Har vi stadig brug for 1.maj?

Min blogging har desværre ligget stille et godt stykke tid nu, men da jeg endelig har fået afleveret min bacheloropgave, kan jeg nu igen finde noget tid til at blogge om mine holdninger og tanker. Beklager ventetiden.

Jeg vil lægge ud med at dele min 1.maj hilsen med jer, der blev holdt i Ungeteltet i Fælleden på vegne af FTF’s studenterpolitiske netværk. Talen kan i øvrigt også ses på Facebook.

1.maj tale 2011

”Er det nu 1.maj igen?! Det er bare så old-school at gå til demo med røde seler og drikke øl i parken! Er der overhovedet brug for 1.maj?! ”

Vi ved godt, at der er rigtig mange, der enten bare tænker dét eller rent faktisk siger det højt. Det kunne være pigen på cafe i Strædet eller det kunne blive sagt af Lars Løkke til journalisterne.

Er der nogen her, der tør vædde med mig om, at der i nyhederne igen i år, vil være masser af billeder af unge, der ligger på græsset og drikker øl og siger, de faktisk ikke ved, hvorfor man fejrer 1.maj. De er der bare for hyggen og den gode musik.

Meget har ikke ændret sig over årene. Rigtig meget har ændret sig!
For over 100 år siden gik arbejderne på gaden og krævede 8 timers arbejde, 8 timers fri og 8 timers hvile. Dengang blev de truet med fyringer, hvis de gik på gaden. Og politiet arresterede folk, hvis de tog de røde faner frem.

I dag er mange her i Fælleden selv arbejdsgivere. Og politiet smiler og er her for at passe på os.

Ja, meget har vi allerede vundet. Men ikke alt.
Vi bruger derfor dagen i dag på at fejre og skue fremad mod det ideelle samfund. Men vi bruger også dagen til at råbe op og sige: Vi er her endnu og vi kæmper stadig for et lige samfund.

Et lige samfund, der endnu ikke eksisterer!

Er der lige adgang for alle til uddannelse?
Er der lige løn for lige arbejde?
Er der praktikpladser til alle?
Kan vi prale af et reelt repræsentativt demokrati?

Jeg kan godt forstå, der er nogen, der ville ønske, vi droppede dagen. Vi
minder dem jo om, at vi ikke har nået nok endnu.

Til sommer skal jeg gerne være færdig som lærer, og her blandt andet samfundsfagslærer. Derfor havde jeg sat mig for at skrive min bacheloropgave om, hvordan jeg kan være med til at danne mine elever til demokratiske mennesker, der tager del i samfundet. Men i mit skrivearbejde, faldt jeg over nogle skræmmende sandheder om vores eget land.

Vidste I at mere end hver fjerde af de københavnske skolebørn går på privatskole? Det betyder, at vi igen risikerer at få et samfund af klasser med børn, der aldrig kommer i berøring med børn fra andre sociale og kulturelle lag end deres eget.
Det er et farvel til enhedsskolen!

Vidste I at der over de sidste år er kommet mere og mere brugerbetaling på uddannelserne over hele landet?Brugerbetaling forhindrer at alle kan tage en uddannelse. Uddannelse bliver igen for de, der kan få økonomisk hjælp fra far og mor.

Vidste I, at knap halvdelen af politikerne på Christiansborg er akademikere, og siden Anker Jørgensen har alle statsministre været Djøf’ere?
Der er slet ikke noget galt med Djøf’ere, dem er der i høj grad brug for. Men hvorfor er der ikke flere murere og malere på Christiansborg? Eller hvis det skal være akademikere, så hvorfor ikke flere psykologer og sociologer?

På mange måder har vi faktisk taget utroligt mange skridt tilbage til det samfund, der fik arbejderne til at skabe denne kampdag. Samfundet ligner nu mere et der hylder uligheden. Den ulighed der gør, at det kun er de få, der har fortjent en uddannelse og en stemme til at påvirke samfundet.

En ulighed forskninghar bevist resulterer i misbrug, mistro og mismod.

Kan vi være den udvikling bekendt? Skal vi prale af et samfund der bevæger sig tilbage og ikke frem?

Har vi stadig brug for 1.maj?
Ja. Vi har brug for dagen til at sætte fokus på, at der stadig er stemmer i landet, der ikke får muligheden for at blive hørt.

Vi har brug for dagen til at minde politikerne om, at Danmark er mangfoldigt. Vi er både akademikere og arbejdsmænd, vi er læger og lærlinge, vi er seniorer og studerende. Kun med en mangfoldighed inden for Christiansborgs mure, kan man reelt repræsentere mangfoldigheden uden for murene!

Vi har forsøgt noget nyt i år, og jeg er glad for at se så mange af jer herinde i vores ungetelt. Ideen var at samle de unge, så vi i vores mangfoldighed, om vi er studerende, elever, nyuddannede, gymnasieelever, ungdomspolitikere, eller andet, kunne samles i fællesskab.

Jeg ved at mange af jer her i dag ønsker et meget snarligt valg, et valg der vil bringe en ny regering til roret. Men det gælder altså ikke alle her.
Endnu engang er medierne ellers ude med riven efter os og påstår at fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen er i lommen på venstrefløjen.

Det er noget fis!
Vi er ikke imod højrefløjen. Men vi er for fornuft!

At kalde fagbevægelsen venstreorienteret, er det samme som at kalde alle der tror på næstekærlighed for kristne. Det er der givetvis nogle der er, men ikke alle. Ligesom der naturligvis er venstreorienterede i vores flok, ligesom der er borgerlige.

Når vi kræver praktikpladser til alle elever, er det ikke fordi SF vil have det. Måske siger SF det samme, fordi vi siger det. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Når vi kræver bedre regional uddannelsesdækning, er det ikke fordi Socialdemokraterne vil have det. Måske siger Socialdemokraterne det samme, fordi vi siger det. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Når vi kræver højere SU, er det ikke fordi Enhedslisten vil have det. Måske siger Enhedslisten det samme, fordi vi siger det. Det skal jeg heller ikke gøre mig klog på.

Den klapjagt der er på fagbevægelsen og de studerende for at være i lommen på oppositionen, er kun skabt for at holde os nede. Holde os nede så vi ikke tør kritisere regeringens politik, af frygt for at blive kaldt partipolitisk afhængige.

Men vi er stærkere end det, for vi har et krav og kravet er et bedre samfund med bedre uddannelse til alle, og det står vi alle ved, uanset hvor vi på valgdagen sætter vores krydser.

Og vi kommer heller ikke til at være i lommen på en eventuel ny regering.
Som vi kritiserer den nuværende regering, vil vi også kritisere den nye, hvis de lader pengene tale og styre frem for fornuften.

Vi vil altid minde en regering om, at et rigt samfund betyder uddannelse til alle. Det betyder gratis og kvalitetsfuld uddannelse til hele landet!

Et rigt samfund er et samfund, hvor alle stemmer bliver hørt og repræsenteret. Det betyder en mangfoldighed i repræsentationen i både køn, alder, social, kulturel og etnisk baggrund!

Et rigt samfund er et samfund, hvor man tør kæmpe for det man tror på!

JA! Vi har stadig brug for 1.maj.

Vi har brug for dagen til at vise vores styrke i troen på det bedre samfund.
Vi har brug for dagen til at fejre hvor langt vi er nået og fejre troen på at vi kan nå meget længere, hvis bare vi stadig står fast og kæmper sammen!

GOD FØRSTE MAJ!