Annonce

22. februar 2011 - 0:50

Gamle fru Pedersen ned på gulvet

Tvavisen sendte søndag aften et indslag om en yngre mand og hans kone, der var blevet tilkendt erstatning for uretsmæssig fængsling i forbindelse med klimatopmødet.

Og det lyder jo rigtigt godt. Hvis der er sket noget forkert, bør de det er gået ud over have erstatning.

Det der ikke var omtalt i det lille indslag var, hvordan det hele var foregået.

Ikke mindst hvordan den 65 årige kvinde (der skulle have haft flyttehjælp, af den mand,der istedet blev uretsmæssig arresteret) blev behandlet af politiet:


Pludselig blev døren hamret ind, og sortklædte mænd i uniform stormede lejligheden. Den forreste betjent sigtede med et våben mod Kirsten Pedersen og råbte til hende, at hun skulle smide sig ned på gulvet med det samme.

»Jamen, det kan jeg ikke. Jeg har to kunstige knæ«, forsøgte Kirsten Pedersen at indvende.

Men den kampklædte betjent blev ved med at råbe, at hun skulle smide sig på gulvet.

»Jamen, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke bøje knæene«, råbte Kirsten Pedersen.

Betjenten gik frem mod hende med hævet våben. Hun begyndte at gå baglæns i gangen, indtil hun snublede over dørtrinnet til stuen og faldt bagover ned på gulvet.

Hvad med kattene
Få sekunder senere var den forreste politimand over Kirsten Pedersen. Den ældre dame fik håndjern på, og lejligheden blev fyldt af et hav af politifolk med pistoler, skjolde og kampuniformer.

Betjentene havde også hunde med, og mens Kirsten Pedersen lå bagbundet på stuegulvet, kunne hun ikke tænke på andet, end at hendes datter ville blive ked af det, hvis kattene stak af i postyret.

»Pas på kattene, pas på kattene«, råbte hun nede fra stuegulvet.

Til sidst stillede en af betjentene sig foran hoveddøren og blokerede den. Kirsten Pedersen blev hjulpet op fra gulvet og sat på en stol. Efter nogen tid blev hun iført en hvid heldragt, fik hænderne låst sammen med plastikstrips og blev ført med ud i en politivogn.

Den ældre dame blev derefter kørt til Station City, hvor hun blev låst inde i en detentionscelle. Mistænkt for terror.

http://politiken.dk/indland/ECE1200...

Politien nævner, at hun også fik en erstatning for uretsmæssig arrestation, men at hun trods datterens opfordring ikke søgte yderligere erstatning.

Hvorfor TVavisens seere ikke skulle høre, evt se i rekonstruktion, denne del af historien vides ikke....?

Annonce