Jobfirmaer fester for skoleforskrækkedes penge

Kri-iitsj. Kri-uuutsj. Lågen til postkassen svinger jamrende frem og tilbage på de rustne hængsler. Når vinden stilner af, peger lågen slapt nedad mod et øde fortorv på et forblæst hjørne af Københavns Nordhavn.

Det er længe siden, at der er kommet post til adressen Skudehavnsvej 2. Indholdet af postkassen er en klump fedtet madpakkepapir, to forzinkede skruer og en ølkapsel, Tuborg Classic.

Et stort skilt, der en gang har stået foran den lave orange og brune bygning, ligger nu gemt bag en hæk. Det er let at læse de store sorte bogstaver: »HAVNESKOLEN« står der.

Flere københavnske fagforeninger – heriblandt havnearbejderne – grundlagde i 1993 Havneskolen for at uddanne ufaglærte med og uden job. Idéen var at skabe en ny slags skole for arbejdere med bagagen fuld af dårlige skoleoplevelser. Især skulle der tages hånd om de, der var droppet ud af skolen før 9. klasse.

Men i 2008 blev de offentlige tilskud skåret væk og i stedet lagt i lommerne på private jobfirmaer. De omstridte såkaldte »anden aktører« har siden scoret kassen på at aktivere ledige. Ifølge en opgørelse i Berlingske Tidende den 3. januar, har de største jobfirmaer samlet over en halv milliard kroner i fortjeneste om året.

Det gik som en drøm for Tigerdyret

Mikael »Tigerdyret« Miettinen er én af dem, som Havneskolen hjalp til et fast job.

– Det er typisk, at det er de gode ting, der bliver skåret væk, siger han.

Havneskolen har hjulpet flere tusinde københavnske ufaglærte til videreuddannelse og job. Mikael »Tigerdyret« er én af dem. Foto: Brian Berg/Monsun

Tigerdyret har fået sit øgenavn af nogle stilladsarbejdere, »og det er meget normalt«. En dag blev han arbejdsløs og opsøgte Havneskolen for at få hjælp til at få et job på havnen.

– Hvis ikke de havde hjulpet mig, havde jeg nok bare droppet tanken. Jeg er ikke så god til skrivearbejde og ansøgninger, men de hjalp mig og jeg fik mit arbejde. Det gik som en drøm, fortæller han til Modkraft.

Skole for folk, der hader at gå i skole

Søren Becher fra fagforbundet 3F Lager, Post og Service var Havneskolens sidste formand. Nu, to år efter skolens lukning, er han vred over, at regeringen har skåret ned på støtte til kurser, og at pengene i stedet går til private aktiveringsfirmaer.

Søren Becher mener, at Sorteper er havnet hos de ufaglærte arbejdsløse, der aldrig har passet ind i det traditionelle skolesystem .

– Ingen samler dem op nu. De er taberne i udviklingen, siger han.

Ifølge Søren Becher blev Havneskolen populær blandt 3F’ere, fordi de blev mødt med en pædagogik, som de aldrig havde oplevet før. På skolen var den vigtigste lektion at være stolt over sit faglige fællesskab.

– Nogen tror, at kursusoplevelser altid er noget positivt. Men mange af vores folk kan ikke sove om natten i en hel uge, hvis de skal på kursus, fortæller han.

Søren Becher forklarer, at man først skal skabe en stemning af tryghed og fællesskab, hvis det skal lykkes at undervise skoleskræmte arbejdere. Ellers bliver der lukket af for at tage ny viden til sig. Derfor underviste Havneskolen ikke kun i at bruge computere og køre gaffeltruck, men også i arbejderbevægelsens historie og tanker.

»Ærgrelse og sorg«

I forbindelse med en ny arbejdsmarkedsreform blev der i 2008 skåret drastisk ned på offentlig støtte til kurser for arbejdsløse. Det rev det økonomiske grundlag væk for undervisningen, og den 28. september samme år sendte Søren Becher en sidste mail til pressen fra Havneskolen.

»Det er« skrev han – »med ærgrelse og sorg, at vi i dag har været tvunget til at træffe beslutning om skolens lukning.«

I dag hænger de hvide persienner skævt i vinduerne på Skudehavnsvej 2. I Havneskolens tomme rum ligger nu dén slags ting, som ingen tager med, når et sted lukker ned. Et julehjerte, en sølvstjerne og lidt andet pynt. I en vindueskarm står et lille rødt flag, der er falmet en smule.