[Voxpop:] Modkrafts faglige redaktion og Klub Medkraft stod tirsdag den 1. februar som arrangør af et debatarrangement om løndumpning i Europa – og hvilken faglig strategi, der kan dæmme op for det skrækscenarie, der har udviklet sig de sidste 15 år i den tyske kødindustri
Oplægsholder var Tina Møller Kristensen, der har forsket i arbejdsmarkedsforholdene i den europæiske kødindustri for Nordisk Union af Fødevarearbejdere.
– Hvis ikke der bliver gjort noget, så er produktion af kød i Europa om fem år fagforeningsfrit område, fortalte hun de omkring 40 tilhørere.
Hendes budskab var, at de tyske fagforeninger, der engang var blandt verdens stærkeste, i dag er slået på en række områder. Blandt andet er kødarbejdernes løn i frit fald, og arbejdstiden løber for nogle op på 70 timer om ugen.
Tina Møller Kristensen havde i et interview på Modkraft på forhånd sagt, at fagbevægelsen er nødt til at forholde sig til de nye lønmodtagergrupper, der strømmer ind på arbejdsmarkedet, og imødekomme deres behov.

Hun argumenterede desuden for at kombinere en faglig strategi med institutionelle løsninger, eksempelvis i form af statslig regulering af løndannelsen, og for at de europæiske fagforeninger udvikler en fælles EU-politik, der ikke sætter de enkelte lande skakmat i kampen mod løndumpning.
Læs også Modkraft-artiklen om »almengøring« i Norge: »I Norge melder østarbejdere sig i fagforening«
Modkraft bad under mødet fem debatdeltagere besvare fire spørgsmål – og fik tyve forskellige svar.
Bent Moos, faglig sekretær i 3F Privat Service, Hotel og Restaurant
Hvad er efter din mening krumtappen for at dæmme op for løndumpning?
– I min branche er det ikke uorganiseret, udenlandsk arbejdskraft, der truer med at underminere lønniveauet. Det er manglen på overenskomstdækning af området. Lige nu er der kun overenskomst med omkring en femtedel af virksomhederne. Hovedopgaven er derfor at få langt flere virksomheder ind under overenskomsten.
Hvordan stiller du dig principielt til en statslig eller såkaldt »almengørende« fastlæggelse af mindsteløn og overenskomstforhold?
– Jeg er imod statslig fastsættelse af mindsteløn og overenskomstforhold. Overenskomstforhold må afgøres gennem forhandling og konflikt. Men jeg er åben for muligheden for »almengøring«, hvis det drejer sig om overenskomster, fagforeningerne har forhandlet igennem med f.eks. arbejdsgiverforeningen Horesta. Det er en mekanisme, der allerede kendes fra f.eks. elevområdet, fleksjob-ordninger o.a.
Hvad kan din fagforening umiddelbart tilbyde af fordele til nye medlemmer?
– Vi er en garanti for at der udbetales erstatning til medlemmerne, hvis en arbejdsgiver begår overenskomstbrud. Det har uorganiserede ikke samme mulighed for. Og så arbejder vi på, at overenskomsterne skal give særlige fordele til medlemmerne.
Hvordan stiller du dig til international regulering, eksempelvis minimumsstandarder via EU?
– Jeg er modstander af EU, men når det nu engang eksisterer, mener jeg, man skal forsøge at presse det til progressive reformer, også på arbejdsmarkedsområdet
John Jacobsen, formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
Hvad er efter din mening krumtappen for at dæmme op for løndumpning?
– Organisering! Dels at få hele arbejdsmarkedet dækket ind af organiserede medlemmer. Og så at fastholde de allerede organiserede i fagforeningerne.
Hvordan stiller du dig principielt til en statslig eller såkaldt »almengørende« fastlæggelse af mindsteløn og overenskomstforhold?
– Begge dele vil være en lappeløsning – på et grundlæggende problem med uorganiseret arbejdskraft. Og det problem løses ikke gennem statslig regulering eller almengørelse.
Hvad kan din fagforening umiddelbart tilbyde af fordele til nye medlemmer?
– Højere løn, bedre arbejdsforhold og større sikkerhed i ansættelsen. Et stort problem for mange uorganiserede arbejdere i vores branche er, at man meget let mister arbejdet. Her kan vi hjælpe med en langt større sikkerhed i ansættelsen – under ordentlige forhold.
Hvordan stiller du dig til international regulering, eksempelvis minimumsstandarder via EU?
– Det ville være en god ide, hvis det skete i respekt for de nationale forhold. Problemet er lige nu, at minimunstandarterne underminerer og overtrumfer de nationale aftaler.
Per Vesterberg, medlem af Prosa – forbundet af it-professionelle, ansat i CSC
Hvad er efter din mening krumtappen for at dæmme op for løndumpning?
– Det allervigtigste er at fastholde og sprede bevidstheden om, at problemet ikke består i at lønningerne er for høje. For går man ind i den logik, ender man med at skrue sig ned i et hul.
Hvordan stiller du dig principielt til en statslig eller såkaldt »almengørende« fastlæggelse af mindsteløn og overenskomstforhold?
– Jeg går virkelig ind for den danske forhandlingsmodel. Den har vist sig både god og brugbar. Problemet er at den er ved at blive undergravet. Her mener jeg, at man godt kan kikke på den norske model med »almengøring«. Jeg er åben for den diskussion, uden at have lagt mig fast på en holdning.
Hvad kan din fagforening umiddelbart tilbyde af fordele til nye medlemmer?
– Samme løn og arbejdsforhold, som vi har. Desuden er fagforeningen en sikring af retslig hjælp i tilfælde af uenighed med arbejdsgiveren.
Hvordan stiller du dig til international regulering, eksempelvis minimumsstandarder via EU?
– Det er en god ide. Eller rettere: Det er en nødvendighed for ikke at underbyde hinanden.
Tony Selvig, konsulent FOA.
Hvad er efter din mening krumtappen for at dæmme op for løndumpning?
– Der er ikke én enkelt ting, der kan stoppe det. Men hvis jeg skal pege på én ting, må fagforeningerne holde op med at slås om medlemmer og spille på interessemodsæninger mellem dem. Det er eksempelvis uholdbart, at fagforeninger lader sin politik ved udliciteringer bestemme af, om der er offentlig eller privat overenskomst for området.
Hvordan stiller du dig principielt til en statslig eller såkaldt »almengørende« fastlæggelse af mindsteløn og overenskomstforhold?
– Hvis man kommer derud, vil det dybest set være en falliterklæring for fagbevægelsen. For jeg kan ikke se andet end, at det vil indebære en opgivelse af konfliktretten – og det er for høj en pris at betale. Jeg har i al fald svært ved at forestille mig en konflikt igangsat for at få en lov overholdt.
Hvad kan din fagforening umiddelbart tilbyde af fordele til nye medlemmer?
– 90 procent af FOA’s medlemmer arbejder inden for det offentlige område, hvor man ikke må forskelsbehandle folk. Så her gælder de samme arbejdsforhold, uanset om man er organiseret eller ej. Men det er klart, at jo flere der er organiseret, des bedre resultater er fagforeningen i stand til at skabe.
Hvordan stiller du dig til international regulering, eksempelvis minimumsstandarder via EU?
– Det lyder skræmmende. Det vil være et grundlæggende problem, hvis lovinstitutioner får magt over arbejdsforholdene. Så er det ikke længere styrkeforholdene mellem medlemmerne, der bestemmer, hvad man skal finde sig i – og kæmpe for.
Jim Jensen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet
Hvad er efter din mening krumtappen for at dæmme op for løndumpning?
– I Fødevareforbundet står vi over for to afgørende udfordringer. For det første at få sat sat arbejdsgivernes agitation og krav om lønnedgang til vægs. For det andet at få sat en stopper for udflytningen af slagteriarbejdspladser til udlandet.
Hvordan stiller du dig principielt til en statslig eller såkaldt »almengørende« fastlæggelse af mindsteløn og overenskomstforhold?
– Det er en diskussion, der lige nu kører på fuldt blus i Fødevareforbundet – blandt andet på baggrund af Tine Møller Kristensens arbejde. Og her har vi endnu ikke lagt os fast på, hvordan vi skal stille os.
Hvad kan din fagforening umiddelbart tilbyde af fordele til nye medlemmer?
– På slagterierne er 99,9 procent af alle ansatte medlemmer af fagforeningen, så det er ikke umiddelbart et problem, som vi står over for – at rekrutere nye medlemmer. Men det kan selvfølgelig blive det på sigt. Fødevareforbundet repræsenterer et fællesskab, hvor dygtige tillidsfolk går i brechen for folk.
Hvordan stiller du dig til international regulering, eksempelvis minimumsstandarder via EU?
– Den danske model og de nuværende redskaber til at skaffe ordentlig arbejdsforhold har vist sig utilstrækkelige. Så der må ske noget nyt – hvad det præcist skal være, ved jeg ikke endnu.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96