Regeringen leger "gå væk verden"!

Tirsdag d.11.januar stod vi der så igen, denne gang på Læreruddannelsen Zahle. Og for at det ikke skal være løgn, stod vi der igen tirsdagen efter d.18.januar.

Først nedlage underviserne arbejdet, selvom det var overenskomststridigt, fordi de simpelthen ikke ville finde sig i mere.

Der havde også på deres arbejdsplads været fyringsrunde, og de havde dermed mistet nære kollegaer, men den største grund til at de sagde stop, var fordi de ikke længere syntes, det var forsvarligt at udbyde læreruddannelse under de vilkår.

Hver dag ser de ansatte og studerende hhv. deres arbejde og uddannelse blive forringet til en størrelse, der mest af alt giver en lyst til at sætte sig ned og græde, hvis ikke da man kan samle sig sammen til at råbe op.

Ugen efter undervisernes arbejdsnedlæggelse, blokerede de studerende så undervisningen,deres arbejde, fordi de heller ikke vil finde sig i mere.

Hvornår forstår politikerne, at vi ikke kan få velfærdssamfundet til at køre rundt, hvis man forringer udgangspunktet for dette?

Hvordan kan vi skabe verdens bedste folkeskole, hvis vi har verdens dårligste læreruddannelse?

Mange kloge ord er blevet sagt i forbindelse med besparelserne på uddannelsesområdet, men et nyt begreb har taget mig med storm, og det vil jeg hermed dele med jer.

”Lad nu være med at lege ”gå væk verden!””

Begrebet blev introduceret af en underviser, der er far til et par teenagebørn. I hans hjem bliver begrebet brugt, når datteren kommer hjem kl. 5 om morgenen og hårdnakket påstår, at hun skam var hjemme kl.2 som aftalt. ”Lad nu være med at lege ”gå væk verden”, jeg tjekkede hver halve time, du var der ikke.”

Lad os nu få regeringen til at forstå, at de ikke kan lege ”gå væk verden”, det bliver tingene altså ikke mere sande af.

”Folkeskolen har masser af penge”. Lad nu være med at lege gå væk verden!

”Vi er en regering der vægter uddannelse højt og investerer i samme”. Lad nu
være med at lege gå væk verden!

”Der er masser af penge til professionshøjskolerne, de skal bare være lidt kreative”. Lad nu være med at lege gå væk verden!

”De studerende har rigeligt med undervisningstimer”. Lad nu være med at lege gå væk verden!

Kan du finde på flere?

Opråb til ledelsen

Her til sidst vil jeg tillade mig at dele et brev med jer.

Forleden satte mit samfundsfagshold sig sammen. Vi blev nødt til at tale om, hvordan i alverden det skulle lykkes os at komme ud på den anden side som dygtige samfundsfagslærere.

Følgende brev er efterfølgende blevet sendt til ledelsen. Jeg håber det kan give jer et helt praktisk eksempel på, hvor galt det står til med uddannelsen af lærere.

”Til ledelsen på Læreruddannelsen XXX

I det forløbne år har vi oplevet et undervisningsforløb, der mildest talt har været under al kritik. De kritisable forhold har i høj grad være grundet overordnede økonomiske problemer i professionshøjskolen, der har været skyld i et ugentligt fast timetal helt ned på 7,5 timer om ugen, det lagt sammen med udsigt til vejledning, der kan ligge på et meget lille sted.

At vi oven i købet på vores hold har været ramt af meget sygdom og fravær fra vores ellers dygtige undervisere, gør ikke vores situation nemmere. Det skal til det endda tilføjes, at vores undervisere i enkelte tilfælde har været ”lånt ud” fra uddannelsesstedets side til andre opgaver end at varetage undervisningen på vores hold.

Argumentet om at vi selv er ansvarlige, for at vi lærer det nødvendige, som det af og til høres, køber vi ikke. Det argument peger mere end noget andet tilbage på uddannelsens berettigelse som uddannelsesinstitution i det hele taget.

Dette handler ikke kun om os på vores hold, dette handler om alle de lærerstuderende, der ikke får nok undervisningstimer og vejledning til at udvikle sig vidensmæssigt og reflektorisk til på rette vis at kunne varetage opgaven som lærere.

Vi føler hverken, vi har haft muligheden for sammen med medstuderende og erfarne undervisere, at komme i dybden med vores fag, eller reflektere over hvilken slags undervisere vi vil være, og hvordan vi vil takle udfordringerne i folkeskolen.

I det hele taget står vi tilbage som hold med en fælles undren over, at vores fag reduceres til kurser i forskellige aspekter af faget. De refleksioner der skal skabes i sammenhængen mellem fagdidaktik, fagteori og fag-praksisviden er der simpelthen ikke tid til.

Vi kæmper alle for i sidste ende, at skabe den bedste folkeskole, men det kræver også den bedste læreruddannelse. Det har vi ikke i dag. Vores uddannelse er ikke meget værd som den ligger nu, og vi vil ikke se stiltiende til.

Vi er snart færdige som lærere, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at løfte vores ansvar derude, men vi er bekymrede for, om det vil være godt nok. Vi er ikke overbeviste om, om det vi har lært på uddannelsen, er det der gør os til de dygtige lærere, vi ønsker at være.

Vi frygter, at det bliver op til tilfældighederne og de erfaringer og talenter vi havde med os, før vi startede på læreruddannelsen, om vi vil kunne varetage den opgave eleverne ikke mindst, har krav på.”