Bin Ladens årti

Osama Bin Laden er død. I hvert fald er hans levende krop ikke længere. Derimod lever han videre som ikon og martyr som en anden Jesus. Han ligner faktisk Jesus overraskende meget.

Vesten lader Bin Laden Leve

I 10 år har han været ikonet på terrorisme og fundamentalistisk politisk islam. Både blandt venner og fjender. I den forstand lever han i bedste velgående. I 10 år har de vestlige statsledere haft et klart mål for alt dårligt i verden. Nu har de selv myrdet ham. Denne begivenhed – en spektakulær Navi Seal-aktion – er på paradoksal vis en form for hyldest til Bin Laden. En revitalisering af Bin Laden, som folk så småt var begyndt at glemme. Nogle mente han allerede var død. Vesten, ledet af USA, genopfandt natten til mandag Osama Bin Laden.

Burn in Hell

Der er to udtryk jeg har lagt mærke til de seneste dage. Den ene reaktion er det fortsatte had mod Bin Laden: ”Lad ham brænde op i helvede”, ”lad ham rådne” osv. Selv Bin Ladens død, er ikke straf nok. Det vestlige sekulære demokrati, tager en religiøs sprogdragt i brug, for fortsat at rette et massivt had mod fjenden nummer et. Man holder ham i live så længe som muligt.
Den anden reaktion er også bemærkelsesværdi. Lars Lykke udtaler: ”selvom verdens terrorist nummer ét er død, kommer der jo en ny nummer et”. Krigen mod terror ender ikke her. Den fortsætter. Og man skal stadig være med eller imod O(s)(b)ama. Fjerner man en fjende må man finde en ny. Enten ved at opretholde metafysikken omkring fjendens radikale ondskab, eller ved at finde en ny nummer ét.