda er domineret af katolicisme, og det er allerede kriminelt at praktisere og udbrede homoseksualitet. De homoseksuelle i Uganda lever i en virkelighed, hvor det i stigende grad er legitimt at drive heksejagt på homoseksuelle. Der er talrige tilfælde af vold og mord, som har ramt Ugandas homoer.

Derfor bliver sejren over den diskriminerende lovgivning ikke en ende på kampen mod homohad og trusler. Avaaz vil fortsætte med at bekæmpe homofobien indtil »hadspekulanterne giver op.«

»At ændre på de dybere årsager til uvidenhed og had bag homofobi bliver en historisk, langsigtet kamp, en af de største udfordringer for vores generation, men Uganda er blevet et symbol på denne kamp,« skriver Avaaz i en pressemeddelelse og afslutter med tak til den internationale solidaritet

»Sejren giver genkald på tværs af mange andre steder, hvor der er desperat brug for håb og det er nødvendigt at vise at venlighed, kærlighed, tolerance og respekt kan besejre had og uvidenhed«

Læs også artiklen »Uganda anti-gay bill ’shelved by parliament’ hos BBC

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce