Annonce

5. april 2011 - 18:18

Morgenfrisk blokade-støtte til IT-ansatte

Medlemmer og støtter af fagforeningen Prosa stod tirsdag den 5. april tidligt op og lavede fra morgenstunden en symbolsk blokade af den multinationale IT-virksomhed CSC’s kontor i København.

Anledningen til protesten, der samlede godt 200 mennesker, er at 120 af fagforeningens medlemmer er blevet lock-outet fra virksomheden i forbindelse med en aktuel forhandling om ny overenskomst.

Se billede-serien »Prosa-protest mod CSC« hos Modkraft.

Nej tak til stats-indblanding

Situationen er yderligere eskaleret efter at CSC fornyelig har annonceret, at virksomheden vil importere billige indiske it-folk til at klare arbejdet i stedet for at finde en løsning på konflikten.

Læs artiklen »Indiske skruebrækkere - Nej tak!« hos Modkraft.

JPEG - 28 kb
Vrede. Faglige aktivister protestere tirsdag foran CSC i København og kræver at staten blander sig udenom konflikten. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Prosa mener, at staten ved at give inderne arbejdstilladelse blander sig i en arbejdskonflikt til fordel for arbejdsgiverne.

– Det er statsstøtte til at lave skruebrækkeri. Og det er klart, at de ansatte i CSC er vrede over, at staten hjælper ledelsen med at undergrave en lovlig konflikt, siger næstformand i Prosa, Hanne Lykke Jespersen.

Læs artiklen »CSC-lockoutede: I kan ikke slå os ihjel« hos ComputerWorld.

Læs artiklen og se tv-klip »Blokade mod CSC under stort presseopbud« hos Prosa.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce