Forskellen på tidligt og hurtigt og hvorfor kun det ene giver mening

Jeg vil i dette blogindlæg præsentere jer for tre af regeringens kæledægger.
Det er tre studerende, der har gjort præcist hvad regeringen ønsker uden nogen form for slinger i valsen.

22-årig rådgiver for langtidsledige

Mikkel er 22 år, han er socialrådgiver.

Mikkel har altid været en dygtig elev og studerende, han har lavet sine ting til tiden og fået udmærkede karakterer med sig. Han søgte socialrådgiveruddannelsen, fordi han ønskede at hjælpe de mennesker i Danmark, der har brug for en ekstra hånd.

I gymnasiet begyndte Mikkel, ligesom de fleste af sine kammerater, at være skoletræt, dog var han stadig sikker på, at det med at hjælpe mennesker lige var hans boldgade.

Han hørte også rigtig godt efter, når politikerne talte om, at unge tidligt skulle i gang med en uddannelse, og være ude på arbejdsmarkedet som 25-årige. Sabbatårene var for de forkælede og ubeslutsomme.

De 3 ½ år på socialrådgiveruddannelsen fløj afsted. Mikkel var en af de heldige der fandt et job på et Jobcenter, og pludselig sad han så derude. 22 år og rådgiver for Kirsten og Tommy, arbejdsløse på 7. år, med børn og alkoholproblemer.

Kirsten og Tommy finder sig ikke i at få at vide hvad de må og ikke må af en knægt.

Langtidssygemeldt som 23-årig?

Karin er 23 år og lærer.

Karin elsker at læse og har altid været lidt af en nørd, når det kommer til dansk litteratur. Hendes glæde for bøger har hun lyst til at give videre, så hun søger direkte ind på læreruddannelsen efter gymnasiet.

Hun skal i hvert fald ikke være en af dem politikerne pisker for ikke at komme tidligt nok i gang med en uddannelse.

Allerede efter sin første praktik, går det op for Karin, at det der med at undervise, ikke er helt så nemt, som hun troede. Hun kan ikke nå igennem til eleverne og er i det hele taget ikke glad for at stå foran en hel klasse.

Alligevel dropper hun ikke uddannelsen, for så bliver hun jo også alt for sent færdig.

Før Karin bliver færdig med sin uddannelse, er der intet, der har ændret sig. Hun bliver en stille og forsagt lærer, som eleverne kan løbe om hjørner med, og som forældrene er efter. Og hun er ellers så dygtig til alt det faglige.

Alle nyuddannede i starten af 20’erne er ikke som Karin og Mikkel, flere af dem har ingen problemer med at trænge igennem og blive anset som autoriteter. Men mange andre har.

Skal vi altid juble, når unge kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet?

Når politikerne presser på med gulerødder og piske for at få unge tidligere igennem uddannelsessystemet, er ovenstående scenarier så det de ønsker?

Jeg læste forleden en nyhedpå undervisningsministeriets hjemmeside, der beskrev at unge i dag gennemfører deres uddannelse hurtigere og dermed kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Dette må opfattes som en god nyhed.

Jeg vil bare her prøve at nuancere debatten.

Vi skal ikke for alt i verden, have unge så tidligt ud på arbejdsmarkedet som muligt. Til gengæld skal vi sørge for, at så snart de starter på deres drømmeuddannelse, så skal alle forhold være sådan, at de også færdiggør på normeret tid. At de er hurtigt igennem, når først de er startet.

Det sikres bl.a. ved at have en SU der er til at leve af, så du ikke er tvunget til at arbejde ved siden af.

Det kræver vejledning, så de studerende altid er bevidste om deres egen udvikling, og så de reflekterer over denne og deres fremtid.

Det kræver en mere fornuftig kobling mellem teori og praksis.

For tidligt igennem uddannelsessystemet kan have nogle alvorlige konsekvenser.

Unge der som Karin og Mikkel ikke er personligt rustet og modnede til at varetage deres ansvar og møde deres klienter, elever og forældre.

Unge der ikke får taget sig den nødvendige tid til at overveje, hvilken uddannelse og fremtid man reelt ønsker. Unge der derfor risikerer at fortryde deres valg for sent, når de enten er færdige eller ikke har SU til at starte en ny uddannelse.

Unge der ingen erhvervserfaring har før de bliver færdige med deres uddannelse.

Så før vi begynder at juble over, at unge kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, skal vi spørge os selv; hvem gavner det i det lange løb?

Før jeg slutter, skal jeg jo ikke glemme den tredje kæledægge.

Mød Louise, 25 år og uddannet sociolog. Alle jobannoncer hun finder, ønsker en medarbejder med 2-3 års erhvervserfaring, men Louise var jo dygtig og startede lige efter gymnasiet. Hvorfor skal hun så straffes?