Efterlønnere betaler selv afdansningsbal

Danske lønmodtagere betaler gennem massiv forhøjelse af a-kassekontingent, efterlønsbidrag og arbejdsmarkedsskat selv for den efterlønsordning, som VK-regeringen nu vil afskaffe.

Det skriver dagbladet Arbejderen, der har lavet en kort gennemgang af efterlønnens historie.

Læs artiklen »Vi betaler selv efterlønnen« i dagbladet Arbejderen

Da efterlønsordningen blev indført i 1979 under Anker Jørgensens koalitionsregering af socialdemokrater og Venstre-folk, var forudsætningen at ordningen skulle være selvfinansieret. Derfor vedtog det borgeligt-socialdemokratiske folketingsflertal at a-kassekontingentet skulle sættes voldsomt i vejret.

Finansieringen af udgifterne til efterløn betales stort set gennem øgede a-kassekontingenter, efterlønsbidrag og lønskat. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Arbejdsløshedsforsikrede lønmodtagere havde hidtil betalt 2,25 gange dagpengesatsen i a-kassekontingent, men med efterlønsreformen blev kontingentet forhøjet til 7,25 gange satsen. I de følgende år blev satsen flere gange hævet.

I 1998 indførtes det såkaldte efterlønsbidrag, så lønmodtagere selv skulle tilmelde sig ordningen og betale til den gennem mindst 25 år. Efterlønsbidraget er i dag på 447 kroner om måneden.

Lønmodtagere, der er tilsluttet efterlønsordningen, betaler derfor i dag 13 gange den daglige dagpengesats i a-kassekontingent og efterlønsbidrag.

Det betyder, at lønmodtagere, der går på efterløn som 60-årige, selv har betalt over en fjerdedel af udgifterne til efterløn.

Men efterlønnerne har også været med til at finansiere det resterende beløb. Op mod 75 procent af udgifterne til efterløn kommer nemlig ind gennem det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag. Det er en ekstraskat på otte procent af al lønindkomst, der blev indført i 1993, og som derfor betales af alle lønmodtagere.

Arbejdsmarkedsbidraget skulle finansiere udgifterne til efterløn, aktivering, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, der tidligere blev betalt af alle skatteydere. Siden er ansvaret for at finansiere førtidspensionen også blevet væltet over på lønmodtagerne.

Læs også Henrik Herløv Lunds artikel »Afskaffelse af efterløn vil koste mindst 8½ milliarder kroner« i Modkraft-sektionen Kritik&Kaos

Læs også blogindlæg om efterlønsdiskussionen blandt Modkraft-bloggerne:

Daniel Skovhus: »To skridt frem og et tilbage«

Jakob Lindblom: »Skal efterlønnen afskaffes«

Kasper Bjering Jensen: »Afskaf efterlønnen«