Fra efterløn til efterforskning?

Ja, jeg ved det godt. I gider ikke høre mere om efterløn. Jeg har også selv svært ved at lægge øre til mere snak om efterløn og kongelige tvillinger. Men hvis jeg nu lover ikke at skrive et ord om tvillingerne?

Jeg synes nemlig , at jeg har et rigtig godt argument for at bevare efterlønnen. For den er én af de få sociale ydelser, vi har, som er skruet rigtig godt sammen. Den hjælper en masse mennesker, og den koster næsten ikke noget at administrere.

Så enkelt som det kan være

De fleste tror, at man slet ikke må arbejde, når man får efterløn. Men efterlønnen er faktisk fleksibel, og jeg er en af dem, som både arbejder og får efterløn. I efterløns-systemet bliver alt ordnet helt enkelt: Jeg finder selv ud af, hvor meget jeg arbejder. De timer indberetter jeg til min A-kasse, som derefter trækker dem fra i ydelsen.

Selvfølgelig bliver det kontrolleret om man snyder, men som udgangspunkt er ordningen bygget på tillid. (Og så på det faktum, at efterlønnen desværre er så lav, at man tænker sig om to gange, inden man vælger efterløn frem for arbejde.)

Nogen har tænkt helt logisk: Vi ved, at livet har slidt på folk, når de er nået de 60 – det nemmeste er nok at lade dem selv finde ud af,om de skal arbejde. Det er så absolut også det billigste.

Syge løber spidsrod i bureaukrati

Hvis du er syg og ikke på efterløn, er der derimod tale om et meget dyrt og kontrollerende system.

Det betyder, at du skal rende fra det ene møde til det andet med sagsbehandlere, læger og speciallæger. Fra arbejdsprøvningsinstitutioner til private jobcentre. De skriver og skriver. Journaler om dig, breve til dig og erklæringer til hinanden. De er alle sammen meget svære at træffe, fordi de har så travlt med alt det skriveri. Der kan gå år med deres store efterforsknings-arbejde, så de kan placere dig i systemet.

Det ville være dejligt, hvis nogen også ville tænke logisk omkring disse sociale ydelser.
F.eks sådan: »Vi kan se, at du selv og din læge fortæller, at du er syg - så du må prøve at finde ud af, hvor meget, du kan arbejde. Vi kan hjælpe dig til at blive afklaret og med et evt. flex-job eller revalidering. Men vi skal nok spare dig for overflødig kontrol og mistænkeliggørelse«.

Jeg ved, at mange sagsbehandlere ville ønske, at det var sådan, og gør deres bedste inden for det eksisterende system. Men det er jo ikke dem, der bestemmer.

...og det kan sagtens blive endnu værre

Regeringen vil selvfølgelig gå den modsatte vej, så også de som ellers ville kunne få efterløn, skal igennem en tung og ydmygende mølle for at bevise, at de er nedslidte.

Gad vide, hvornår turen kommer til barselsorloven? Jeg ser det for mig: Nybagte forældre vandrende fra læger og psykologer til sagsbehandlere. Medbringende lægeerklæringer om evt. fødselsdepression, bækkenløsning eller psykolog-udtalelser om barnets udvikling.

Eller hvad med et obligatorisk familie-prøvnings-ophold, som skal afklare, hvor lang netop denne families barselsorlov skal være. Man kan analysere barnets behov for at være sammen med sine forældre. Så kunne man i samme omgang træffe beslutning om, hvordan orloven skal fordeles mellem faren og moren.

For det der med, at et nyfødt barn har brug for sine forældre og omvendt, det er næsten for simpelt. Ligesom ideen om, at mange halv-gamle ikke kan arbejde som én på 25.

Så hellere smide pengene ud af vinduet.