De to præstefætre, der for nyligt blev valgt ind i Folketinget for Dansk Folkeparti, har, med afsæt i det grundtvigianske Tidehverv, gennem en årrække været Den Danske Forenings fremmeste agitatorer. Især Søren Krarup har med sine hyppige skriverier i foreningens blad "Danskeren" været en slags chefideolog.
De tres udmeldelse er kulminationen på flere års uenigheder om især foreningens retorik. Krarup advarede her bl.a. mod tvetydige ytringer, der kunne læses som skjulte opfordringer til vold mod asylcentre.
Krarup har gennem de sidste ti års højrebølge gradvist også dæmpet sin egen retorik.
Fra på krigsretorisk vis at prædike "modstandskamp" og "modværge mod Danmarks undergang som dansk land"), til langt mere kontrollerede angreb på bl.a. kulturradikalismen og den såkaldte "godhedsindustri".
En stilændring der har været til at gøre den Søren Krarup, der sammen med sin danske forening i 1992 fik dom for at "have forbindelser til højreekstremistiske kredse" til en af Dansk Folkepartis mest indflydelsesrige medlemmer.
Sammen med Søren Espersen står Krarup og Langballe i dag for hovedparten af Dansk Folkepartis nationalt kristne ideologi.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96